Skreven d. 21.9.16.

Min kære elskede Mie!

Dybt helder Aaret i sin Gang, snart ødes Eng og Lund. Far vel med al din Lyst og Sang, du korte Sommerstund. Medfølgende et Tejn derpaa, men jeg finder det dog me­get smukt og beder dig om at opbevare det som et Minde fra den Tid jeg har tilbragt her i Volhymiens Egeskove.

Lær mig o Skov at visne glad som sent i Høst dit gule Blad et bedre Foraar kommer! Der grønt mit Træ skal herlig staa og sine dybe Rødder slaa i Evighedens Sommer. Og det siste Vers i denne Sang Du som fra Skyen smiler hist min Herre Frelser Jesus Christ lær mig at tving Sorgen. Sving for mig Haabet grønne Flag, Langfredag var en Bitter Dag men skjøn var Poskemorgen. Om ogsaa du synes i denne Tid at du ikke kan være rigtig glad eller ikke tør vove det, saa kan du dog have et stille Glæde i dit Indre om ogsaa adskillelsens Smerte trykker dit Hjerte, da vi Guds Børn har det forud for Verden: Glæder eder i Herren altid atter siger jeg eder glæder eder eders Hjerte forferdes ikke tror paa mig og tror paa ham. Alt hernede er Forgænge­lighed som vi ogsaa saa tydelig seer nu i denne Tid ude i Naturen og ogsaa her paa Slagmarken. Men saafremt vi ejer Livet i Gud saa døer vi kun for atter at leve i al Evighed sammen med ham som her vi troede paa og gjensynets Glæde der, vil forøge Loven og Takken til vor felles Frelser.

Igaar var vi nær kommen til Forsterkning til, Navnet begynder med de Andre som vi har i Stalden og saa et pischi ved Enden, du vil have læst det i Avisen sikkert, dog Herren magede det saadan at det ikke gjordes behov, der skal det see skrekke­lig ud. Carl er lige lige ved at Luse sig, og smed mig en herhen paa Brevet som jeg dræbte og nu sender dig med, saa kan du see størelsen, vi har det storartet sammen. Tak for Kortet som jeg modtog idag, ogsaa jeg glæder mig til at Peter nu atter er rask, ogsaa tak for Brevet igaar, det lader jo til at Danmark holder sig rolig, og vi vil bede Herren om at forskaane os for Krigen. Jeg har det meget godt, som jeg med Glæde ogsaa hører fra dig. Ja min elskede lille Bondepige jeg maa respektere dig, at du saa flittit hjælper med i Høsten, det kan jeg nok lide og det er sund Arbeide som giver Mod og Lyst og fordriver sørgmodige Tanker, hvor er der ikke mangt en Bondepige som i denne Tid ogsaa maa sætte deres Kræfter ind for Fædrelan­det, og som kræver selvfornegtelse. Ja min Kæreste, med Glæde sætter vi alle vore Kræfter ind for det Store og Hele, for at opnaa en sejerrig Fred, at vi kan komme hjem og løse eder af.

Intilda forbliver jeg med de kærligste Hilsener og Kys Din tro Kriger Georg.
Skobelka


Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.

I dette brev leger Georg "gætteleg" med et stednavn. Fra et senere brev ved vi, at han på et tidspunkt har været et sted, han kalder Swinjuchi, måske er det det, han referer til. Det store slag den 20. september foregik dog iflg. historiebøgerne ved Stokhod som ligger mellem Kovel og Luts'k, det område af Wolhynien som Georg formodentlig befandt sig i.

Lyt til Dybt hælder året i sin gang.