I Silling ved Amiengs d. 29.4.18.

Min elskede kære Hustru!

Atter skriver jeg under Kanonernes buldren, som her er forfærdelig, hvad var Krigen i Rumænien herimod, jeg maa undres over, hvorledes den har forandret sig, siden jeg var her sist i Vinteren 15 en hel ny Maade, dog meget Fordelagtig, gjennemgaaende Grave gives der ikke, vi ligger i Trigterne og Huller i smaa grupper strøet rundt paa Marken og giver saaledes det fjendlige Artilleri et udbestemt Maal. En forferdelig Kamp raser her, ja det er nesten som om alle Helvedes Magter er løsladte. I gaar Aftes var der tromme Ild saa man hverken kunde høre og se. Ja min kære Mie jeg staar atter øje mog øje med Døden, dog min Elskede med frejdigt Mod og uden Angst i den Bevidsthed at den kun kan blive til Vinding for mig. Min Sag er opgjord med Gud og min Rejning er betalt, med Christi Blod som gav sig hen i Døden for mine Synder, og min Sjæl er fri og let og kan svinge sig i jublende Tak op mod Gud, saaledes som den lille Lerke jeg i Morgen iagttog, uagtet den stærke Ild hævede den sig paa sine Vinger mod Guds Himmel og kvidrede Skaberen jublende imøde, jeg lærte meget af den lille Lærke. - ogsaa tænker jeg meget paa dig min elskede Mie, under disse Omstendigheder dog jeg har den Forvidsning at du søger Tilflugt hos ham fra hvem Hjælp og Trøst kommer og du vil derved blive stærk og stille. Kald paa mig paa Nødens Dag, og jeg vil udfrid dig, og du skal ære mig, dette maa vi nok gjøre Brug for i denne Tid, og hvorofte har vi ikke gjordt Erfaring deraf og min Kære, vi vil ikke glemme Takken. Min Staalhelm er allerede saaret ligeledes mit Gasmaskenfutteral, dog jeg er endnu uskadt, et Guds Under. Med Moders Sager, ordner i jo vist under eder selv, eller henholdsvis saa vidt, at det kan blive ordnet naar vi om Gud vil, efter Orlovssperren kommer paa Orlov? Ellers er jeg sund og rask og Forpleiningen er god her i Stilling, saa vi ingen Hunger tør lide, du ser saaledes, at Stillingen dog har en god Side.
Saa forbliver jeg med de inderligste Hilsener Din egen Georg.
Amiens
Kald paa mig paa Nødens Dag, og jeg vil udfrid dig, og du skal ære mig er et citat fra

I Nærheden af Amieng d. 26.

Kære Mie!

Nu er vi atter paa Zorer og det mod Fronten til. I Aften er vi indkvartered paa et Tagkammer. Saa vil det ved dog nu gaa i Stilling. Det er min Trøst, at Herren gaar med mig, saa lad komme hvad der vil saa fører han dog alt til vort sande Gavn. Jeg har det ellers meget godt og er sund og rask og kan med Lethed udholde de Strabatser der bliver stillet os, det er kun højst op til 30 Klm som hjemme fra og op til Fensborg, det er den højeste Üdelse vi har præsterede i den senere Tid. 1914 har vi taget det Dobbelte. Til Kl 9 skal Posten afgives, og det er derfor i Korthed jeg sender dig en lille Hilsen fra mit Vanderliv. Hellere havde jeg lagt mig til Hvilse sammen med dig i den bløde Seng, end her at strekke mine Lemmer paa den haarde Gulv, dog ligemeget, jeg er godt ved Humør og har ikke tabt Modet. Din Georg.
Amiens
Zorer kan jeg ikke regne ud, hvad er. Skriv en kommentar hvis du har et bud.

Paa din Fødselsdag d. 24 April 1918.

Mit kære Fødselsdagsbarn!

Det er ellers hen paa Aftenen men jeg kan dog ikke andet end at klæde mine Tanker i Ord og skrive dig et lille Brev. Som du kan tænke dig, har jeg i Tankerne været hos dig hele Dagen, hvor gjerne havde jeg i morgen trykket et Fødselsdagskys paa dine Leber for at ønske dig Herrens Velsignelse til det nye Leveaar. Du maa undskylde naar jeg ingen Fødselsdagsgave har til dig, dog et par Blomster har jeg som jeg lægger med i Brevet dem fandt jeg paa en Skraaning da jeg var ude at søge mig nogle øvelses Haandgranater og de vil minde dig om min Kærlighed til dig om det ogsaa kun er Stedmoderblomster de er dog smukke i deres fine sammetsarte Dragt. Gjerne havde jeg drukket Fødselsdagskaffe sammen med dig og dine Kære som sikkert er hos dig paa denne Dag? moske bliver en af dem hos dig nogle Dage? Min hjærteligste Tak for de 3 kære Breve som jeg modtog i Aften fra d 17. d. 18 og 21 altsaa det siste kun 3 Dage undervejs, det glædede mig at høre lidt nermere om vor kære Moders Jordefærd og du kan tro at mine Tanker var hos eder denne Dag, og da vi havde Instruktion ved maskin Geværet var jeg ikke ved Sagen. Idag spurgte jeg min Feldwebel hvorledes det stod med min Orlov, sagte han meget venlig, at han endnu ikke havde hørt fra Rgt, da det vel sagtens var gaaet i Forglemmelse vilde han atter spørge for. Dog efter Orlovssperren er det sikkert at jeg faar Orlov om Gud vil og vi lever. Jeg har hørt at den varer til 4 Mai. Det har du jo ogsaa erfaret gjennem min Kompagniefører. Nu rejner det igjen, det er saa trist her i Frankrich da det saa altid bliver saa fettet her. Ligeledes lægger jeg nogle Breve fra P. Nielsen med ind som sikkert vil interesere dig? Nu tænker jeg at i sidder gemytlig ved Aftenskaffen og jeg havde nok Lyst til at smage de gode Kager da jeg hele Dagen har spist Karro einfach, dog nu bliver Forpleiningen fordelt og jeg vil nu spise Smørrebrød med Marmelade i Anledning af Fødselsdagen.
Atter de kærligste Fødselsdagshilsener fra din egen Georg.
Bernot

Indsat i brevet var tre små pressede stedmoderblomster.

I Felten d. 23.4.18.

Min elskede Koneiii!

I Middagstimen et par Ord. Morgen er det altsaa din Fødselsdag, og jeg er, som siste Aar heller ikke dette Aar, derhjemme hos dig, som du saa inderlig havde Ønsket dig og jeg med, men det lader sig ikke ændre, og vi vil rolig føje os i Herrens Førelser med os, vi ved, som han det gjør er det bedste for os. Naar man tager det saaledes kan man lettest bære det, ikke sandt? Jeg gad nok hvide hvorledes du har det nu da du er ene og jeg synes nesten jeg lenges mere efter at være hos dig, for at være din Beskytter, nu da alt er bleven saa rolig for dig, gjerne lagte jeg min Arm om dit Liv for at trykke dig ind til mit Bryst og give dig et lille Kys gjerne saa jeg dig engang foran Konfuret (vor egen) med røde Kinder og ønskede at kjærtejne dem for at se ind i et par lysende øjne, der med Kærlighed tilberete den Mad som skylde styrke os til felles Arbejde og felles Kærlighed, og gjerne ønskede jeg dig at du om Aftenen kunde lægge dig til Hvile i min Arm for uden Angst trygt at sove ind, ligeledes opfylte jeg gjerne det Ønske du skrev om til mig som jeg nok kunde raade, og det vilde være os en Glæde om den kommende Orlov nu efter vor kære Moders Død vilde lade dette Ønske gaa i Opfyldelse. Hvor ofte stiger dette Ønske ikke op for mit Indre naar jeg herude i den vide Verden flakker rundt fra Sted til Sted fra det ene Kvarter til det andet fra Hul til Hul snart at havne derhjemme hos min elskede Hustru og sætte Fod under eget Bord og atter merke Hjemmets Hygge og Fred, og det er min Bøn til Gud at han snart vil lade dette mit Ønske gaa i opfyldelse og vi vil da tilsammen love og prise ham for alle hans Velgjeringer imod os dog indtilda vil vi staa for Mand og opfylde vor Pligt. Af Andreas har du vel hørt, at jeg har bedt ham om at tejne 2000 M. for mig paa det 8 Krigslaan. Jeg syntes ikke jeg kunde andet, da jeg tilfulde har merket hvad Hjemmet betyder for os du har jo sikkert heller ikke noget derimod? Ellers kan jeg kun medele dig at jeg har det godt og er sund og rask, og haaber nu at faa nermere Beretning over vor kære Moders Jordefær, jeg har bedt P. Bruhn om et Udtog af Ligtalen. Foreløbigt bliver vi vel endnu her en lille tid.
Saa til Slut de kærligste Hilsener fra din egen tro hengivne Mand Georg.
Bernot

Bernot d. 19.4.18.

Min inderlig elskede Hustru!

Da jeg endnu ingen Orlov har faaet, vil jeg skrive dig mit Fødselsdagsbrev og allerførst ønske dig min Eneste Eneste ene de allerhjærteligste Lykønskninger og Herrens rige Naade og Velsignelse til denne Mindedag. Det er den første du forlever i vort felles Hjem dog ikke under de lyseste Forhold, jeg kan tænke mig din Skuffelse, at jeg netop i disse Dage ikke kan være derhjemme hos dig, dog min Elskede, jeg haaber at du er sterk, og at du ogsaa kan tage dette, som fra Herren fra hvem al god Gave og al fuldkommen Gave kommer ned fra. Alle Ting tjener dem til Gode som elsker Gud, saaledes vil vi ogsaa see paa denne Guds Styrelse. Om ogsaa mit Hjærte er vedmodig stemt i disse Dage over Tabet af min kære udforglemmelige Moder saa kan jeg dog ikke andet end takke Gud for hans Barmhjærtighed imod os. Nu da Moder er død glæder jeg mig dobbel over at eje en kær og omsorgsfuld Hustru som tænker paa mig sørger for mig, og beder for mig. Jeg kan ikke andet end at sige dig min inderligste Tak for at du i saa selvforglemmende Opofrelse har taget dig af min kære Moder og plejet og hygget om hende paa hendes Dødsleje, du har gjordt det for mig, da Pligten holdt mig borte derfra. Herren velsigne dig derfor. Det var en svær Tid for dig det ved jeg, det krævede Udholdenhed og Taalmodighed. Dog nu er den Tid forbi og du kan nu med rolig Samvittighed hvile dig ud efter Anstrengelserne og nattevaagen da det sikkert har taget paa dine Kræfter. Det er den siste Aften jeg er her da det atter gaar paa Rejse, dog jeg tror ikke at vi endnu kommer med i Kampen, da der endnu alltid optræder Feber tilfælde. Som jeg skrev dig har min Komp. givet Orlov ind for mig til Regt. derfra gaar det nok til Divisionen det er endnu ikke kommen tilbage. Paa Grund af den smitsomme Sygdom vil det vist have sine Vanskeligheder, dog vi vil haabe det Bedste og ikke klage og forbitres naar det modsatte er Tilfældet. Med Tiden skal jeg jo nok komme paa Orlov, kun Taalmodighed og ikke tabe Modet. Jeg kan tænke mig at du føler dig ensom nu da al Travlheden ved Moders Begravelse er overstaaet og alt er bleven sille og rolig om dig, og du vil med Lengsel, mere tænke paa mig, moske er det udhyggelig for dig saa helt ene. Hvis du vil have en Pige saa lej dig kun en, som kan gjøre dig Selskab, maaske kan du beholde Cilie en lille Tid endnu?

Den 21.4.18. Altsaa Brevet

fik jeg ikke ekspederet i Bernot, nu er vi saa her i et stort engelsk Barakkelager som ligger 25 Km vestlig for Quentin paa Marchen hertil blev vi bombarderede af Flyverne, som kostede os 8 saarede. Tak for dit lange Brev som jeg modtog da vi laa i Kvarter siste Nat ved St. Qentin, du kan tro jeg glædede dig dertil. Tak for Moders Hilsen jeg skal gjøre mit til, saa godt jeg kan for at opfylde hende dette Ønske. Ja min Søster, hende skal man første lære at kjende, og det glæder mig at du har opdaget de gode Sider ved hende. Dem som ikke kjender hende, kalder hende kort i hendes Væsen. Nu maa du unskylde naar Brevet en bleven forsinket, og saa endnu en Gang de kærligste Fødselsdagshilsener fra din egen tro hengivne Mand. Georg.

Tror at jeg kan meddele dig at du ikke tør vente mig før efter den 4 Mai.
Bernot
Marie har fødselsdag den 24. april og hun fyldte 27 år i 1918.

Alle Ting tjener dem til Gode som elsker Gud er et citat fra

Bernot d. 16.4.18.

Min kære egen Mie!

Det er Idag med vedmodig Hjærte at jeg sætte mig til at skrive. Jeg modtog igaar aftes Sørgebrevet med det sorgens Budskab at vor kære gamle Moder ikke mere er blandt de Levendes Tal, og du kan tænke dig at det greb mig dybt og under læsningen, randt den haarde Kriger, Taarene over de vejerbidte Kinder. Moderhjærte, Moderord og Moderkærlighed hvad har du ikke alt været for mig din yngste Søn, aldrig mere skal jeg se dig ind i dine tro kærlige øjne aldrig trykke din Haand eller høre din beroligende Stemme. Pligten holdt mig borte fra dit Dødsleje, fra at trykke dine øjne til og fra, at overvære din Begravelse. Du kan tænke dig min kære Mie at jeg idag paa Begravelsesdagen har i Aanden været derhjemme hos eder.
Dog mit i Sorgen lyser os den glædelige Vidshed imøde, hun, vor uforglemmelige Moder er gaaet ind til den evige Herlighed hvor hun vandrer paa guldbrolagte Gader med Palmer i haanden, syngende Gud og Lammet Ære og Pris. Der er jordelivets Smerte og Lidelser glemte og Saligheden nyder hun der uden at nogen Synd fordunkler den. Døden er for hende bleven en stor Vinding. Vi vil derfor dog i Sorgen være glade over den overvettes Naade der er blevet hende til Del. Død hvor er din Braad, Helvede hvor er din Sejer. Gud være Tak som giver os Sejer formedelst Jesum Christum. Ordene i Dav. Salm. som stod ved Dødsanmeldelsen de er ret valgte, for vor kære Moder.
Iformiddag er Telegrammen først ankommen, min FeldWebel underrettede mig derom og sagte at det var ingivet til Regt. om Orlov, haabentlig bliver det nu ikke afslaaet. Jeg var gjerne derhjemme hos dig min Elskede, moske er jeg hjemme hos dig inden dette Brev naar dig, ellers de kærligste Hilsener og paa snarlig Gensyn Din egen tro Mand Georg.

Tak for Pakkerne 45 og 48, 45 var muggen, Æggene vare gode, jeg har det ellers godt, bliver uddannet ved det lette U G 08/15.
Bernot
Georgs mor, Adelheid Knudsen, f. Petersen, døde den 8. april 1918, 75 år gammel. Hun blev begravet på Bjolderup kirkegård den 16. april. Du kan se hende i stamtræet.

Død hvor er din Braad, Helvede hvor er din Sejer er et citat fra

Bernot d. 13.4.18.

Feldpostbrief.

Min elskede Mie!

Tak for dine Kort fra den 2 og 8 siste hvorpaa du meddeler mig at det gaar mod Enden med vor kære Moder, og du kan tænke dig hvor ondt det gjør mig at jeg ikke kan være hos dig og hende den siste Stund, hvis hun endnu lever naar du modtager dette Brev saa hils hende og sig hende min inderligste Tak for alt hvad hun har været for mig, og bed hende tilgive mig alt, hvormed jeg har smertet hendes Moderhjerte, og at jeg hele mit Liv igjennem vil mindes hende i Taknemmelighed, og ønsker paa Gensyn hjemme hos Gud i de evige Boliger hvor al Smerte og Sorg er glemt.

Herren staar eder bi i Kære. Eders Georg.
Bernot
Georgs mor var allerede død, da Georg skrev dette brev. Adelheid Knudsen, f. Petersen, døde den 8. april 1918, 75 år gammel. Du kan se hende i stamtræet.

Bernot d. 11.4.18.

Feldpostbrief.

Min elskede kære Mie!

Atter er jeg nu her efter at have gjennemgaaet nogle stramme Dage og svære Marchtoure. En Nat har vi bivakeret paa døds- og ødelæggelses Markerne ved St. Quentin, dog ogsaa der fandt jeg Gud i sin Storhed da jeg hen mod Aften besaa mig Stillingen og de døde Englendere som laa der, fandt jeg hos en, en Bibel liggende og et rødt Mærke var lagt ved Salm 107, han laa der saa stille og fredelig som om han sov, sikkert har han i de haarde Kampe søgt Trøst og Kraft i de herlige Ord i nævnte salme. Paa Grund af smitsom Sygdom er vi atter kommen tilbage (Flektyfus) og befinder os her i Karantæne, i vort Komp. er ingen syge, jeg er sund og rask. Din egen Georg.
Tak for Pakkerne 35, 39 - 44 og for alle dine Breve som har glædet mig meget. Hilsen til Mor og Cilie.
Bernot
Salme 107 kan du læse her:

Plettyfus (som Georg kalder Flektyfus) er en bakteriesygdom, som primært overføres, når man bides af inficerede lus. Lusen udskiller nogle små bakterier, de såkaldte rickettsier, som kommer ind i kroppen, når personen kradser sig ved bidstedet.

Bernot d. 5.4.18.

Min elskede lille Kone!

Nu lige blev der ansagt, at vi om ½7 kunde give Hjempost af. Da jeg ikke har skreven siden Paaskedag, vil jeg fortælle dig, hvor jeg alt har været i den Tid. Jeg er nu ikke længere i Abbeville østlig for Verdun men som du ser her, det er 15 Km østlig for st. Quentin. Paa 2 Paaskedag bleve vi atter forladet i Conflas. Marchen dertil var ikke saa meget henrivende du kan tænke dig paa samme omtrent saaledes, altsaa med fuld Obpakning. Geværet hængende med Remmen over Nakken, venstre Haand i Bokselommen, højre fører Krykmanden, min tro Lesager, saaledes gik det gjennem Pløret, plisk plask, lige i Hælene paa min Formand ind i Nattens Mulm og Mørke og en øsende Rejn som vi Rumænere var temmelig ømskindede for, der blev ikke sagt meget paa Marchen blot af og til var der en vis en, der lod en donrende Luftbølge fare, som bagefter sneg sig med sin Vellugt gjennem Kolonnen. Ved altid kun at høre dette plisk plask, plisk plask blev man anlagt til at drømme, og du kan vist tænke dig hvad jeg drømte om? ankommende paa Banegaarden opdagede jeg at jeg havde tabt min Brevmappe bag ud af Lommen med alle dine Breve og Billeder, et sparekort paa 25 M, min E.K. Ausweis og 10 af mine Billeder samt Paaskebrevet som jeg havde skrevet til dig med megen Omhu. Saa fulgte der en 2 Dages Rejse. Den 3 om Aftenen ankom vi til Hauteville hvor vi blev indkvarteret. Om Morgenen den 4 blev vi vækkede kl ½6 og kl 7 var vi allerede paa March efter St. Quentin til altsaa mod den rigtige Hjørne. Kl l var vi paa Slagmarken ved St. Quentin hvor der blev holdt Middagspovse, naar man ser disse Slagmarker kan man gjøre sig et lille Begreb om, hvad dette Gjennembrud har kostet. Vi var alsaa nu Res. ved Gjennembrudsarmeen. Dog ved Middagen naaede der os en anden Befaling, det hed da vi macherer atter tilbage. Saa gik det atter tilbage, og Kl 5 naaede vi Byen, husker jeg ikke mere, hvor vi blev indkvarteret, gjennemvaade saaledes lagte vi os ogsaa i Lobbekisten for at sove, og om Morgenen da jeg vaagnede var jeg atter tør. Idag macherede vi hertil.
Du ser altsaa vi er en saakaldt flyvende Division dog jeg husker endnu altid min egen lille Hustru. Din tro mand Georg.
Bernot