Skrevet d 14.2.18.

Min kære elskede Mie!

I Formiddag da det er Sneestorm og vi har fri for Tjenesten et par Ord. Først min hjærteligste Tak for de gode Pakker 10, 11, 12, 13, som jeg modtog igaar Aftes sammen med dit kære Brev fra d 3 - 5 stemplet den 7. ogsaa Brevene fra din Søster og Moder har glædet mig at læse det var den rigtige moderlige og søsterlige Tone der gik igjennem dem, og de røbede den inderlige Kærlighed der ligger bagved, og den opmuntrende Tone var rørende.
Nu har vi altsaa Fred paa Ostfronten, og hvor vil Glæden være stor hos Fangerne som nu atter kan vende Hjem til deres Kære i den nermeste Fremtid. Vi misunder dem nesten som her løber rund i Civil med straalende Ansigter, rede til Hjemrejsen. Mange af de rumænske Fanger som bor her i de af os besatte Landsdele er blevne sendt hjem for at optage deres Arbeide, at de føler sig lykkelige er intet Under. Den unge Mand, som vort Kvarter tilhører, er ogsaa en saadan, hans unge Hustru med 2 Børn er lykkelig. Haabentlig antager Rumænien det Ultimatom som Tyskland har stilledt det, og slutter ogsaa Fred, da det jo dog ikke kan udrette mere uden Rusland. Det vilde nu være ønskelig om Vestmagterne vilde følge efter. Altsaa er din lille Søster nu atter borte og du har det atter ene, med Minderne fra de kære derovre. ­ Jeg haaber dog, at du ikke lenges alt for meget? det er dog ogsaa kjedelig at være gift og dog ingen Mand at have - og saaledes at gjøre alt paa egen haand i en fremmed Familie - ja du er rigtignok bleven gift og kommen i et godt Køre, Manden langt borte i det ferne Rumænien, ladende dig i Stikken med hele Reden! og du havde udtænkt dig det saa herlig i alle Rejnbuens Farver hvorledes Eventyrverdenen vilde lade sig op for dig ved Giftermaalet levende i en eneste Kærligheds Rus omslynget at Kærlighedens Arme vandrende paa de lyse grønne Strande, og nu er Drømmene ramlet sammen og forsvundet som Sæbebobler, og du staar der ganske ene og forladt tilsyneladende, og er dog gift og har dig en Mand - . Du tager det vel ikke ilde op naar jeg driller dig lidt, vel?
Vor kære gamle Moder maa lide maget og det gjør mig meget ondt for Hende, det er min Bøn at Herren vil være hos hende og gjøre hende Afskedstime god, hvor vil hun glæde sig naar hun maa være hjemme hos Herren og synge ham Lov og Pris. Hils hende tusind gange fra hendes store Dreng. De kærligste Hilsener og Kys til dig min elskede Konelil fra din egen Georg.
Posta