Rumænien den 17.6.17.

Feldpostbrief.

Min elskede Mie!

Guds Fred til Søndagshilsen. Først min hjærteligste Tak for dine kære Breve og og­saa for at du har besøgt min gamle Moder hun har sikkert glædet sig dertil, d. 19.6. havde igaar Brev fra Moder fra Flensburg, hun var der for at faa en Bandage til at bære Hoften i, den er nok lidt stiv, men hun mente nar hun blev vant til den, vilde den være god, det er kjedelig for Moder, at Lidelsen ikke er helbredelig, dog vi vil ogsaa tage dette af Guds gode Haand. Nu begynder i vel snart at spise Grøndsager, Salat og alle disse dejlige Ting, haabentlig har du Ærter, Johannisbær og Stikkelsbærgrød naar jeg kommer paa Orlov, og Brød! det er nok om, jeg ikke spiser eder ud af Huset, eller har du nok til en Soldat? det behøver ikke at være saa lek­kert, da jeg ikke er forvennet, f.Ex. i gaaraftes bestod min Mellemmad af Vand og tørt Brød, fordi jeg ikke kunde vente til kl 7 da Teen kom og det smagte enda som Honningkage, dog vi vil ikke lade Modet synke om ogsaa det falder svært sommetider, vi har med Guds Hjelp, holdt saa meget ud, saa dette vil vi ogsaa komme over, vi er dog meget godt tilfreds med at være her, da det er saa rolig. Man merker dog naar man ingen Pakker faar hjemme fra, dog nu har jeg jo atter i Vente. Min hjerte­ligste Tak min kæreste Mie for alt hvad du har gjordt for mig i den Henseende for at gjøre mig det lidt lettere, fra idag af faar vi atter 600 g Brød om Dagen, hi­intil har vi faaet 1π dog da Middagen er tynd er det lidt knap ellers er det vel det dobbelde som i derhjemme faar? Telegrammet har jeg ikke merket noget til, haa­ber at køre først i Juli. Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys Din egen Georg.
Onesti
Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.