23.01.2018

Rumænien d. 23.1.18.

Kære Forældre!

Da i klager over at i hører saa lidt fra mig, vil jeg i Formiddag skrive eder et par Ord. Haabentlig har i faaet min nye Adr? jeg ligger jo endnu her i Ro og har det meget godt, et godt Kvarter med Varme og Lys. Det er her nede i Sletten, som er meget behagelig, efter nu et Aar at have klatret rundt i de høje vilde Bjerge, med deres Farer og Besværligheder. Det er nesten som naar man er derhjemme paa Nord-Slesvigs jævne Marker, nesten uden Træer og levende Hejn, og øjet kan skue saa langt det naar. Byen hvor jeg ligger hedder Posta som er 10 Minutter fra Staden Ramnikur-(Sarat). Befolkningen er her lidt bedre stillet som oppe i Bjergene og i Staden gaar Folk klædt som hos os derhjemme, saa man føler sig lidt mere tiltrukken af dem, dog deres Sprog er det samme, og man kan kun daarlig gjøre sig forstaaelig med dem. En hel Del Jøder er der her, som taler tysk, naar man handler med dem, maa man passe paa ellers bliver man narret, de har ellers alle mulige Ting at sælge. I ser altsaa at jeg er meget godt tilfreds med, at have byttet Plas. Hvorlænge vi bliver her har jeg ingen Anelse om, og hvorhen heller, vi formoder Italien eller Macedonien, moske ogsaa Frankrig. Dette ene er min Trøst, jeg ved min himmelske Fader gaar med, og hvad der end møder mig, saa staar jeg under hans Vingers Skygge, og kan der føle mig bjerget og tryg i Liv og i Død. Derfor gaar jeg Fremtiden frimodig imøde, han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa, han kan og Vejen finde hvorpaa din Fod kan gaa. Haab har jeg endnu ved Siden af, om en snarlig Fred og om Gensynets Glæde. Den Dag da jeg maa skue min elskede unge Hustru i de kære øjne og tage hende i mine Arme for at takke hende, for hvad hun var for mig og min kære gamle Moder under disse haarde Tider. Ja hun er i Begyndelsen af vort Ægteskab gaaet ind til en svær Gerning, som kræver stor Opofrelse og Taalmodighed, dog hun øver denne Gjerning med Hengivenhed og Kærlighed og jeg er forvidsset om at hun deraf vil høste Taknemmelighed og Herrens rige Velsignelse, og det er min Bøn for hende at han vil give hende den Kraft og den Taalmodighed som hun dertil behøver. Det tager jo stadig af med vor kære gamle Moder og jeg tror neppe mere at fae hende levende at se mere, dog hun er rede til at dø og mode Herren og glæder sig dertil, det er for os den største Trøst, saa har hun overvundet Lidelserne og kan i evighed lovprise Gud og Lammet, Herren gjøre hendes siste Time god. Hvorledes har i det, i Kære derhjemme i Quorp, haabentlig endnu ved det gamle? Hilsen til alle de men særlig til eder i kære to fra eders taknemlige Søn Georg.

Brevet er stilet til "Kære Forældre". Det kan ikke være Georgs egne forældre, da hans far døde allerede i 1888 og hans mor omtales i 3. person. Ifølge optegnelser i det civile personregister fra Marie og Georgs vielse var hendes far død på det tidspunkt, så det var lidt mystisk, hvem disse "forældre" er; men det viser sig at Maries far døde allerede i 1893 da Marie var 2 år gammel, og at hendes mor blev gift igen med Christian Hansen i 1899. Så de "Kære Forældre" må altså være Maries mor og hendes stedfar. Du kan finde dem alle sammen i slægtstavlen i menuen.

Han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa ... er et citat fra Paul Gerhardts salme Befal du dine veje.

22.01.2018

Posta d. 22.1.1918.

Min elskede kære kone!

Guds Fred til Hilsen!
Min hjærteligste Tak for de 2 kære Breve som jeg har modtaget, fra 2 Juledag det ene og det andet, paa den nye Adr. afsendt d 15, du ser alsaa at Posten gaar hurtig, bedre som til Katzemarrek. Jeg har det ellers meget godt her og befinder mig vel og kommer mig godt, jeg faar nu atter dobbelt Hage. Den 23.1.18. Du skriver i dit Brev fra d 15 Du bærer jo alt med en fast Vilje, men jeg tror hvis du lod mig skue ind i dit Indre og lod mig læse dine Tanker, saa vilde Resultatet vel ikke være saa frimodig som dine Breve vidner om? Der tager du dog moske fejl min Elskede, jeg tror det Modsatte, du vilde sikkert med en bævende Undren se paa, med hvilken Ro jeg tager saadanne Meddelelser, lidt af denne Ro har du sikkert erfaret, da vi tog Avsked paa banegaarden i Flensborg? Ja min kære Mie det er Mænd der bruges i Krigen og ikke Kvinder. Med Begiestringen vil jeg ikke sige, at det er som i Førstningen, men det hvorfor vi kæmper, er endnu det samme som før nemlig at værne vort Land og vore Kære, og dertil bruger jeg endnu min Viljes hele Kraft, og det er min Bøn til Gud at han deri vil staa mig bi, og give mig den Kraft som dertil behøves, og naar du betænker dig ret saa vil du ogsaa staa mig bi i dette, ikke?
Vi længes efter Krigens Ende og efter Gjensynet, som aldrig før, og det er vor felles Bøn at vor himmelske Fader, snart vil opfylde os dette Ønske. Dog saalænge Herren tøver vil vi bøje os under hans Vilje og leve for ham, han vil i sin Tid føre alt herlig ud for os, derom kan vi være fuld forvidsset. Nu skal jeg hen at skyde derfor bagefter Slutningen, far vel. Ved PetroleumsLampen videre, det er jo nesten nyt her faar vi Petro. udleveret og har nok deraf saa vi kan sidde lidt gemytlig om Aftenen i vor varme Stue, som er bedre end den bedste Understand. Du ser altsaa at jeg har det bedre her end oppe i Bjergene til Ranikur kan vi ogsaa gaa. Paa Billederne ser du at der der ogsaa bor siviliserede Mennesker. De har herfra sendt meget Mel og Bønner hjem, men nu er der ikke mere at drive op. Mais er her endnu.
Saa en kærlig Hilsen og tak for Brevet i Aften, skrevet d 15, afsendt d 17, altsaa 5 Dage. Din hengivne Mand Georg.

20.01.2018

Posta, d. 20.1.1918.

Min kære elskede Hustru!

Først min hjærteligste Søndagshilsen. Sidder her i mit Kvarter, ved aaben Vindue da det er det dejligste Foraarsvejer og vil lade mine Tanker dvæle derhjemme hos dig min Elskede. Moske er det ikke saa smukt hos eder derhjemme med Solskin og Varme, mit i Hjærtet af Vinteren? dog jeg maa tænke tilbage paa siste Aar om denne Tid da vi laa i Telte eller Granhytter paa Sne og Is - da frøs vi som de smaa Aber deroppe i Bjergene, det skal ogsaa have været en usævanlig haard Vinter, efter hvad Panje fortæller os, og efter denne Vinter lader det til at det passer.
Vi har i Formiddag været i Remnikur at bade og blive luset, det var for 3 gang saalænge vi er her, saa nu er vi Lus-fri, og jeg kunde derfor nok have Lyst til at inbyde dig til Besøg i Eftermiddag du skulde nok blive gjæstfri optaget hos os, nu gaar der en efter Kaffe og vi kunde faa os en gemytlig Kaffetor sammen, og en Maiskage til som du sagtens aldrig har smagt endnu. Men ak, du vil jo helst være helt ene sammen med mig, dog det lader sig ikke gjøre her, undtagen vi gaar en Spaseretour sammen vi vil da vandre Arm i Arm ud gjennem Posta, som nu neppe er saa henrivende, dog nar vi kommer uden for Byen og vandrer langs med Bækken som snor sig længs mellem høje Sandbanker, da bliver Touren smukkere for et elskende Par, vi gaar en 10 Minutter længs i Dalen, og naar der Broen hvor Vejen gaar ob til Plæfna, der hviler vi lidt ved Broplanken og lytter lidt til Vandets bublen, som jeg elsker saa meget, vi river os atter løs, og vandrer op ad Bakken som ikke er lang, men stejl, ovenoppe vil du forundret slaa øjet op, en eneste stor Slette og foran os Byen Plæfna, som gjør et mere velhavende Intryk som Posta vi vil endnu gaa gjennem Byen og lægge et Besøg af hos Panje, dog vi kan jo ikke forstaa dem, og vil derfor lade Besøget vente til en anden Gang. Haabentlig har Spaseretouren ikke kjedet dig og jeg slutter derfor med de kærligste Hilsener fra din egen Georg.

Georg forestiller sig spadsereturen mellem Posta og Plæfna (som på rumænsk hedder Plevna). Klik på linket "Hvor er Georg" til højre og zoom ind et par gange, så kan du se turen. Plevna ligger lidt mere end en kilometer sydvest for Posta.

Panje - se noten til brevet fra den 5.11.1916.

17.01.2018

Skrevet d 17.1.1918.

Min kære lille Kone!

Ieftermiddag et par Ord, da jeg er fri for Tjenesten, de andre er ude at skyde, og jeg har forleden skudt Betingelsen saa jeg har Ro. Vi har ellers stram Tjeneste dog jeg kan let holde det ud. Knæet er omtrent atter i orden, og Hungeren kvæler mig heller ikke da du sørger meget godt for mig. Ja min Elskede du ved ikke hvor jeg glæder mig til, at hvide dig, som min kære omsorgsfulde Hustru der søger paa alle Maader at lette mig Tilværelsen herude i Fjendeland, og alt hvad Krigen fører med sig af Svært, og at du min Kære saa kærligen plejer, og tager dig af vor kære gamle syge Moder, om end det er en svær Gerning. Herren vil rigeligen lønne dig derfor. Om ogsaa du stundom taber Modet og bliver forsagt, naar det gaar mod Sindet, saa er jeg dog forvidsset om at du bagefter vil glæde dig over, at du motte have Lov til at gjøre denne Gerning for herren og ogsaa for mig. Modgangens Skole er svær at gaa igjennem dog den er lærerig, naar Herren er Læreren. Troen styrkes og Hjærtet staalsættes. Naar øjet er rettet mod Læremesteren bliver Hjærtet fuld af Undren og Tak og Sindet rinder sig fri og let og siger "som du mig fører gaar jeg glad, du er dog altid min omsorgsfulde Fader, som fører alt herlig ud for mig.
Tak for Brevet fra den 23 du har jo nu vist ogsaa mit fra den Dag, og du ser at Vore Tanker, har sammen dvælet ved de smukke Minder fra Julen 1913. Naar man er saa fjernt fra Hjemmet og saa længe, da har man en Rigdom i alle de lyse Minder fra lykkelige, forgangne Tider, og man dvæler gjerne ved dem i ensomme Timer og de forsøder mangen en Stund. Haaber nu snart at faa Posten direkte hertil, fra dig, du har jo nu vist snart Overraskelsen overstaaet, ikke sandt?
Saa slutter jeg med de kærligste Hilsener og Kys fra Din tro hengivne Mand
                                                                                             G C Knudsen.

De kærligste Hilsener til Moder, Vær tro indtil Døden saa vil jeg give dig Livsens Krone, siger Herren.

Som du mig fører gaar jeg glad ... er vist inspireret af , se Georgs brev til Mie den 4.6.1915.

16.01.2018

Remnikur (sarat) d. 16.1.18.

Min elskede Konelil!

Der har du straks Overskriften som du drømte hvorledes det saa gaar med Brodergarnet og Traaden ved jeg ikke, altsaa du ser jeg har modtaget dine Breve fra Julen, min hjærteligste Tak jeg glædede mig meget til dem da jeg i 14 Dage ikke havde hørt og saa de mange gode Pakker jeg de siste 2 Dage har modtaget 3 med Brød l med Rugkage l med Knepkager 1 med Frikadeller og steg og Rodkaal. l med Rullepølse l med Lagkage, du kan tro det smager mig godt. En Julepakke havde jeg ogsaa fra Nowarves som jeg glædede mig til. Sender dig Brevet med som var vedlagt, ogsaa fra Quorp har jeg faaet Julekager saa jeg atter holder Jul i disse Dage med Kager og Kaffe ja endogsaa smaa Pepernødder fra Cicilie. Jeg ser at Moder ikke har havdt det saa godt i Julen, og at du Julenat ikke har faaet megen Søvn da har vi nok været vaagen begge denne nat, jeg vil fortælle dig hvorledes det gik mig, fra Kl 10-1 havde jeg Telefontjeneste, da sad jeg ene i Feldwebelens Understand han var i Besøg hos de andre Feldw. Kl l blev jeg afløst og begav mig til Ro. Kl ½3 kom Feldw. tilbage halft beruset og træffer der Vagtposten i Understanden, og begynder derfor at slaa en veldig Spektagel, jeg blev straks alarmeret og taget til Answar naturlig havde jeg jo ingen Postensettel skrevet, da enhver nøje vidste sit No da det altid gik efter Rad, saa blev de andre 2 Kasteførere vækket, og saa holdt han en Tale for os i en Time med Instruktioner og Forholdsrejler, saa blev Mandskabet jaget paa Benene og instrueret. Saa straffede han os med, at vi paa Juledag skulde staa dobbelt-Posten. Med al den Alarm og Uro blev Kl ½6. I den Tid var han nesten bleven ædru. Jeg og en af de andre 2 gik saa til ham og lagte Sagen frem for ham, at han motte dog ikke tage det saa nøje det var dog Jul og det var dog skade at forderve den, saa blev han ogsaa blød, ja han gav os enda Haanden og bad om at glemme hvad han havde sagt for meget. Vi glemte da ogsaa alt og Kl 6 fejrede vi Jul om Juletræet som jeg har skrevet dig om. At du har mottet ventet forgjæves i Julen, efter Brev fra mig gjør mig ondt, haabentlig har det ikke ligget ved mig? Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys Din egen Georg.

Hvad er knepkager: Se noten den 1.6.17

Remnikur (sarat) er byen Râmnicu Sărat i Rumænien.

12.01.2018

Remnikur-Sare d. 12.1.18.

Min kære lille Kone!

Atter idag et lille Livstejn, som du jo altid længes efter og jeg tænker mig, særlig i denne Tid, for mig er det jo heller ikke saa behagelig da jeg slet ingen forbindelse har med Hjemmet, dog naar det først er saa vit, saa gaar Posten hurtigere hertil, særlig Brevposten da den gaar med Balkantoget de har her Post i 5-6 Dage.
Jeg har tænkt meget paa eder derhjemme i denne Uge, da I forsamles til Bøn. I har sikkert bestormet Guds Naadestrone med Bøn om Fred, at Nationerne maa enes i Forstaaelse og sikker vil vor Himmelske Fader (Fredsfyrsten) høre denne bøn og i Naade skjenke os den lenge ventede Fred. Jeg har det lige som paa Fornemmelsen, at jeg ikke kommer i Ilden mere, om det er fra Herren, Dagene gaar meget hurtig her, med Esersits og Skydning og vi er nu nesten i Mitten af den Strengeste Vintermaanet, og jeg er Herren meget taknemlig for at den har været 100 Gange lettere at holde ud som den Forige, vi har altid været under Tag og havdt nok at brende, saa vi ingen har, der har forfrosne Fødder og Hænder. Nu paa en Gang har de trukket os Brød af saa det er knap nok med den bedre Forplejning, men saa til al Held har Beboerne her rigeligere som dem deroppe i Bjergene af Mais, saa faar vi Kukoms hos dem og kaager os saa Maisbrød, som, naar man har god Hunger smager godt særlig naar man har Marmelade dertil. Det Brød vi faar udleveret til 2 Dage kan jeg magelig spise til et maaltid dog man kan jo ogsaa nøjes med mindre. Jeg har været lidt forkølet efter Marchen hertil, dog det er nu bedre, og af Anstrengelserne har jeg lidt i det ene Knæ det gaar jo ogsaa nok over, ellers er jeg meget sund og rask og haaber ogsaa at du har din Utilpasselighed overstaaet? Jeg lenges meget efter at høre hvorledes det gaar vor kære gamle Moder, om hun endnu overlever denne Vinter? om hun endnu oplever at vi faar Fred i Landet, og at hun atter maa faa hendes Drenge at se, jeg vilde nok ønske det for hende. Dog Lidelserne er vist ikke lette at bære for hende? Herren være med hende og gjøre hendes siste Afskedstime god, det er min Bøn for hende. Saa vil jeg nu atter slutte og ønsker dig paa denne Lørdagaften en velsignet Søndag, tilligemed de kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro hengivne Georg.

Remnikur-Sare er byen Râmnicu Sărat i Rumænien.

08.01.2018

Posta, ved Remnikur i Sare d. 8.1.18.

Kære Mie!

Iaften atter et par Ord. Jeg lever mig nu snart ind i de nye Forhold, og føler mig veltilfreds med Skiftet, det er mest Folk fra Egnen om Magdeburg, meget rolige, saa jeg passer godt sammen med dem. Mine Tanker gaar særdeles iaften hjem til Eder da i vist er forsamlede til Fødselsdag. Herren velsigne den for eder, jeg var gjerne i eders Mitte dog Pligten holder mig borte. Motte Vestmagterne snart følge Ruslands Eksempel og saa vil Freden snart følge. Vil du sende min Adr til Hejmdal og ogsaa til Venner og Bekjente. Forplejningen er lidt bedre her, men jeg mangler nu de gode Pakker ellers har jeg det godt og er sund og rask. Din egen tro Georg.

Hilsen til dig og Fødselsdagsbarnet.

Dagens fødselsdagsbarn er Georgs mor, Adelheid Knudsen (f. Petersen), født den 8. januar 1849. Hun fyldte således 69 denne dag.

Remnikur i Sare er byen Râmnicu Sărat i Rumænien. Posta er en lille forstad.

05.01.2018

Skrevet d. 5.1.18.

Min elskede Mie!

Da jeg igaar er ankommen til mit Bestemmelsested vil jeg først give dig min Adr. Gfr K. Res. Inf. Regt 26, r. Batl, 4 Komp. Det lader til at jeg har truffet et godt Komp, dog jeg kommer jo vist snart atter til Minekasterne vi ligger her i Sletten syd for Foctsani og er glad over at være ude af de glatte Bjerge, det var nesten livsfarlig at færdes der. Det er nu bitterlig koldt her, men vi har et godt Kvarter, og vi bliver vel foreløbig her i Ro. Hvorledes det nu gaar mine Pakker som er undervejs skal jo vise sig, jeg skriver straks et Kort til Komp med min Adr. Det var en anstrengende Tour herhen og koldt saa man nesten ikke kunde løbe sig varm dog det er overvundet og Herren var med mig og gav mig Kraft og udholdenhed Ham være Ære og Pris.
Mond du har faaet mit Brev som jeg sente gjennem Jägerne, det var Landstormmänd som stammede fra Nis Mathies Batl. Nu er jeg saa skilt fra mine kære Venner Carl og Hugo, det gjør mig ondt, dog i Krigen maa man miste saa mangen en Kammerat, dog vi var særlig Kammerater, da vi var forbundne med hinanden i Jesu Blod, dog vi kunde sige "paa Gjensyn". hvis ikke hernede saa histoppe hos vor Gud. Du er moske kjed af at jeg er kommen bort fra den rolige Stilling, men min Elskede vi vil tage det som fra Herren, giver han os Byrder at bære, saa giver han os ogsaa tillige den Kraft som vi behøver dertil, derfor uforsagt, med det for øje gaar vi trygt vor Vej videre og er det hans Vilje forenes vore Veje og Byrder tilsist naar Freden ringes ind i Landet. Derfor slutter med et glad Sind Din egen tro Georg.

Hvad er en Minekaster? Se noten den 6.5.1917.

Foctsani staves (i hvert fald i dag) Focsani