22/08/2017

Skreven d. 22.8.17.

Min kære lille Fru Knudsen!

Guds Fred til Hilsen!

Allerførst min hjærteligste Tak for dit kære Brev fra Ravit, det første fra dit nye Hjem, og det glæder mig at du tror at du vil komme til at føle dig hjemme der. d.23.8.17. Videre kom jeg ikke igaar eftermiddag, da Romanski begynte at romestere, nu vil jeg fortælle dig en Oplevelse fra siste Nat, nemlig et Modangreb med Haandgranater og Bajonet, uhyggelig ved Nattetide. Det var hen kl 11 vi laa i Reserve lige bag den første Grav og sov vor rolige Søvn, da begynder knalderiet, jeg bliver vaagen, da hedder det: allerhøjst Alarmberet, dog det sagnede lidt og vi sade os ned i vore Huller, lidt efter, atter Tumult derforne, med forøget Styrke, da kom­mer en Meldeløber, Romanski griber an, kom til Forsterkning. Komando: an die Ge­were. I et Nu var vi bevaabnede med Gevær Haandgranater og Patroner, saa gik det frem til Forsterkning ved Stende Komp, men som vi desværre ikke fandt i Graven da de var retereret og Romanski sad der i steden for, dog vor Zugfører en Feldvebel rolig og koldblodig befalede, Bajonet paa og Haandgranater beret og saa kan du tro det gik løs Mand og Mand imellem. Haandgranater drønte og svirrede rund i Luf­ten og saa paa med Bajonet, og Romanski motte atter vige, du kan ellers tro det var et nervepirrende Spil som kostede os og dem mange døde og saarede, dog vi sad atter inde med vor beherskende Stilling, da der atter blev Ro fand en Del af 8. Komp sig atter ind, at de ikke fik saa lempelig en Modtagelse kan du vel tænke dig. Vi blev saa afløst og gik atter tilbage til vore Huller, og sov vor trygge Ungdomssøvn videre som om intet var paseret. Idag har vi faaet en Ros for vor hel­temodige Hanlemaade. Ja min kære Mie, da jeg atter kom tilbage i mit Hul og laa og saa op mod den klare Stjernehimmel, da blev mine Tanker til en Takkebøn til ham min kære Frelsermand som saa naadig havde bevaret mit Liv, ham tilkommer Ære og Pris.

Nu da jeg sidder og skriver disse Linier har jeg opsyn med en Afdeling som graver en Grav til 6 døde Rumæner, som har ligget her nogle Dage og Luften er forpestet af Ligenes Lugt, hvorledes det vil gaa naar vi skal have dem ned i Graven ved jeg ikke, de er helt ophovnede og sorte, og Ormene har begynt at fortære dem, her faar man lært Krigens grusomhed at kjende.


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

0 kommentarer: