Skreven d. 2. Oktober 17.

Min elskede lille Kone!

Guds Fred til Hilsen!
Paa Søndag fik jeg ikke skreven da vi anbeidede hele Dagen igennem. Idag fejrer vi Hindenburgs Fødselsdag og vort Regiments Stiftelsesfest altsaa to Fluer af et Smek. Det gaar maaske dig lige som mig i denne Tid, med Skriveriet, jeg har i den senere Tid arbeidet saa jeg nesten stod paa Hovedet derved, dog nu er det groveste Arbeide gjord i vor Stilling og jeg haaber derfor at forbedre mig lidt. Tak for Brevet som jeg har modtaget tillige med Lammestegen, du har altsaa havdt meget Besøg. Jeg har glædet mig sammen med dig derover, Herren velsigne eders Samvær. Du har altsaa været i Flensburg og købt Møbler, haabentlig kan jeg lide dem naar jeg kommer hjem? det lader ikke til at du er med paa det, vi saa tit taler om hernede! nemlig naar vi atter kommer hjem saa retter vi os ind efter rumænisk Art som vi alt selv kan bring ferdig og som er billig og solide, jeg tror jeg fortalte det da jeg var hjemme? dog min elskede lille Mie, tror jeg selv, at jeg vil føle mig bedre tilpas i dine nye Senge, en paa den egen egenlavede træ-Bænk efter rumænsk Stil, dog Tiden vil vise hvorledes vore Fordringer maa stilles -
Nu falmer Skoven trind om Land, og Fuglestemmen daler nu Storken flyver over STrand ham følger muntre Svaler ja saaledes synger Grudvig i sin Høsttakkesang, og naar jeg paa denne Oktobereftermiddag sidder og betragter den falmende Skov, saa forekommer den mig ogsaa smukt i denne Dragt, Bøgene med deres rød-brune Blade kalder jeg skjønnere en Birken med sine guld, dog det minder alt om Forgengelighed og Død, alt visner og forgaar, og jeg tror det er godt at lade denne Røst fra Naturen prædike for os. Saaledes som Skovens Pragt svinder hen om Efteraaret, saaledes svinder ogsaa vort Liv hen, har vi da brugt Sommertidens Kræfter for at uvikle Frugt, som Gud Herren kræver af os?
Naar det Forkrenkelige er iført Uforkrenkelighed, og det dødelige er iført Udødeljghed, da opfyldes det Ord som skrevet er: Døden er opslugt formedelst Sejer. Ja motte Herren finde os vaagne naar han kommer.
Til Chr. og Adelheid's Brullup har jeg skreven et Brev, men det kommer vel sag­tens for sent, dog bedre sent en aldrig. Hils min kære gamle Moder og spørg om hun er tilfreds med, hvad hun hører igjennem dig eller om jeg ekstra skal skrive til hende? Herren give dig Kraft og Styrke i din Sygdom kære Moder. Saa de kærligste Hilsener fra din egen tro hengivne Mand Georg.

Du ser min kære Mie, at jeg efter min smukke Orlov, allerede har oplevet mangt og meget dog i alt har Herren været mig forunderlig nær, og givet mig over al Maade Ro, Fred og Frimodighed, saa alt er bleven mig saa let. Som dine Dage er saa skal din Styrke være, skriver Moder til mig i hendes Brev, det har jeg merket og erfaret Sandheden af i denne Tid.
Haaber dog at du og Moder kan taale at læse saadanne Breve eller vil i hellere ikke høre det?? saa vil jeg ikke benævne saadanne Oplevelser. Ellers har jeg det udmerket er sund og rask og føler mig saa stærk og kraftig efter Orloven. Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys, din hengivne Mand Georg. Hilsen til Moder og alle i Ravit.
Soveja
Naar det forkrenkelige ... er et citat fra
Som dine Dage er saa skal din Styrke være er et citat fra , selv om det i dag oversættes noget anderledes: Måtte din livskraft vare, så længe du lever. Linien er også i en lidt anden form kendt fra salmen Kun en dag, et øjeblik ad gangen. Lyt til "Kun en dag"

Hvor er Georg? I nærheden af Soveja i Rumænien, se dog også noten den 6.12.16.