Søndag formiddag d. 16.1.16.

Min elskede Mie!

Han er vor Fred, modtag dette Ord som Søndagshilsen. Ja hvilken Fylde af Fred, Glæde og Tryghed ligger ikke deri, han er vor Fred, naar vi lever med ham og i ham, thi i ham bor et Fylde af Fred, han er Fredsfyrsten, om ogsaa nu i denne Verdensbrand alle Folkeslag ligger i Strid og Ufred med hinanden, saa staar han dog over dem alle, som den store Fredsfyrste, og vil igjennem denne Brand have den Enkelte i tale og tilbyde ham Fred for hans skyldbetyngede Hjærte, ja Fred med Gud, tros al den udvortes Ufred. Ja matte denne Fredsfyrste ret faa mange til at tilejne sig denne lykkeliggjørende Fred i Lammets Blod, og motte vi Guds Børn i denne Krig ret faa smage sødmen af dette, for os saa svær fattelige Ord, Fred. Men min kære Mie, den Fred, er som et Fnug der saa let blæses bort, af vor Ulydighed og Synd, ja denne forferdelige Synd, som kun bringer os Ufred og skiller os fra Gud og Livet i ham, motte vi mere og mere tage Afstand fra den, og fly Fristelserne i enhver Skikkelse, ja fly som Josepf og sige! hvor kunde jeg gjører denne skammelige Gjerning og synde imod Gud, saa vil vi kunde bevare Freden med ham. Ja ogsaa i det ti­melige, lenges vi som aldrig før efter det ene Ord, Fred, og vi kan nesten ikke begribe hvorledes det vil blive naar Kirkeklokkerne vil ringe det ud i Landet, men endnu er det ikke kommen, og vi maa endnu holde ud i Kampen og sætte alle vore Kræfter ind, for at opnaa dette ene Ord, Fred. Igaar modtog jeg en Pakke fra Moder som jeg havde god brug for, da jeg nesten in­gen Smør kan faa her, saa man maa spise Brødet uden. Pølse kan man dog endnu købe saa det gaar jo ogsaa saadan. Et Brev havde jeg i Dag fra Søster, hun havde ogsaa afsendt en Pakke, saa lider jeg jo ingen Nød. Ieftermiddag gaar Henningsen og jeg til Potsdam til Møde, han glæder sig meget dertil, det er en rar troende Fyr. Mor­gen skal jeg atter paa Vagt, saa faar du vist atter Brev, som du jo altid glæder dig til. Saa vil jeg slutte denne Gang med de kærligste Hilsener fra din, dig tro elskende

Georg.
Eiche


Georg skriver dette brev fra Eiche ved Potsdam.
Han er vor fred er et citat fra
hvor kunde jeg gjører denne skammelige Gjerning og synde imod Gud er et citat fra