Glageon d. 26.8.18.

Min inderlig elskede Konelil!

Nu er det længe siden jeg har havdt Brev fra dig, det er vel fordi vi bliver opløst at Posten ikke kommer regelmæsig. Du kan tro vi føler os godt tilpas her hvor vi ikke merker til Krig, ikke hører Kanonernes Torden og Flyvernes uhyggelige Brummen ledsagede af Bombernes Eksplosion. Det virker beroligende paa Nerverne og opfriskende da vi befandt os i en forferdelig overspendthed, saa det ikke mere var tale om at kunde gjøre fast Modstand, det havde man nesten ikke anet at en Afdeling kunde komme saaledes ned, men det var sandelig intet Under, efter som vi, afkæmpet som vi var, blev angrebet og opreven, dog nok om al den Elendighed. jeg gruer nesten ved at tænke derpaa. Her er det bedre at være og at forglemme Krigens Resler. Byen er smuk og uberørt af Krigen, Beboerne er venlige mod os, og Kvarterene er gode. Jeg sidder her i Køkkenet hos vor Madam den gamle Bestemoder viser mig lige hendes Kaffebønner (brendt Rug) hun svalrer mig Hovedet fuld paa Fransk og det lader til at hun er meget utilfreds at hun ikke kan faa rene Bønner da de er de samme Kaffesøstre som derhjemme hos os, og jo, den gamle Bestemor, med de dybtliggende Øjne og de furede Kinder, dog nydelig med hendes hvide Sjal om Skulderne i hendes Alderdom, hun lider under, ikke at kunde drikke ren Kaffe, den unge Madamme har en lille Dreng paa 4 Aar dog hun ser ud som om hun var over de 45 derved er hun 30. Manden er ogsaa hjemme men han gaar om Dagen til Arbeide. Ved vor Nabo er det ikke et meget godt Forlig. Imorgen vaagnede vi, da skjentes de forferdelig, det er Flygtlinge fra Saisong Mand og Kone og en Kone og hendes voksne Datter, tilsist kom de i Totterne paa hinanden, Konen og hendes Datter faldt over Manden og pryglede ham, en af Soldaterne gaar over banker paa Døren og raaber! Ruhe im Puf, det er ikke behagelig naar man falder i Fruentimmernes Klør. Konen fortalte os at Manden havde stjaalet dem Mel fra. Angaaende vor Opløsning gaar der allehaande Rygter, dog den nermeste Fremtid, vil jo vise hvad der bliver det rigtige. Meningen er mest den at vi kommer til de akt. 66. som hører med til en Støddivision, det er bedre som en Stillingsdivision, siger jeg, der kommer vi en kort Tid med i Schermüzelen, og spares for den forferdelige lange og langsomme afmyrdning, i Forlig har vi havdt større Tab en de. Min elskede lille Mie, vi haaber til Gud at det snart maa være nok og at vi atter maa glæde os til Gjensynet, for atter under fredelige Forhold at leve elske og arbejde sammen, Guds Navn til Ære og os og vore Medmennesker til velsignelse. O jeg ønsker saa tit at jeg kunde tage dig i mine Arme og trykke dig min inderlig Elskede til mit Bryst, at arbejde for dig, at gjøre Livet lyst og lykkelig for dig, dertil giver Herren mig sin naade.
Saa i inderlig Kærlighed mange Hilsener og Kys, og naar jeg først kommer hjem lidt mere. Din Georg.
Glageon
Ruhe im Puff betyder Ro i bordellet.