Rumænien d. 23.1.18.

Kære Forældre!

Da i klager over at i hører saa lidt fra mig, vil jeg i Formiddag skrive eder et par Ord. Haabentlig har i faaet min nye Adr? jeg ligger jo endnu her i Ro og har det meget godt, et godt Kvarter med Varme og Lys. Det er her nede i Sletten, som er meget behagelig, efter nu et Aar at have klatret rundt i de høje vilde Bjerge, med deres Farer og Besværligheder. Det er nesten som naar man er derhjemme paa Nord-Slesvigs jævne Marker, nesten uden Træer og levende Hejn, og øjet kan skue saa langt det naar. Byen hvor jeg ligger hedder Posta som er 10 Minutter fra Staden Ramnikur-(Sarat). Befolkningen er her lidt bedre stillet som oppe i Bjergene og i Staden gaar Folk klædt som hos os derhjemme, saa man føler sig lidt mere tiltrukken af dem, dog deres Sprog er det samme, og man kan kun daarlig gjøre sig forstaaelig med dem. En hel Del Jøder er der her, som taler tysk, naar man handler med dem, maa man passe paa ellers bliver man narret, de har ellers alle mulige Ting at sælge. I ser altsaa at jeg er meget godt tilfreds med, at have byttet Plas. Hvorlænge vi bliver her har jeg ingen Anelse om, og hvorhen heller, vi formoder Italien eller Macedonien, moske ogsaa Frankrig. Dette ene er min Trøst, jeg ved min himmelske Fader gaar med, og hvad der end møder mig, saa staar jeg under hans Vingers Skygge, og kan der føle mig bjerget og tryg i Liv og i Død. Derfor gaar jeg Fremtiden frimodig imøde, han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa, han kan og Vejen finde hvorpaa din Fod kan gaa. Haab har jeg endnu ved Siden af, om en snarlig Fred og om Gensynets Glæde. Den Dag da jeg maa skue min elskede unge Hustru i de kære øjne og tage hende i mine Arme for at takke hende, for hvad hun var for mig og min kære gamle Moder under disse haarde Tider. Ja hun er i Begyndelsen af vort Ægteskab gaaet ind til en svær Gerning, som kræver stor Opofrelse og Taalmodighed, dog hun øver denne Gjerning med Hengivenhed og Kærlighed og jeg er forvidsset om at hun deraf vil høste Taknemmelighed og Herrens rige Velsignelse, og det er min Bøn for hende at han vil give hende den Kraft og den Taalmodighed som hun dertil behøver. Det tager jo stadig af med vor kære gamle Moder og jeg tror neppe mere at fae hende levende at se mere, dog hun er rede til at dø og mode Herren og glæder sig dertil, det er for os den største Trøst, saa har hun overvundet Lidelserne og kan i evighed lovprise Gud og Lammet, Herren gjøre hendes siste Time god. Hvorledes har i det, i Kære derhjemme i Quorp, haabentlig endnu ved det gamle? Hilsen til alle de men særlig til eder i kære to fra eders taknemlige Søn Georg.
Posta
Brevet er stilet til "Kære Forældre". Det kan ikke være Georgs egne forældre, da hans far døde allerede i 1888 og hans mor omtales i 3. person. Ifølge optegnelser i det civile personregister fra Marie og Georgs vielse var hendes far død på det tidspunkt, så det var lidt mystisk, hvem disse "forældre" er; men det viser sig at Maries far døde allerede i 1893 da Marie var 2 år gammel, og at hendes mor blev gift igen med Christian Hansen i 1899. Så de "Kære Forældre" må altså være Maries mor og hendes stedfar. Du kan finde dem alle sammen i slægtstavlen i menuen.

Han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa ... er et citat fra Paul Gerhardts salme Befal du dine veje.