Skreven d. 10. August 1917.

Min kære lille Kone!

Du er flittig med at skrive, tak for dine kære Breve som jeg har modtaget, jeg har ikke faaet saa ofte skreven end jeg vilde da Lejligheden dertil ikke har væ­ret saa gunstig, ja min kære Mie det er rigtignok noget andet end at være paa Or­lov der sov jeg varmt og blødt hos dig min Elskede og her maa jeg sove hos Moder Grøn, som i denne Tid er lidt fugtig da det af og til, rejner, og Dunst for vi her, zum verrücken, da det her er et Brenpunkt, forleden Nat var der et rent Teater her da satte Fjenden an syv gange dog uden at opnaa andet end en blodig Tryne, vi fornøjede storlig over deres megtige Hurahyl som de gav af sig, som de begynte med, inden de endnu kom ud af deres Huller, du kan tro vi svingede Taktstokken til deres Sang og Ekoet tonede ti tyve gange tilbage til os gjennem Bjergene, det var anderledes som da jeg før paa min Basun blæste Stykket, Hümne an die Nacht, det var Fredens Toner der bølgede gjennem den svale Aftenluft, her var det Krigsbøl­gernes megtige susen som for gjennem Luften. Nu rejner det, bagefter videre. Dog, naar disse Skjærmysler er overstaaet, saa er det atter nogenlunde Ro og du kan tro min elskede lille Kone, i saadanne stille Timer da gaar mine Tanker derhjem til dig og dvæler der ved Orlovens skjønne Minder, og mit Hjærte bliver da stemt til Lov og Tak til vor kære Frelsermand, som saa forunderlig har ført vore Hjærter sam­men, og min Tak ender i Bøn om at han som har alle Traade i sin Haand ogsaa vil fø­re det saadan at vi atter engang efter Krigen maa forenes og med hverandre danne os et rolig og hyggelig Hjem, hvor han som i Krigen var os Sol og Skjold maa være Husven og Hjærteven, og staa som den lysende Stjerne over vort Hjem, saa vil det blive til Velsignelse for os og vore Medmennesker. Det glæder mig meget at du dog tager over til min kære gamle Moder, jeg takker dig derfor, ogsaa Julie, som maa gjøre saa meget for os, tak hende fra mig. Jeg skrev forleden til Far og Mor, var de glade for Brevet? til gamle Pastor Nielsen har jeg ogsaa skreven et langt Brev. I denne Tid maa vi selv kaage vor Mad da vi ingen Køkken har, idag har vi havdt Ærter, igaar Ris, iforgaars Konserves, Bønner med Ris. Konservene er jo let at kaage, idag spiser jeg det siste af H. Mathiesens Brød. 6 Brød fik vi med fra Dresden, Skinke har jeg et lille Stykke endnu saa du ser jeg har havdt det godt indtilnu. Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys din hengivne Mand Georg.
Onesti

Hümne an die Nacht kan være en af dem, man læse om og høre her på Archive.org.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.