31/05/2008

West Galitzien d. 31.5.15.

Min elskede Brud!

I Dag da vi ligger i Reserve et par Ord til dig. Et Guds Ord til Hilsen. God er Herren, et Vern på Nødens Dag, og han kjender dem som forlader sig paa ham. Takker den Herre Zebaoth, thi Herren er god, thi hans Miskundhed er evindelig. Gud er vor Tillid, en hjælp i Angsten, prøvet tilfulde. Jeg siger til Herren: du er min Befestning, min Gud paa hvem jeg forlader mig. Han er alle dem et Skjold som haabe paa ham. Thi hvo er en Gud, foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud? Jo min kjære Mie det er kostbare ord og en veldig Trøst for os smaa og angstfulde Menneskebørn, hvor er det godt at vide og merke, at han er vor Hjælper og vort Skjold mod alle Farer, paa ham kan vi forlade os i Liv og i Død, ja ogsaa i Død, thi den maa vi ogsaa rejne med, jeg særlig herude, da den staar mig malet for øje hver Dag. Om Morgenen tænker jeg tit, hvor er du henne i aften, mon hos Jesus, og Sjælen lenges derhen, fra denne Jord, som dog ei er vort rette Hjem. Ja min kjære Mie gjerne vilde jeg være Derhjemme hos eder igjen, men dog det Himmelske Hjem vilde være mig endnu kjærere. Jeg tror dog du vil for­staa mig min kære, naar jeg skriver saaledes, ikke? thi vi har ingen blivende Stad, men søger den tilkommende. Ja Jesus hjælper os til, at vi maa faa Sindet Himmelvendt, det er jo ei at Død, naar Livet følger med, hvad mister jeg i for­hold til al den Herlighed, der venter dem, som har tvettet deres Kjortler og gjort dem hvide i Lammets Blod. Vi synger i den lille Sang: O hvor herligt at mit Hjem er der, og at jeg, skjønt ringe, did maa komme, O jeg længes til min Jesus kjær, kom o kom at hente dine Fromme, ingen Nød findes der o.s.v. Jeg tror ogsaa at du, naar det er Guds Vilje, at han vil tage mig hjem til sig i denne Krig, saa dog kan være glad i Savnet, og love Jesus for hans Naade. Ja kjære elskede, det er Tanker vi nok maa lægge frem for hinanden, og gjøre os vor Stilling klar overfor hinanden. Ja Døden er for det naturlige Menneske en Gru, men for os Guds Børn, er der bag Døden et salig Haab. Herren hjelper os til at vi maa forblive tro ind­til Enden.

Mange Tak for dit kjære Brev og Kort, du har jo vist havdt det rart i Angel? Haaber dog at du er rask igjen. Slaget hær i Galitzien varer endnu ved. For 5 Dage siden gjorde vort Komp. det 8. Stormangreb med, hvor vi kom i voldsom Artil­leriild, saa vi maatte grave os ned undervejs. En Schabnellladning traf lige ned i vor Linie 3 af mine Sidemænd blev saarede, jeg blev uskadt, ved det neste Spring slog en Granat ned ved min Sidemand, saa vi blev indhyllet i sort Røg dog ingen blev saaret, lidt længer frem slog der en Granatsplint lige ned ved mit Hoved, jeg maatte udbryde som der staar i ovennævnte Ord: God er Herren, et Vern paa Nødens Dag, nu ligger vi hær i stilling siden den Dag. Du skriver, du havde nok lyst til at see mig, jeg tror du vilde neppe finde mig ud i Kamp, brent af Solen, saa sort som en Neger, et Fuldskæg som de gamle Germaner, hærdet som Staal, af alle Strabatzer, et rent Naturmenneske, tror du saa du kunde elske denne Kriger?? Saa en kjærlig Hilsen fra din tro hengivne

Georg C. Knudsen.

I Gaar havde jeg Brev fra Broder Peter fra Borrig.



God er Herren, et Værn på Nødens Dag er et citat fra
Herren er god, hans Miskundhed varer evindelig er et citat fra
du er min Befestning, min Gud paa hvem jeg forlader mig er et citat fra
hvo er en Gud, foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud er et citat fra
thi vi har ingen blivende Stad, men søger den tilkommende er et citat fra

0 kommentarer: