31.03.2018

Den 26.3.18.

Min elskede Konelil!

Her fra vort elskede Fædreland en hjærtelig Paaskehilsen. Han er sandelig opstanden! Han lever, og vi skulde leve med ham! det er Paaskebudskabet. Det vil undre dig at høre fra mig herfra. Vi er nemlig paa Vej mod Vest og paserede i Morgen Dresden, vi bøjer nu ned efter Bejern. Jeg skriver dig samtidig et Brev i Dagbogform sem jeg sender dig som Erindring fra Rejsen, naar vi er ankommen paa vor Bestemmelsessted. Jeg forsyner dette Brev med Mærke og haaber saaledes at det vil naa dig. Det er jo ellers forbudt at sende Post af paa Rejsen. Det er underlig at tænke sig at man kunde være hjemme inden 12 Timer og jeg havde gjerne gjordt en Avstikker kan du tro min Elskede. Det er koldt her i Tyskland, nede i Rumænien var det saa dejligt varm. Tak for Pakkerne til 34 som er kommen mig godt til Gode paa Rejsen ligeledes en Pakke fra Julie. Vi glæder os over de store Sejre i Vest og haaber paa en snarlig Fred og Gjensyn i Hjemmet. Altsaa endnu en kærlig Hilsen fra din tro Mand Georg.

Brevet er dateret den 26.3.18, og i 1918 var påskedag den 31. marts.
Læs det nævnte dagbogsbrev her: http://krigsbreve.blogspot.dk/2015/03/verciorova-d-21318.html

0 kommentarer: