18/08/2017

Skreven ved Sovega d. 18.8.17.

Min elskede kære lille Kone!

Idag atter et lille Livstejn som jeg ved du og Moder længes efter i denne Tid, da i ved mig i Fare hver Dag, dog skade at jeg ikke kan blive Brevene løs, da de ikke bliver antagne, jeg har 4 i min Lomme dem faar du jo saa vist alle paa en Gang. Tak for Kortet og Brevet fra den 7vende som jeg idag modtog, sa har du nu altsaa udtjent, og behøver ikke mere at tjene dit Brød hos Fremmede, det ved jeg du er glad for. Du er jo nu vist lidt angst for hvorledes de skal forholde dig hjemme hos min Mor som min Kone, jeg vil derfor raaade dig til at betro dig med alt til hende, og jeg er vis paa at du vil finde Forstaaelse hos hende. Angaaende med at holde Hus, saa brug kun hvad du mangler Penge faar du jo hos Andreas, om der ikk bliver noget over faar hjælpe sig, om Gud vil jeg atter kommer hjem bliver det nok bedre og skulde jeg ikke komme saa er der ogsaa nok til eder. Læs mine Bre­ve for Moder det vil hun glæde sig over, hvad du ikke synes om at læse for hende kan du jo slaa over, saa haaber jeg at du vil komme til at føle dig hjemme der, om ogsaa du maa savne din Ægtemage som for dig og vore Efterkommeres Fremtid maa staa det store Slag, det er mig nu bleven kærere og mere bevidst en før, og jeg er Her­ren taknemlig for at jeg er sund og rask og kan holde alt ud, han vil ogsaa hjælpe os videre til en god Avslutning saa vi min kære lille Kone i Ro og Sikkerhed efter Krigen kan bygge os et rolig og stille Hjem, hvor vi ikke behøver at tænke paa Krig og Ødelæggelse i det timelige.

Jeg sidder her i eftermiddag i mit Jordhul som jeg halft har dekket til med Grene Blade og Jord saa jeg dog har lidt Ly for Rejnen, saa lenge det varer, inden det begynder at dryppe igjennem. Panje sender os af og til en Opmuntring i Form af nogle Granater, ellers er det temmelig rolig. Sillingen er paa en Bjergkam og tæt Skov saa vi kan bevæge os frit ovenfor vore Huller, uden at blive set af Panje, jeg er dog glad for at han ikke snappede os forleden Aften. Jeg har idag kogt Ok­sekjød det kogte i 3 Timer inden det blev mør, det har vist været en gammel Træk­stud blev vi enige om, Middagsmaden var altsaa Graupen med frisk Oksekjød, du ser jeg vil ikke komme i Forlegenhed om jeg ogsaa herefter skulde undvære dig nogle Dage. Jeg kan kaage dig den skjønneste Ærte og Bønnesuppe du kan tænke dig, jeg havde nok Lyst til engang at byde dig ind til Middag her naar jeg har kogt. Vort Feldkøkken skal endnu være i Ungarn, dog vi faar helt godt udleveret til at kaage af, og kommer derfor bedre ud af det som naar Køkkenet kaager, blot vi har det Ar­beide mere.

Taksigelseskortene vare smukke, igaaraftes var Carl nær kommen mig ned paa Hovedet i mit Hul, han saa ikke at jeg havde dekket det over, jeg hev jo et megtig Brøl af mig og begynte at skjælde ud, na nu, it saa galt, sagte han saa ovenfra og jeg mer­kede saa hvem jeg havde med at gjøre vi fik os saa en lille Pasiar om Hjemmet, jeg er dog glad for at vi kan tale sammen, det letter ogsaa Humøret. Pakker har jeg kun faaet 1 endnu. Saa til Slut Guds Fred, mange Hilsener og Kys

Din egen Georg.


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Sovega hedder i dag Soveja.

15/08/2017

Skreven d. 15.8.17.

Feldpostbrief.
Min kære lille Kone!

Vi er nu atter i fremadgaaen, Sovega har vi atter og nermer os Camboile. Nu skal jeg fortelle dig et lille Eventyr jeg oplevede i gaaraftes. Paa March hele Dagen om Aftenen nermer vi os Bjerget Remtase, som moske var besat af fjenden, jeg blev komanderet med min Gruppe til venstre Sidedekning, og skulde saa ovenpaa træffe sammen med Komp, ankommen oppe traf vi en Patroille af 2 Komp som sagde, at Bjer­get var fri, vi lagde os saa hen og puste lidt, dog vi skulde vider til Stillingen vi havde besat paa Tilbagetoget jeg i Spissen gjennem tet Skov, lidt vider da siger der en til højre, Paja sti, Paja sti, det kom mig fordægtig for, og spurgte, hvem der, intet Svar, et par m. videre og jeg staar for Romanskis Telte, da kan du el­lers tro vi fik Ben at løbe paa, saa fik vi Ild fra alle Kanter, kom dog godt i­gjennem da det gik ned af Bjerget, ved Ilden var Komp bleven avaret og trak sig og­saa tilbage, altsaa du ser jeg har det godt. Kærlig Hilsen din egen Georg.

Altsaa denne gang endnu ikke hos Romansky.


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Sovega må være Soveja, og Camboile må være Campuri. Det har ikke været muligt at identificere Remtase.

11/08/2017

Skreven d. 11.8.17.

Min sødeste lille Hustru!

Nu lige efter Middagen, som bestod af Nudler, et par Linier til dig, igaar fik jeg ikke det andet Brev afsendt, saa faar du vel nu 2 paa engang, men det er du vel ikke kjed af? Mit Brevpapir fra Flensborg er nu opbrugt, og jeg har allerede kjøbt noget andet, men af Fugtigheden er Kuverterne klæbet sammen. Panje har siste Nat og i Formiddag forholdt sig meget rolig, vi er i den Mening at han paa Grund af Trykket fra Nord og Syd vist har trukket Hovemagten tilbage, og vi vel vist ogsaa her gaa frem igjen. Jeg har vel skreven at jeg er i mit Komp, da Panje har taget vore Kastere. Carl bærer nu det røde Baand paa venstre Arm (Hilfskrankenträger) naar Stillingen er rolig saa har de det meget godt og han glæder sig dertil. Hav­de forleden Kort fra Broder Peter han var paa Rejsen hjem paa en 4 Ugers Orlov, han skrev: Pastor Nielsen skrev mig; paa Onsdag viede jeg Deres Broder og Forlovede, jeg kunde ikke tro mine egne øjne men da saa dit Kort og Moders Brev kom, kunde jeg forstaa Sammenhengen, han vilde ogsaa en Søndag besøge dem hjemme i Ravit maa­ske er du saa ogsaa der, og kan forestille dig for ham, som min ungdoms Hustru. Til Cicilies Fødselsdag sente jeg et Kort det er vel sagtens kommen lidt for sildig?

Nu begynder det atter at rejne. Du kan tænke mig siddende under en stor Bøg bag en stejl Skraaning jeg kan sidde her og see ned i Putnadalen, dog selve Putnas bru­sende Wandløb kan jeg ikke see for en del megtige Graner som i deres mørke Dragt hæver sig mejestetisk i Vejret, om Natten har disse Graner noget uhyggelig og spø­gelseagtig over sig, ja mangt en Soldat har om Natten paa ensom Patroljegang, gyst tilbage for en Gran som bevægede sig for Vinden, dog under Krigens Lengde har man med Tiden vænnet sig til alt saadant, saa der skal meget til at sette en ud af Sindsligevægten. Ligetil venstre, en 10 m fra mig, ligger en 30 m tyk Bøg paa Jor­den, forleden da vi laa her kom en Granat og kappede samme, og kun en af de omkring­liggende blev let saaret i Hovedet, saaledes slog ogsaa en mit ned mellem en Gruppe som stod og snakkede sammmen til al Lykke eller rettere Herrens Bevarelse var det en Blidgænger, saa der ingen kom tilskade. Ja min kære Mie hvor har Herren ikke al­lerede i de par Dage jeg er her mange gange forunderlig bevaret mit Liv, ham være Lov og Tak. Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys og Gud anbefalet din egen Georg.


En panje er en betegnelse for en russisk bonde, udtrykket anvendes også om de hårdføre russiske heste og hestetransport. Georg bruger generelt udtrykket om "de slaviske modstandere".

Hvad er en Kaster? Se noten den 6.5.1917.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

10/08/2017

Skreven d. 10. August 1917.

Min kære lille Kone!

Du er flittig med at skrive, tak for dine kære Breve som jeg har modtaget, jeg har ikke faaet saa ofte skreven end jeg vilde da Lejligheden dertil ikke har væ­ret saa gunstig, ja min kære Mie det er rigtignok noget andet end at være paa Or­lov der sov jeg varmt og blødt hos dig min Elskede og her maa jeg sove hos Moder Grøn, som i denne Tid er lidt fugtig da det af og til, rejner, og Dunst for vi her, zum verrücken, da det her er et Brenpunkt, forleden Nat var der et rent Teater her da satte Fjenden an syv gange dog uden at opnaa andet end en blodig Tryne, vi fornøjede storlig over deres megtige Hurahyl som de gav af sig, som de begynte med, inden de endnu kom ud af deres Huller, du kan tro vi svingede Taktstokken til deres Sang og Ekoet tonede ti tyve gange tilbage til os gjennem Bjergene, det var anderledes som da jeg før paa min Basun blæste Stykket, Hümne an die Nacht, det var Fredens Toner der bølgede gjennem den svale Aftenluft, her var det Krigsbøl­gernes megtige susen som for gjennem Luften. Nu rejner det, bagefter videre. Dog, naar disse Skjærmysler er overstaaet, saa er det atter nogenlunde Ro og du kan tro min elskede lille Kone, i saadanne stille Timer da gaar mine Tanker derhjem til dig og dvæler der ved Orlovens skjønne Minder, og mit Hjærte bliver da stemt til Lov og Tak til vor kære Frelsermand, som saa forunderlig har ført vore Hjærter sam­men, og min Tak ender i Bøn om at han som har alle Traade i sin Haand ogsaa vil fø­re det saadan at vi atter engang efter Krigen maa forenes og med hverandre danne os et rolig og hyggelig Hjem, hvor han som i Krigen var os Sol og Skjold maa være Husven og Hjærteven, og staa som den lysende Stjerne over vort Hjem, saa vil det blive til Velsignelse for os og vore Medmennesker. Det glæder mig meget at du dog tager over til min kære gamle Moder, jeg takker dig derfor, ogsaa Julie, som maa gjøre saa meget for os, tak hende fra mig. Jeg skrev forleden til Far og Mor, var de glade for Brevet? til gamle Pastor Nielsen har jeg ogsaa skreven et langt Brev. I denne Tid maa vi selv kaage vor Mad da vi ingen Køkken har, idag har vi havdt Ærter, igaar Ris, iforgaars Konserves, Bønner med Ris. Konservene er jo let at kaage, idag spiser jeg det siste af H. Mathiesens Brød. 6 Brød fik vi med fra Dresden, Skinke har jeg et lille Stykke endnu saa du ser jeg har havdt det godt indtilnu. Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys din hengivne Mand Georg.


Hümne an die Nacht kan være en af dem, man læse om og høre her på Archive.org.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

08/08/2017

Skreven i et Skytte Hus højt oppe i Bjergene under Kanonernes Torden d. 8.8.17.

Min elskede kære Moder!

Liggende her paa et Sted hele Dagen vil jeg benytte Lejligheden at skrive et Par Ord, vi kan ikke lade os see ovenpaa da vi saa bliver beskudt. Du ser det rejner lidt dog det gjor vel ikke noget tænker dog du kan læse det. Det var under helt andre Forhold jeg traf Komp, som jeg havde tænkt det. Fjenden var brudt gjennem vore Stillinger til højre for os og saaledes rullet vort Regi­ment op som ellers havde holdt sig tappert du har jo vist læst om at vi har over­ladt Fjenden Susitedalen og den nedre del af Tutnadalen, nu bliver det for galt med Rejnen, bagefter videre. Nu er jeg atter i Komp da alle vore Kastere undtagen 2 er bleven i Fjendens Haand jeg takker min Gud at jeg matte gaa uden om denne svære Tilbagegang og at jeg istedenfor maatte opleve en saa dejlig Orlov derhjemme hos eder, ja det er saa smukt at tænke til­bage paa og jeg har faaet nyt Mod og Kraft til at gaa gjennem Krigens Trængsler og Gjenvordigheder. Jeg er meget glad for, nu at vide min kære Mie som min elskede Hustru, jeg tror du ogsaa? naar jeg tænker tilbage staar alt nesten for mig som en Drøm dog Herren være takket at han lod os opleve denne Stund og at dette Skridt maa bliver til velsignelse for os og vore Medmennesker.

Det var svært for min kære Mie at tage Afsked jeg ser hende endnu staa under Taa­rer inde paa Banegaarden i Flensborg da hun ikke fik Lov til at gaa med ud, Herren være med hende. Og du min kære gamle Moder har nu ogsaa oplevet dette at se alle dine Børn gifte som jeg ved du er Herren meget taknemlig for, det havde jo nu væ­ret rart om min Mie og jeg nu sammen, paa din Livsaften kunde være dig til Glæde og Trøst, dog Herrens Veje er ikke vore Veje og vi vil lægge hele vor Fremtid med alt i de gjennemborede Jesushænder, han vil dog tilsist føre alt herlig ud for os, det maa være vor Trøst. Ellers har jeg det godt er sund og rask og slutter saa med de kærligste Hilsener fra din egen tro Søn Georg.

Hilsen til alle Kære i Hjemmet.


Hvad er en Kaster? Se noten den 6.5.1917.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

07/08/2017

Skreven paa Feldwagten d. 7.8.17.

Min inderlig elskede Hustru!

Nu er der gaaet et par Dage siden jeg skrev, og jeg er nu atter gaaet gjennem Ild og Vand, og uskadt har Herren bevaret mig gjennem alle Farer. Som jeg skrev da jeg ankom laa vort Komp i Res. bag III Batl, i forgaaraftes kom der Befaling at vi skulde løse nogle af paa et Bjerg i Nærheden ved lD GG. Vor Zug laa for sig selv vi fik saa vore Sager pakket sammen og traskede saa bagefter vor Zugfører i Mulm og Mørke, det havde rejnet om Dagen og Stien paa de stejle Skrenter var saa glat saa glat, hvad en saadan March i Mørke gjennem Skov er, kan du ikke forestille dig, og dertil naar Føreren ikke kjender Vejen, nedad gled vi mere end vi gik, og hvor mange gled der ikke paa Bagenden, det skete ogsaa et par gange, at en kom for galt i fart og reven 3-4 med om Kuld saa de laa alle ovenpaa hinanden og ravede rundt i Smøret, at det gav aarsag til Skjend og Latter kan du jo nok forstaa dog Støjen motte dempes da vi ikke var langt fra Fjenden da kommer det gjennem Rekken, grösste Ruhe wir pasiere jetzt eine rumänische Feldwache da paa en Gang begynder Knalderi­et, og vi? vi laa der og kunde ingen steder komme i Sikkerhed, vi laa der paa Skrenten rigtig som paa en Presenterbakke da sender Fjenden grønne Lyskugler i Vej­ret, jeg tænkte nu vil det blive rart, det er nemlig et Tejn til Artilleriet at de forlanger Sperreild og lidt efter satte samme ogsaa ind, og der var en Øredøvende Larm af pibende Kugler og Kaperende Granater, og Scapneller. Nu ved jeg ikke om de har hørt os, eller om det er kommen fra noget andet, dog jeg var Herren taknemlig da der atter blev Ro, og som et Under, vi havde ikke en eneste Saaret eller død. Idag sidder jeg nu her og skriver paa Feldvagt det er dog temmelig rolig, igaar plantede de os et par Uhyrer herhen i Nærheden. Ja vor smukke Silling med de præg­tige Understender er borte, vi er nu atter i de vilde Bjerge og logerer under aaben Himmel. Du kan tro min kæreste Mie, at jeg merker nu rigtig hvor jeg er kom­men mig da jeg var hjemme hos dig paa Orlov, jeg har faaet nye Kraf og Mod til at holde Livet ud her og er vor kære Frelser meget taknemlig for, at jeg motte opleve den smukke Tid som vil være som en lysende Perle i hele vort Liv. Mange Tak for Brevet fra Haberslund. Da Carl havde faaet mit Kort havde han sendt det hjem til Ida, og havde skrevet om hun ikke var misundelig, da de ogsaa har tænkt paa det sam­me. Saa en kærlig Hilsen fra din trofaste Mand Georg.

Tak for alle Breve jeg forefandt, dem havde de faaet med.


grösste Ruhe wir pasiere jetzt eine rumänische Feldwache betyder den dybeste ro, vi passerer nu en rumænsk feltvagt. "Feldwache" var den mindste afsluttede afdeling af forposten.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Oppe i de høje Bjerge d. 7.8.17.

Mine kære Svigerforældre!

Med Tak til Gud skuer jeg tilbage paa den skjønne Orlov jeg fik lov til at forleve sammen med eder i Kære og paa vor Bryllupsfest som i i eders Kærlighed gjorde saa hyggelig og skjøn for os, saa den vil staa som en skinnende Perle for os hele vort Liv igjennem. Ja Gud har i din Kærlighed været særdeles god imod os og mit Hjærte er stemt i inderlig Tak, jeg er saa inderlig glad over at jeg nu maa vide eders kære Datter, som min kære lille Hustru. Det kom helt anderledes som vi havde tænkt og ønsket, som gamle Pastor Nielsen ogsaa nævnte, men vi maa dog tro at vor himmel­ske Fader har ført det saaledes. For min kære gamle Moder er jeg ogsaa glad der­ved saa har Herren dog ogsaa ladet hende opleve den Glæde, at se alle hendes Børn gifte, da jeg tror det var siste gang jeg saa min kære uforglæmmelige Moder. Herren være hende nær, og lindre hende Lidelserne og være hende Kjep og Stav gjennem Dø­dens Skyggedal til hun staar Ansigt til Ansigt med ham, som hun hernede lengtes efter. Om min kære Mie snart tager over til hende vil jeg overlade til hende selv, da hun før havde bedt mig om at blive paa Gaarden til November, for min parts Skyld havde jeg ikke noget derimod, dog det lod jo til at hun havde ladet sig overtale, det vil jo saa vist komme til at gaa ud over eders kære Julie tak hende for al hen­des opofrenhed imod os. Ja det har altid været mig en Glæde og gort mig godt at merke eders Kærlighed imod mig, den Tid jeg har kjendt eder, og jeg takker min Gud at han netop har ført mig ind i eders Hjem, og jeg ved ogsaa at i i Fremtiden vil tænke paa mig i Kærlighed. Det er nu min Bøn at vor kære Frelser som nu har ført os snevrere sammen at han vil lade vort Familieforhold blive til Velsignelse for os selv og andre og om Gud vil vi snart faa Fred og jeg atter kommer tilbage, vil min kære Mie og jeg ofte se over til eder derhjemme i Quorp og i felleskab med Tak til Gud skue tilbage paa de Trængselstider vi motte opleve, som Gud brugte for at rense og lutre os.

Saa til Slut Guds Fred og de kærligste Hilsener fra Eders taknemlige Svigersøn Georg.

Hilsen til min kære Mie, Julie, Jürga og lille Carl, ogsaa til Peter og Cicilie.

Undskyld jeg begynte paa Bagsiden, jeg skriver under Artilleriild.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

03/08/2017

Lebsa d. 3.8.17.

Min kære lille Kone!

Det er helt merkelig at skrive denne Overskrift, og jeg kan nesten ikke tro mig selv at det kan være mulig, og dog min kære lille Mie er det den nøgne Virkelig­hed og jeg glæder mig umaadelig derover, ja jeg svælger mig i Lyksalighed over at vide dig som min sødeste kæreste lille Kone. Ja denne Orlov vil være et Tidsrum i vort Liv som vi ikke kan glemme, og det vil altid være os en Glæde at tænke til­bage paa den. Ja du kan tro at jeg disse Dage, for det meste er med mine Tanker paa Orlov endnu, og du kan tro disse Tanker forsøder mig Tilværelsen her, omend­skjønt jeg allerede har taget forskjellige Svedbade, da Solen brender ubarmhjær­tig saa det nesten er som om man gik ved siden af en Bageovn, dog jeg har nu nyt Mod og Kraft til at overvinde alle Vanskeligheder jeg ankom jo igaaraftes her til Batl. og i Aften gaar vi med Bæredyrene til Komp som ligger i Res. bag III Batl, det er meget rolig her efter et saadan Gjennembrud dog der godt da der nu vil være meget at bestille i den nye Stilling. Nu er jeg nesten nysgjerrig efter at høre hvad Carl siger om vor Krigsvielse. I Dag er det 5 Uger siden jeg gik fra Stillin­gen paa Orlov, altsaa en god Orlov, du behøver ikke at fortryde paa at jeg ikke søgte ind om Efterorlov da det dog ikke vilde have frugtet noget, da Telegrammet lige vilde være kommen medens Gjennembruddet stod paa. Kan du huske disse Dage for 3 Aar siden da vi tog Afsked nede paa Ballegaard? da vare Hjerterne som dir­rende Strenge, der længtes efter at udføre Daad og værne om det truede Fædreland, for efter Sejren at udbryde i jublende Sejerstoner. Dog Strengene har endnu ikke faaet lov til at udbryde i disse Sejerstoner, ja kære Mie vore Hjærters Strenge er i den lange Ventetid bleven prøvede hvad de dur til og hvis ikke vor kære him­melske Fader havde stemt Strengene vare de forlængst ente i disHarmonier. Ja vi vil og maa holde ud thi vi ved dog vor kære Fader vil føre alt til vort Bedste. Vore Kanoner tordner mig nu lige Ørene fuld da de staar her i Nærheden. Saa min elskede lille Kone vil jeg slutte denne gang med de kærligste Hilsener og Kys

fra din egen tro Mand Georg.


Georg er i Rumænien, men det har ikke været muligt at lokalisere Lebsa. Se noten den 6.12.16.

02/08/2017

d. 2.8.17.

Kære Mie!

Paa Tour over Bjergene, det er forferdelig varmt, der er lige her en Postkasse, derfor et lille Livstejn fra din dig elskende Georg.

Jeg har det godt, du ogsaa?


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.