Skreven ved Sovega d. 18.8.17.

Min elskede kære lille Kone!

Idag atter et lille Livstejn som jeg ved du og Moder længes efter i denne Tid, da i ved mig i Fare hver Dag, dog skade at jeg ikke kan blive Brevene løs, da de ikke bliver antagne, jeg har 4 i min Lomme dem faar du jo saa vist alle paa en Gang. Tak for Kortet og Brevet fra den 7vende som jeg idag modtog, sa har du nu altsaa udtjent, og behøver ikke mere at tjene dit Brød hos Fremmede, det ved jeg du er glad for. Du er jo nu vist lidt angst for hvorledes de skal forholde dig hjemme hos min Mor som min Kone, jeg vil derfor raaade dig til at betro dig med alt til hende, og jeg er vis paa at du vil finde Forstaaelse hos hende. Angaaende med at holde Hus, saa brug kun hvad du mangler Penge faar du jo hos Andreas, om der ikk bliver noget over faar hjælpe sig, om Gud vil jeg atter kommer hjem bliver det nok bedre og skulde jeg ikke komme saa er der ogsaa nok til eder. Læs mine Bre­ve for Moder det vil hun glæde sig over, hvad du ikke synes om at læse for hende kan du jo slaa over, saa haaber jeg at du vil komme til at føle dig hjemme der, om ogsaa du maa savne din Ægtemage som for dig og vore Efterkommeres Fremtid maa staa det store Slag, det er mig nu bleven kærere og mere bevidst en før, og jeg er Her­ren taknemlig for at jeg er sund og rask og kan holde alt ud, han vil ogsaa hjælpe os videre til en god Avslutning saa vi min kære lille Kone i Ro og Sikkerhed efter Krigen kan bygge os et rolig og stille Hjem, hvor vi ikke behøver at tænke paa Krig og Ødelæggelse i det timelige.

Jeg sidder her i eftermiddag i mit Jordhul som jeg halft har dekket til med Grene Blade og Jord saa jeg dog har lidt Ly for Rejnen, saa lenge det varer, inden det begynder at dryppe igjennem. Panje sender os af og til en Opmuntring i Form af nogle Granater, ellers er det temmelig rolig. Sillingen er paa en Bjergkam og tæt Skov saa vi kan bevæge os frit ovenfor vore Huller, uden at blive set af Panje, jeg er dog glad for at han ikke snappede os forleden Aften. Jeg har idag kogt Ok­sekjød det kogte i 3 Timer inden det blev mør, det har vist været en gammel Træk­stud blev vi enige om, Middagsmaden var altsaa Graupen med frisk Oksekjød, du ser jeg vil ikke komme i Forlegenhed om jeg ogsaa herefter skulde undvære dig nogle Dage. Jeg kan kaage dig den skjønneste Ærte og Bønnesuppe du kan tænke dig, jeg havde nok Lyst til engang at byde dig ind til Middag her naar jeg har kogt. Vort Feldkøkken skal endnu være i Ungarn, dog vi faar helt godt udleveret til at kaage af, og kommer derfor bedre ud af det som naar Køkkenet kaager, blot vi har det Ar­beide mere.

Taksigelseskortene vare smukke, igaaraftes var Carl nær kommen mig ned paa Hovedet i mit Hul, han saa ikke at jeg havde dekket det over, jeg hev jo et megtig Brøl af mig og begynte at skjælde ud, na nu, it saa galt, sagte han saa ovenfra og jeg mer­kede saa hvem jeg havde med at gjøre vi fik os saa en lille Pasiar om Hjemmet, jeg er dog glad for at vi kan tale sammen, det letter ogsaa Humøret. Pakker har jeg kun faaet 1 endnu. Saa til Slut Guds Fred, mange Hilsener og Kys

Din egen Georg.
Soveja

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Sovega hedder i dag Soveja.