Skrevet d 17.1.1918.

Min kære lille Kone!

Ieftermiddag et par Ord, da jeg er fri for Tjenesten, de andre er ude at skyde, og jeg har forleden skudt Betingelsen saa jeg har Ro. Vi har ellers stram Tjeneste dog jeg kan let holde det ud. Knæet er omtrent atter i orden, og Hungeren kvæler mig heller ikke da du sørger meget godt for mig. Ja min Elskede du ved ikke hvor jeg glæder mig til, at hvide dig, som min kære omsorgsfulde Hustru der søger paa alle Maader at lette mig Tilværelsen herude i Fjendeland, og alt hvad Krigen fører med sig af Svært, og at du min Kære saa kærligen plejer, og tager dig af vor kære gamle syge Moder, om end det er en svær Gerning. Herren vil rigeligen lønne dig derfor. Om ogsaa du stundom taber Modet og bliver forsagt, naar det gaar mod Sindet, saa er jeg dog forvidsset om at du bagefter vil glæde dig over, at du motte have Lov til at gjøre denne Gerning for herren og ogsaa for mig. Modgangens Skole er svær at gaa igjennem dog den er lærerig, naar Herren er Læreren. Troen styrkes og Hjærtet staalsættes. Naar øjet er rettet mod Læremesteren bliver Hjærtet fuld af Undren og Tak og Sindet rinder sig fri og let og siger "som du mig fører gaar jeg glad, du er dog altid min omsorgsfulde Fader, som fører alt herlig ud for mig.
Tak for Brevet fra den 23 du har jo nu vist ogsaa mit fra den Dag, og du ser at Vore Tanker, har sammen dvælet ved de smukke Minder fra Julen 1913. Naar man er saa fjernt fra Hjemmet og saa længe, da har man en Rigdom i alle de lyse Minder fra lykkelige, forgangne Tider, og man dvæler gjerne ved dem i ensomme Timer og de forsøder mangen en Stund. Haaber nu snart at faa Posten direkte hertil, fra dig, du har jo nu vist snart Overraskelsen overstaaet, ikke sandt?
Saa slutter jeg med de kærligste Hilsener og Kys fra Din tro hengivne Mand
                                                                                             G C Knudsen.

De kærligste Hilsener til Moder, Vær tro indtil Døden saa vil jeg give dig Livsens Krone, siger Herren.
Posta
Som du mig fører gaar jeg glad ... er vist inspireret af , se Georgs brev til Mie den 4.6.1915.