Potsdam d. 22.10.15.

Kære elskede Mie!

Da jeg i Dag er paa Vagt (Luftschiffhafen) har jeg Tid til at skrive til dig min Kæreste. Sidder her i Vagtstuen og har en herlig Udsigt ud over Havnen som er en stor fri Plas, bag Plassen glider Havelfloden, med dens grønlige vand, langsom hen. Paa den anden side Floden trækker sig en Højdedrag lengs, som er bevokset med Grandskov, alt seer saa fredelig og stille ud, saa man nesten ikke kan tro at der er en Verdenskrig igang. Ja naar jeg sidder her og nyder denne Skjønhed og Fred saa bliver mit Hjærte stemt til Lov og Tak, til ham som har ført mig hertil og har sat mig paa den Plas jeg staar, det er en veldig stor Naade som jeg ikke har fortjent, hvor er jeg ikke bleven fri for megen Nød og Fare og nu særlig i den forgangne Maanet. En troende Kammerat som drog ud for en 4 Uger siden, han er nu atter her i Potsdam han var af en Granat som slog ned 2 m fra ham, bleven levende begravet, men Kammeraterne havde hurtig faaet ham ud, saa han dog blev i Live, men hans Bryst har taget sterkt skade, og lidt lammet er han ogsaa, han fortæller om hvor forferdelig det har været der, det var lidt til Nord for Arras. Ja naar man seer tilbage paa, som Herren har maget det saa kan vi nok takke Herren for de Saar jeg har faaet, og saalænge jeg maa være her, er jeg Herren taknemlig, men naar det atter er hans Vilje at jeg maa drage med ud for Fjenden for 3die Gang saa er jeg stille for ham. Han har jo sagt "Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde for­lade dig, og som dine Dage er saa skal din Styrke være, og jeg ved at jeg er hans i Liv, og i Død. Dog vi vil bede Herren indtrængende om, at han dog i sin Naade atter vil skjenke os Fred i Landet, men naar man seer sig om her i de store Byer og i Garnisonerne, saa kan man nesten blive angst og bange, og man maa spørge sig, kan Herren give os Fred, naar Ugudeligheden tager saadan Overhaand og jeg tror at det kun er de troendes Bønner der endnu kan hjelpe derfor lad os tilskynde hver­andre til BØn for vort dybtsunkne Folk, og bestorme Guds Trone, om Naade og For­barmelse. Bliver ikke lunkne i eders Iver, det maa nok tjene os til Formaning. Jeg har det ellers meget godt og haaber det samme om dig. Min hjærteligste Tak for dine 2 Breve og hils Moder og sig tak for Strømperne og for Pakken som jeg modtog i Middag, inden jeg drog paa Vagt, jeg fik ikke Tid til at aabne den. En kærlig Hil­sen til dig min Mie og til alle derhjemme i Ravit fra din tro hengivne Georg.

Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde for­lade dig er et citat fra .
Som dine Dage er saa skal din Styrke være er et citat fra , selv om det i dag oversættes noget anderledes: Måtte din livskraft vare, så længe du lever. Linien er også kendt fra salmen Kun en dag, et øjeblik ad gangen. Lyt til melodien.