Skreven d. 31.7.17.

Min kære lille Mie!

Er nu atter ankommen ved Komp. eller rettere sagt, ved Komp. Bagagen men under helt andre Forhold som jeg havde tænkt, Fjenden er brudt gjennem vore Stillinger og har dreven vore tilbage dog vore Komp staar endnu i livlig Kamp, og har nok at­ter stanset dem, jeg saa det jo nok i Aviserne men vilde ikke forraade det over for dig, da du saa havde været mere kjed deraf naar jeg skulde bort, jeg ved ikke om vi i Dag gaar for til Kamp det er en lang Tour en Halfirs til Firs Klm, saa paa en Dag kommer vi jo ikke hen, og saa er det verste vel overstaaet. Ja min kære Mie vi har meget at takke Herren for, at jeg netop i denne Tid var paa Orlov, jeg ser nu Herrens Haand klart deri at jeg ikke fik den før, derfor min kære Mie maa vi aldrig klage naar der er noget som gaar os imod og ikke er efter vort Hovet, thi vi seer og ved dog at Herren har sin Haand med i alt, og fører og leder alt til vort Bedste, det havde været svære Dage med Trommeild 3 Dage og saa Angrebet der er nok en Del tagen til Fange, dog nok ikke mange af vort Batl, Kom først i Aftes an i Lambola, undervejs løb Toget af Skinerne, dog samme var ikke i Farten og der skete derfor ingen Ulykke, kun Vovnen blev lidt beskadiget og vi fik et Ophold af 6 Timer som vi ikke var meget kjede af. Undervejs traf jeg en fra min Kaster som var saaret af en Splint i Haanden, de havde kun reddet 2 af kasterne de andre vare blevne der, ikke saa faa Saarede traf vi. Fjenden gjør vel mest dette Angreb for at lette dem i Galizien, da de dog ellers ikke kan have mange Fordele derved, da de jo dog biver siddende i Bjergene. Altsaa maa du jo nu ikke være bange naar du i nogen Tid ikke skulde høre fra mig, da det jo sagtens vil vare lidt inden Post­forbindelsen atter kommer rigtig igang haaber dog at dette Brev kommer bort. Her­ren velsigne og bevare os, Din dig elskende Georg.
Onesti

Hvad er en Kaster? Se noten den 6.5.1917.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.