27/09/2008

Lindenpark d. 27.9.15.

Min elskede Mie:

Først min hjerteligste Tak for dit Brev som jeg modtog i dag. Billederne er blevne storartet, du er da i det minste bleven besynderlig smuk, du kan tro det glæder mig meget, det drømmende som er paa dit andet Billede er hær helt for­svunden og du ligner dig storaret selv. Dem af mig selv maa du nok bestille l Dus af, og af os begge 1/2 Dus store til mig hvormange du vil have ved jeg ikke, skal jeg sende dig dem straks tilbage eller maa jeg beholde dem til jeg om mulig kommer hjem paa Orlov igjen, du kan jo rolig bestille Visit da det jo dog blev afgjordt da vi blev pfotograferet, ikke? I gaar fik jeg ingen Tid til at skrive til dig, da var vi om Formiddagen til Gudstjeneste i Skoven hele Bataillonnet og fik en temmelig god Prædiken over Jesu Ord til Fristeren "Mennesket lever ikke af Brød allene men af hvert Ord som udgaar af Guds Mund. Om Eftermiddagen var Loren­zen og jeg sammen med Georg og Møller i Soldaterhjemmet, bagefter var vi henne at faa os en god Aftensmad (Kalvesteg) og drøftede de nyeste Begivenheder derhjemme fra, Georg havde jo ogsaa meget at fortælle fra sin Orlov. Møller var dog ikke bor­te endnu, de er ellers rede til at rykke ud naar det skal være, men han var ved godt Mod. I Dag fejrer vi Frau Schwarze's Fødselsdag, i anledning deraf var der i Eftermiddag dækket Kaffebord rund om Mindestenen, og i Aften giver det fri Øl, hver 3 Glas, hvem der vil drikke det. Igaar Eftermiddag var her Konsert af Kapellen fra I G.R.R. Til Slut Guds Fred og en meget kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

Undskyld jeg kom for nær med min Cigar.


Mennesket lever ikke af Brød allene men af hvert Ord som udgaar af Guds Mund er et citat fra , et skriftsted som iflg. både Matthæus og Lukas citeres af Jesus da han fristes af Djævelen.

22/09/2008

Lindenpark, d. 22.9.15.

Min kæreste lille Mie!

Har i Gaar motaget dit kære Brev hvorfor jeg siger dig min inderligste Tak. Det glæder mig at du atter er ved det gamle, du har jo havdt meget at bestille med Slagtningen, det var jo kjedelig med den gode Kvie som i har mistet, dog alle Ting tjent dem tilgode som elsker Gud, saa kan vi ogsaa tage saadanne Ting fra ham, han gjør alt til vort Gavn, om det ogsaa i Øjeblikket falder os svært ogsaa at takke for Mogang saa seer vi dog ofte, bagefter at det var til vort Beste. Jeg har nesten ingen Ting bestillet endnu, kan ogsaa meget godt finde mig i det her hos Militæret, for hær bliver man saa flegmatisk og dovn som ellers ingen andre steder, og du kan forstaa at jeg har havdt god Tid til at tænke tilbage paa den skjønne Orlov som jeg motte tilbringe sammen med dig, min sødeste lille Mie, og kunde nyde Friheden i fulde Drag, om ogsaa der var Ting jeg kunde have Ønsket, der vare ugjorte. Ja kære elskede Mie, vi merker, som aldrig før, den Magt som den Onde endnu har over os, og hvor svage og skrøbelige vi er i egen Kraft, og vi maa sige med Apostlen: I mig, det er i mit Kød, bor ikke godt, men saa er det dog her­ligt at vide, at med alt det Onde som er og bor i os, det maa vi komme frem med for ham, som har Magt over alle Ting, ogsaa over det Onde som bor i os, og han vil uddrive alle Djævle af os, saafremt vi helt underkaste os hans Behandling, og over­give os helt og fuldt i Hans Villie. Herren hjelpe os dertil af Naade. Jeg maa og­saa med Glæde tænke tilbage paa de Timer vi motte tilbringe med hinanden paa Knæ for vor Gud og at vi to med hverandre maa dele felles Tro paa vor kære Frelser, deri ejer vi en Skat og Perle god, ja Herren hjelpe os til, at vi altid maa for­blive ved Korsets Fod hos Jesus. Jeg maa ogsaa sige: at jeg var lidt kjed af, at du var saa bedrøvet da vi motte skilles, dog jeg forsto dig helt og fuldt, men i Henblik til det der skilte os, og til de Opgaver der ligger foran os, maa vi være mandige og stærke, og trykke fejghedens Ond ned, som er i os. Vi ved hvorfor vi kæmper og hvad det gjelder. Herren vil give os Kraft og Styrke dertil, ja til at holde ud indtil Gud giver os en sejerrig Fred i Landet, og vi da, naar det er Herrens beskikkede Raa, kunde to og leve sammen til hans Navns Ære i Fred og Ro, men hvis det er Herrens Vilje at vi hernede skal skilles i denne Krig, saa maa vi dog engang mødes histoppe hos Herren hvor der er evig Fred og Ro, og hvor der ingen Skilsmisse er, der maa vi evig være sammen, og love og prise hans hellige Navn. Paa Søndag var Lorenzen og jeg i Soldaterhjemmet og traf der sammen med Møller, som allerede var fertig til at drage i Felten, paa Lørdag er altsaa Georg's og Mathias'ses Orlov udløbet, det er alt saa kort, og Skilsmissen kommer saa hurtig. Paa kommende Søndag rejser jeg om Gud vil, hen til min Ven Berghaus i Ligterfelde. Det er i Middagstimen og jeg har stjaalet mig herop paa Bynen bag Forhænget at skrive, da vi ellers skal ligger i Sengen, for at lade mine Tanker dvæle derhjem­me hos dig min Elskede, siste Onsdag vare vi altsaa paa Vejen til Glyksborg, jeg har faaet Brev fra P. Nielsen, at han glædede sig til, at vi havde været glade ved at besøge ham. jeg skrev til ham fra Hamburg.

Nu er mit store Brev snart ferdig og jeg vil slutte med en kærlig Hilsen og Guds Fred til dig min Elskede og til alle Kære derhjemme.

Din tro hengivne ven og Brudgom Georg Knudsen.


I mig, det er i mit Kød, bor ikke godt er et citat fra

18/09/2008

Lindenpark 18.9.15.

Min sødeste lille Mie!

Da jeg i Dag straks er kommen paa Vagt har jeg god Tid til at lade mine Tanker gaa derhjem til dig min Elskede og jeg vil først takke dig ret inderlig for den dejlige Tid jeg har mottet være sammen med dig, og jeg vil sige dig at jeg har følt mig udsigelig lykkelig i din nærværelse. Kl er nu 1/2 11, men jeg kan dog ikke lægge mig før efter 12, kan du huske siste Lørdags Aften da sade vi ovre hos Chr. Hinrichsen's og drak Kaffe om denne Tid. Igaar Aftes ankom jeg her kl. 1/2 12 og var godt søvnig, som jeg ogsaa er i Aften det er alt ved det gamle, men de fleste af Kammeraterne er borte. I Dag er der afgaaet en Transport paa 1425 Mand Ersatz til l G. R. saa gaar der vel ingen i de 3 første Uger igjen.

Den 19 September, godMorgen min Skat, men det var dog smukkere da jeg kunde give dig et lille Kys paa Munden til Godmorgen, jeg har nu atter godt udsovet, da jeg har sovet fra 11-6 uden at blive forstyrret. Vagten blev rigtignok revideret kl. 2, men alt var i Orden. Har i Gaar modtaget 2 Kort og l Brev fra dig, som jeg glæ­dede mig over at læse, de var jo rigtignok fra før min Orlov. I Eftermiddag gaar jeg til Møde i Gemeinschaftsverein haaber der at træffe sammen med Kammerater jeg har ellers ingen Orlov for i Aften. I Gaar fik jeg Indbydelse til at besøge min Ven H Berghaus neste Søndag i Ligterfelde, om Gud vil og jeg faar Orlov ta­ger jeg derhen, han er mig en kær Ven, vi laa sammen i 4 Komp. siste Vinter i Potsdam. Lorenzen er ogsaa her endnu jeg skulde hilse fra ham, vi havde i Aftes en gemytlig Time sammen her paa Vagtstuen, og fik Minderne opfrisket fra Hjemmet og fortalte hinanden om vore Oplevelser. Nu maa jeg slutte da Morgenkaffen kommer saa en kærlig Hilsen fra din dig stesse elskende Georg.