29/08/2008

Lindenpark d. 29.8.15.

Min elskede lille Mie!

I Dag sidder jeg atter her oppe paa Bynen bag Forhænget, jeg skulde rigtignok med til Tjenesten, men saa syntes jeg at jeg ingen Lyst havde dertil og flygtede saa herop for at lade mine Tanker dvæle derhjemme hos dig min elskede Skat. Kon­trollen er ikke saa skarb nu fortiden. Altsaa først min inderligste Tak for dit kære lange Brev som jeg modtog i gaaraftes, det glæder mig meget at det gaar dig godt, og at du har havdt en skjøn Dag i Bylderup Bau, jeg synes det var meget skjønt og gavnlig for dig, hvis du kunde komme ud til hende, du maa jo selv vide om du kan komme hjemme fra, naar du der kan undværes, saa synes jeg, at du skulde tage imod Tilbudet. Paa Søndag har du altsaa været i Bedstedt. P. Nielsen har jo vist havdt meget at fortælle, jeg hører jo vist nermere derom, naar jeg neste Gang faar Brev fra dig. Nu fik jeg min Pibe tændt, og saa gaa det med Fulddamp, du ved jo nok at jeg gjerne vil ryge, ogsaa naar jeg sidder med dig i Armen, ikke? Jeg bliver nesten bange naar jeg seer den store Plade for mig, om jeg ogsaa faar den fuld, eller om jeg skal skille den af paa Mitten, naa, om jeg ogsaa ikke naar til Enden tænker jeg at du tilgiver mig denne Gang, det er nemlig et Ark der blev over fra, da jeg rakte ind om Orlov, og saa syntes jeg at der nok kunde blive et Brev deraf, dænker ikke at du er kjed af et saadant til en Forandring? I Dag er Loren­zen til momisarisk Undersøgelse, han var meget bange for, at han blev udsmidt den­ne Gang, i gaar fik han 14 Dage hos den anden Læge. Jeg har igaar leget Fodbold­spil med og har i Dag helt stive Been, man er ikke vant til at røre sig saadan, som dette Leg forlanger. Forleden fik vort Regiment en Forstærkning paa 1200 Mand og nu har de atter gort Fordring paa 800 Mand, der siges at de har allerede været med for der, da Fransmændene og Englænderne griber an paa hele Linien i denne Tid, derom læser du jo vist ogsaa om i Aviserne, og jeg tænker at du er glad, og takker Gud for, at jeg af hans Naade, maa være her i Potsdam i god Behold? Ja min elskede lille Mie, det er nesten mere end vi har fortjent, tænk dig nu har jeg nesten været 4 Maaneder ude af kampen, med mit lille Kødsaar, saa kan vi dog ikke andet end være ham overmaade taknemmelig, og at han har forundt os to, som elsker hinan­den saa meget at være sammen i 3 Uger derhjemme i vores kære Hem, vi vil ikke glemme at takke ham derfor, og naar jeg nu atter er helt sund og snart maa ruste mig til nye Gjerninger, saa maa vi ogsaa takke ham derfor, og vi vil bede ham, om at gaa med os ind i Fremtiden, og give os Mod og Kraft til at staa faste og urok­kelig paa den Plas han stiller os paa, om det ogsaa kan koste os Livet. Ja min kære Mie vi ved hvad det gjelder om, og vi ved hvad vi kæmper for, for Konge og Fædreland, for Hjem og egen Arne, og fremforalt for Guds Riges Sag, vi ved at Gud er med os, og at han ved os vil have sit Rige fremmet, men han vil i denne Krig have os smaa gordt, for derefter at velsigne os desto rigeligere, naar vi betænker det ret, saa ligger der en veldig men stor og rig Gjerning foran os, derfor maa vi holde ud i denne Trængslernes Tid og forberede os til Herrens Komme til os. Med det for øje, er det ogsaa lettere at staa fast derude i Kampen og herhjemme i Bønnen, for vore kæmpende Brødre. Staa fast min Sjæl, staa fast i Herrens Krige, om alt en for dig brast, du ham ej sviger, det baader lidt din Sag først ham at kjende, og saa paa stridens Dag, dig atter fejg og svag til Verden vende. Vor Trængsel som er stakket og let, skaffer os en overmaade rig Vegt af Herlighed, siger Apostlen, og hvor Gud mig fører gaar jeg glad ham har jeg ved min Side, og vi synger Befal du dine Veje og al din Hjertesorg til hans trofaste Pleje, som bor i Himlens Borg, o.s.v. hvor har vi det saa ikke godt og let, naar vi blot altid vil tage alt fra ham. Det glæder mig at Broder Peter er kommen fri, og at Peter Grevsen blodt er taget til schipp schipp Hura, da der der dog ingen Fare er for Livet omenskjønt jeg gaar i Farer hvor jeg gaar, saa tænker jeg dog at Cicilie er meget taknemmelig derfor, der er jo vist ikke slupet mange fri af dem. Moder har jeg ikke hørt fra i de siste 8 Dage, men efter hvad Georg sagde er hun vist rejst til Vogelsang, da Peter havde skrevet efter hende, hans Orlov er jo ogsaa snart udløbet, og det bliver vist ogsaa ikke let for Emilie atter at lade ham rejse, du var jo ogsaa kjed af at lade mig rejse til Potsdam, men hun skal lade ham rejse til Fronten, det er da værre? Nu kommer de fra Tjenesten, og jeg er nu ogsaa snart ferdig med min Tjeneste og seer til min Forundring at det store Ark er fuld, saa nu maa du have Farvel for denne Gang og en hjærtelig Hilsen til dig min allerkjæreste, og til alle de Kære derhjemme, fra din dig altid elskende Ven og Brudgom Georg Chr. Knudsen.


Lyt til "Stå fast min sjæl, stå fast i Herrens krige"

0 kommentarer: