Mügeln d. 2.11.15.

Kære lille Mie!

Atter i Dag et par Ord til dig, thi du lenges jo altid efter at høre fra din Hjærtenskære, og da jeg her har storartet Tid vil jeg tilfredsstille dig denne Lengsel, og jeg gjør det med Glæde, da du dog er min eneste lille søde Pige, som mit Hjerte drages hen til i de ensomme stille Timer, i særdeleshed naar jeg staar paa Vagt. Vi synger ogsaa, som du vist ogsaa har hørt "Steh ich in finsterer Mitternacht so einsam auf der stillen Wacht, dann denk ich an mein fernes Lieb ob sie mir hold und treu verblieb" o.s.v. og saa gaar Vagten saa hurtig. Jeg havde nok havdt Lyst til at have dig her til Leremester i Kaagekunsten, da det ikke al­tid lykkes mig, for Eksempel i Middag da jeg var ved at stege Hvidkaal op og jeg kom Mel i det kaagende Mælk da blev det til lutter smaa Klumper, jeg skulde vel have rørt det ud i kold Mælk først, ikke? men med megen Møje fik jeg det nogen­lunde rørt ud og Kaalen blev storartet, og smagte fortrinlig. Kammeraterne sagte fein, fein. Kartofler laver jeg, som jeg aldrig har smagt dem før - ? paa Lørdag lavede jeg den fineste Hvidkaalssuppe 1/4 lb Pökelfleisch og et Stykke af Flesket som I sente mig, det maatte rigtignok kaage i over 1 1/2 Time, var det lenge nok? Paa Mandag var jeg med henne i Byen og spiste trap, trap, til Middag, det vil sige Heste, hikke hakke Bøf, nej det var Hestesteg da det skulde smage storartet og kostede kun 51 Pfg, det var det første Gang jeg kostede denne Ret men jeg tror ogsaa, den siste gang, jeg havde nesten allerede nok da jeg kom i Forstuen og ind­aandede den sterkt krytrede Duft som slog os i møde, du kan da see min kære at man oplever allehaande hernede i Syden af interesante Ting. Men ogsaa alvorlige Ting har vi oplevet thi i Aftes bleve vi sterkt mindede om Døden og hvor hurtig det kan være ude med et frisk og blomstrende Menneskeliv, det var i gaar Aftes henved kl 9 da 2 af vore unge Kammerater vilde gjøre sig det gemytlig i Kupeen, i den Vogn som ingen Varme har, i deres Ubetenksomhed havde de sat en Skuffe med glødende Brikets in i Kupeen og havde lagt sig til at sove, at det Gas som udgaar af Kullene bleve de bedøvede og hvis ikke Vagten var bleven opmerksom paa det u­naturlige snarken, og derved kom til at see efter hvad der var paa Ferde havde de mottet bøde med Livet derved, de vare helt stive og bevistløs, ved allehaande Bevegelser, og Guds Hjælp kom de atter til sig selv, og i Dag er de atter muntre. Nu maa jeg slutte da Papiret er fuld, og ønsker dig Guds Fred til Hilsen, din tro hengivne Georg.
Mugeln


Sangen Steh ich in finsterer Mitternacht var en populær soldatervise.
Tekst: Wilhem Hauff ca. 1827.
Melodi: Friedrich Silcher.

Steh ich in finsterer Mitternacht
So einsam auf der fernen Wacht,
So denk ich an mein fernes Lieb,
Ob mir auch treu und hold verblieb

Als ich zur Fahne fort gemüßt,
Hat sie so herzlich mich geküßt,
Mit Bändern meinen Hut geschmückt
Und weinend mich ans Herz gedrückt.

Sie liebt mich noch, sie ist mir gut,
Drum bin ich froh und wohlgemut.
Mein Herz schlägt warm in kalter Nacht,
Wenn es ans treue Lieb gedacht.

Jetzt bei der Lampe mildem Schein
Gehst du wohl in dein Kämmerlein,
Und schickst dein Dankgebet zum Herrn
Auch für den Liebsten in der Fern.

Doch wenn du traurig bist und weinst,
mich von Gefahr umrungen meinst,
Sei ruhig, bin in Gottes Hut,
Er liebt ein treu Soldatenblut.

Die Glocke schlägt, bald naht die Rund'
und löst mich ab zu dieser Stund'.
Schlaf wohl im stillen Kämmerlein
und denk' in deinen Träumen mein.

Vægtenheden Pund (lb) skriver Georg således: