Feltham Søndag den 19 januar l919.

Min inderlig elskede Konelil!

Min hjærteligste Tak for dit kære brev fra Mindedagen over vor Forlovelsesdag, ogsaa for mig, kan du tro, at Minderne bleve levende, skrev ogsaa desangaaende til dig. Nu kommer Andreas lige ind, dog han er en daglig Gjest her, saa jeg ikke lader mig forstyrre i mit skriven, du kan tro vi har det rart sammen, mange lystige Timer, dog ogsaa alvorlige, hvor Samtalen er om det ene Fornødtne, som han staar søgende overfor. Gud har talt hordt til ham ved Tabet af Benet, motte han faa sit maal naaet, Sjælens Frelse, det er min Bøn for Andreas. Det glæder mig, at du nu atter er saa vidt rask igjen, at du kan komme af Sengen, Herren være takket. Ja jeg har dog ogsaa hørt, at du var til Kirke paa Nytaarsdag og at du ikke havde hørt fra mig i nogen Tid, saa du kan se jeg kan nok følge med jer derhjemme. Jeg kan jo godt forstaa dig, at Ventetiden ofte kan blive lidt lang, nu da alle Bekjente vender hjem, og vi altid endnu mangler, dog lad Modet ikke synke,jeg har det jo godt, saa lægger vor kære Herre ogsaa den Sag tilrette og forunder os to, Gjensynets Glæde, haaber om ikke ret længe. - Det glæder mig meget, at du har Julie i denne Tid, saa er i dog altid to om at dele Godt og Ondt. Hvad Landbedriften angaar saa haaber jeg at høre i nermeste Fremtid hvad i har gordt, haabendlig har det udlejen snart en Ende, saa vi med hverandre kan arbejde og glæde os paa hjemlig Jord og ved egen Arne. Saa de kærligste Hilsener fra din egen hengivne Mand Georg Knudsen.
Feltham