Feltham Søndag den 16 Februar 19.

Min inderlig elskede Mie!

Hjærtelig Tak for dine 2 kære Breve og et Kort. Saa har Metta Toft nu ogsaa udstridt og vundet den evige Sejerskrone og er hjemme hos Herren i Herlighed. Vi under hende Hvilen hos Gud efter Jordelivets Møje og Besvær, hun maa have lidt meget den siste Tid, og vi kan kun takke Herren for at han har udfriet hende, han vil ogsaa trøste August i sin Sorg. Hils ham fra mig, at jeg føler med ham, at vi skal mødes igjen i Himlens gyldne Sale, for H. vil det ogsaa være et Savn, ikke mere at finde sin kære Moder i det gamle Hjem som vi nu snart stunder mod. Ja min Elskede du kan ikke tænke dig, hvor jeg glæder mig til den Dag da jeg atter maa tage dig i mine Arme og trykke dig til mit Bryst du min ungdoms elskede Hustru for at leve Livet sammen med dig, naar jeg tænker derpaa, gaar der en inderlig Dirren gjennem mit Indre, og en varm Tak til Gud kommer frem, som har forundt os den store Glæde, i Haabet om Gjensynet, hvor mange maa ikke savne den. Motte vi da ved Herrens naade, som du ogsaa skriver til mig, leve vort Liv saaledes, at det maa blive til Velsignelse for os selv og vore kære Medmennesker. Har ogsaa havdt 2 kære Breve fra gamle P. Nielsen et efter Adr. du havde givet ham, og et som Svar paa mit Brev, jeg glæder mig til at læse, hvad han skriver i Budskabet om min kære Broders Død, jeg maa ofte tænke paa vor kære Emilie, Herren giver hende Trøst og Kraft i Sorgen. Hvad du skriver om pagtningen af Gaarden, hved jeg ikke hvad jeg skal sige til, vi kan jo se nermere til naar jeg kommer Hjem. Guds Fred til Hilsen. Din egen Mand Georg. Hilsen fra A og Vennerne her.
Feltham