Potsdam d. 18.10.15.

Min elskede Mie!

Guds Fred til Hilsen.

Da jeg lige er kommen fra Tjenesten og har lidt Tid tilovers, vil jeg tænke lidt paa dig min Kæreste. Jeg har nu ikke hørt fra dig siden det Brev du skrev mig d. 12 oktober, haaber nu at høre fra dig hjemme fra Ravit, da du sikkert opholder dig der? Jeg ligger nu i Konzerthuset i en stor Sal hvor jeg er sammen med 220 Mand, her er ordenlig Betrieb kan du tro. Tjenesten er let og kort, i Formiddag har vi kun havdt l Times Ekserseren den øvrige Tid har vi frei det er nesten bedre her som i Lindenpark. Vort Komp kommer paa Vagt hver 3die Dag som vi stiller en 40 Mand til. I Dag gaar der atter en Transport Ers. til Regimentet, deriblandt mange gamle utjente Landsormmænd, og der er mange rørende Sener at faa og see, da mange af deres Koner er at tage Avsked med dem, det er jo altid sværere at tage Avsked første Gang, som naar man har prøvet det flere Gange, det har du vist og­saa erfaret? Jeg vil dog hen at see naar de rykker ud, da der altid er noget gri­bende at være med til, og Krigerhjærtet i en vaagner, og nesten kunde man have Lyst til at drage med ud for Fjenden, da man dog føler at ens Plas er der, men dog jeg vil vente til Herrens Time kommer, og for eders Skyld derhjemme glæder jeg mig og takker Gud for at jeg er her, men naar det er Herrens Vilje at jeg at­ter maa drage ud, saa gaar jeg med Glæde, og jeg tænker ogsaa at du min kære Mie saa ogsaa kan takke Herren for hans Naade. Til Slut en kærlig Hilsen til dig og Moder fra din Georg.

Potsdam d. 16.10.15.

Min elskede Mie!

Min inderligste Tak for dit kære Brev som jeg modtog i Gaaraftes, det er jo underlig at mine Breve er saa længe undervejs, jeg har dog altid dine Dagen efter naar du har skrevet dem om Formiddagen. Altsaa naar du motager dette Brev, er du saa ovre i mit kære Hjem, som Moders Pige, jeg glæder mig meget dertil for Moders Skyld, saa har hun dog Selskab og jeg tænker ogsaa at du min Elskede, glæder dig dertil. I Aften kommer Lorenzen og besøger mig, igaar Aftes var Bram, Sørnsen og jeg ude at spasere, paa Touren gik vi forbi Slottet og hilste der paa Lorenzen som stod Post for Fanerne, og vi drillede ham lidt i forbigaaende, da det var hans første Vagt i Garnisonen, naturlig motte vi ikke staa at holde snak med ham men han stod nok saa stram og hold sit i vare, og vistnok glædede det ham at vi gjorde den lille Omvej. I Dag har vi faaet nyt Tøj til at gaa ud i paa Søndagen, og naar jeg atter skulde overraske dig derhjemme, saa vil du faa mig at see i lidt bedre Tøj som siste Gang jeg var hjemme, Morgen tager jeg vistnok til Berlin, da vi her ved Komp. faar Orlov dertil, det er min Mening at gaa til Soldaterhjemmet der, du har jo nok seet hvor det er, ikke? Morgen Formiddag har vi Kirkegang og bagefter kan vi gaa til Herrens Bord. Ja Herren vil velsigne denne Dag for mig og at jeg maa komme værdig til hans Bord, og at jeg maa faa Kraft til, i Fremtiden at vandre med ham vor velsignede Herre og Frelser, som har lovet os saa meget, naar vi blot kommer til ham. Ja kære Mie det er min Bøn for dig hver Dag, at Herren vil bevare dig og rodfeste og grundfeste dig i Troen, ogsaa nu i denne trængslernes Tid. Ja Herren bevare os, at vi maa forblive tro intil Enden, at han vor velsignede Frel­ser kan sige til os, paa hin Dag "gaa ind til min Herres Glæde". Hils alle mine kære derhjemme i Ravit, men mest være du min eneste lille Pige hilset, fra din Egen tro hengivne Georg.

Du kan jo ogsaa læse det for Moder! saa faar hun jo lidt mere at vide.


gaa ind til min Herres Glæde er et citat fra

Lindenpark d. 11.10.15.

Min egen kære Mie!

I Aften atter et par Ord til dig min aller kæreste, ventende lengselsfulde lille Pige. Min hjærteligste Tak for dit Kort jeg seer deraf at du atter er bleven skuf­fet og har mottet vente forgjæves, det gør mig ont, men jeg tror ikke det ligger ved mig da jeg nesten har skrevet hver Dag, som du vist ogsaa har erfaret nu, det vilde ikke blive let for dig om jeg nu skulde komme med ned til Serbien eller Tyr­kiet, da du saa vist slet ingen Breve fik, eller om du ogsaa skulde faa enkelde dog skulde læse dem med den Tanke, at andre har læst dem før du, der er jo kommen mange af vore Tropper dernede i den senere Tid, og man hører Klage over, at Post­forbindelsen ikke er god, dog vi vil ikke haabe det men hvis det ogsaa skulde kom­me saaledes, saa vil vi dog tage det fra Herren og dog takke ham, det er jo saadan med I G.R.zF. de skal gjerne derhen hvor det er brenschich som vi siger og nu lader det jo til at det begynder at gaa løs dernede. Paa Søndag var jeg atter sammen med min kære Ven og Broder i H. Offz. Stellvertreter Blümner, som nu ogsaa er feld­dinstfertig og med det første atter drager ud, han talte ogsaa om, at det nu maaske gik S.øst paa og han syntes det kunde være rart at prøve det dernede, da vi nu havde været alle andre Steder, og for den Sags Skyld havde jeg heller ikke noget imod det, men du min lille ængstelige Mie vilde vist græde dig i søvne den første Aften, efter at du havde faaet det at vide, eller ikke? Dog Fremtiden lægger vi i Herrens Haand, saa gaar det best, ikke? Vi havde en dejlig Dag i Gaar, og fik en rig Velsignelse, under Guds Ords Forkyndelse til Mødet, Taleren talte ud fra Ordet Ef.4 du kan selv læse hvad der staar. Nu er det Zapfenstreig og vi maa træde an til at gaa til Ro, god Nat min Skat Morgen videre, din Georg.

God Morgen min skjønneste Veninde, Ønsker at du har sovet lige saa godt som jeg, har nu lige faaet Morgenkaffe mit Schrippe undgeraucherten B6kling til, saadan Davre faar du nok ikke? I Dag er jeg saa den siste Dag her i Lindenpark, saa maa du jo skrive til mig i 5 Kamp Ers. Batt. I G RzFuss. Potsdam, og haaber snart at høre fra dig der, nu har jeg ogsaa været her i 10 Uger og 6 Uger er forskrift, altsaa helt godt. Ja Herren har ogsaa været os god i dette Stykke, og naar man skuer tilbage saa kan man nok blive stemt til Lov og Tak for Herrens naadige Førelser med os i denne svære Krieg. Nu er det snart Tid til Instruksion. Saa jeg maa slutte denne Gang. Vær saa Herren anbefalet og hjærtelig Hilset fra din tro hengivne

Georg Chr. Knudsen.


Brenschich skriver Georg. Sådan et ord findes tilsyneladende ikke, men mon ikke det er i familie med brenzlich, der betyder sveden eller "noget der er kritisk".

Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede, således starter

Lindenpark d. 10.10.15.

Min inderlig elskede Mie!

Søndagmorgen et par Ord til dig. Guds Fred til Søndagshilsen, siste Søndag havde jeg den Glæde selv at avlægge denne Hilsen og jeg maa altid paa ny tænke tilbage derpaa, og jeg tænker aldrig at vilde kunne glæmme dette Øjeblik. Min inderligste Tak for dit kære Brev og Kort som jeg har modtaget, jeg tænkte jo nok at du var bleven i Loit og det glæder mig at I har havdt det rart sammen, Det glæder mig ogsaa meget at du tager over til min kære gamle Moder at hjælpe hende lidt nu da hun er ene, tænker ogsaa nok at du vil kunde komme godt ud af det med hende, da hun jo ikke er saa vanskelig at gjøre tilpas, tænker ogsaa nok, at du vil kunde føle dig hjemme og tilfreds derhjemme i mit Hjem. Nu kan du jo skrive mig hvorledes det gaar, naar du kommer derover, ikke?? I Eftermiddag gaar jeg, om Gud vil, til Møde i Gemeinschafsverein og vil der træffe sammen med Georg, Lorenzen og alle de troende Soldater der kommer der, det er altid en skjøn Dag at være sammen der med Brødre, bagefter Mødet bliver vi Soldater gjerne lidt tilbage saa er der gjerne en eller anden, der spiller Harmoniom og saa bliver der sunget og talt med hinanden, og Oplevelser fortalt, som mange gange er interesante og lererige. I Gaar vare vi henne i Potsdam og see Observatoriet, og der blev holdt os et interesant Foredrag over hele Indretningen, det er den 4. største astronomiske Kikkert i Verden og selve Kikkerten havde kostet 136000 M og er lavet i 70erne, selve Røret er 40 m hoit, vi saa ogsaa mange interesante Photografier af Maanen og Stjernerne i Taage og Formør­kelser. Du er vist kommen til at vente lenge efter Brev, du skriver den 7. at du venter Brev morgen, men da er mit først gaaet af. Pølsen delte vi paa Vagten, den var endnu god men det var dog paa tide at den blev spist. Kagen var udmerket og Cigarerne nød jeg med Velbehag tænkende paa dig min kære Pige. Til Slut en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

Lindenpark, d. 7.10.15.

Min kære elskede Mie:

Da jeg i Dag er paa Vagt et lille Livstejn, fra din taknemlige Kæreste, som takker dig tusinde Gange for din Kærlighed som du har bevist overfor mig da jeg de 3 herlige Orlovsdage motte være sammen med dig min eneste lille Pige, jeg har nesten glædet mig mere over disse 3 Dage som over de lange 3 Uger. Ja kære Mie du kan tro, det var mig en fryd da jeg kunde træde in og overraske dig og alle derhjemme i saadan forbovsende høj Grad, og jeg seer eder endnu da jeg kom ind og maa i mit stille Sind nesten lee højt, saadan en behagelig Følelse, ordentlig at overraske. Du blev først staaende som du var naglet fast saa jeg nesten troede at jeg havde gordt det for galt, men saa da du fik dig lidt betænkt kom du og lod dig omfavne og kysse. Du tænkte moske i første Øjeblik at du saa Syner? men jeg tror nok at du blev meget glad? og det var mig den største Glæde. Kom du godt hjem til Loit og til Quorp, jeg seer dig endnu da vi tage avsked, kæmpende med Taarerne, da jeg fjernede mig mere og mere, og jeg tænker mig at du har grædt dig et lille Stykke paa Vejen til Loit, men det gjør heller ikke noget. I Suderbrarup hilste jeg paa Julius som kom med det Tog, jeg kørte med, det fortalte Johannes vist da han kom tilbage, kanske blev du der, da de Suderbraruper jo kom til Loit om Eftermidda­gen? Jeg kom jo meget rask til Berlin og havde en interesant Rejse med Kulis'erne, som rejste til Schlesien Vest og Østpreusen paa Orlov. I Gaar Eftermiddag var jeg ude hos Georg med Pakken, han var i god Behold endnu, de var dog ikke inklædte endnu, men der blev sagt til den 15 skulde de være ferdig, til Frankrig. Til Slut en meget kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

Lindenpark d. 27.9.15.

Min elskede Mie:

Først min hjerteligste Tak for dit Brev som jeg modtog i dag. Billederne er blevne storartet, du er da i det minste bleven besynderlig smuk, du kan tro det glæder mig meget, det drømmende som er paa dit andet Billede er hær helt for­svunden og du ligner dig storaret selv. Dem af mig selv maa du nok bestille l Dus af, og af os begge 1/2 Dus store til mig hvormange du vil have ved jeg ikke, skal jeg sende dig dem straks tilbage eller maa jeg beholde dem til jeg om mulig kommer hjem paa Orlov igjen, du kan jo rolig bestille Visit da det jo dog blev afgjordt da vi blev pfotograferet, ikke? I gaar fik jeg ingen Tid til at skrive til dig, da var vi om Formiddagen til Gudstjeneste i Skoven hele Bataillonnet og fik en temmelig god Prædiken over Jesu Ord til Fristeren "Mennesket lever ikke af Brød allene men af hvert Ord som udgaar af Guds Mund. Om Eftermiddagen var Loren­zen og jeg sammen med Georg og Møller i Soldaterhjemmet, bagefter var vi henne at faa os en god Aftensmad (Kalvesteg) og drøftede de nyeste Begivenheder derhjemme fra, Georg havde jo ogsaa meget at fortælle fra sin Orlov. Møller var dog ikke bor­te endnu, de er ellers rede til at rykke ud naar det skal være, men han var ved godt Mod. I Dag fejrer vi Frau Schwarze's Fødselsdag, i anledning deraf var der i Eftermiddag dækket Kaffebord rund om Mindestenen, og i Aften giver det fri Øl, hver 3 Glas, hvem der vil drikke det. Igaar Eftermiddag var her Konsert af Kapellen fra I G.R.R. Til Slut Guds Fred og en meget kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

Undskyld jeg kom for nær med min Cigar.


Mennesket lever ikke af Brød allene men af hvert Ord som udgaar af Guds Mund er et citat fra , et skriftsted som iflg. både Matthæus og Lukas citeres af Jesus da han fristes af Djævelen.

Lindenpark, d. 22.9.15.

Min kæreste lille Mie!

Har i Gaar motaget dit kære Brev hvorfor jeg siger dig min inderligste Tak. Det glæder mig at du atter er ved det gamle, du har jo havdt meget at bestille med Slagtningen, det var jo kjedelig med den gode Kvie som i har mistet, dog alle Ting tjent dem tilgode som elsker Gud, saa kan vi ogsaa tage saadanne Ting fra ham, han gjør alt til vort Gavn, om det ogsaa i Øjeblikket falder os svært ogsaa at takke for Mogang saa seer vi dog ofte, bagefter at det var til vort Beste. Jeg har nesten ingen Ting bestillet endnu, kan ogsaa meget godt finde mig i det her hos Militæret, for hær bliver man saa flegmatisk og dovn som ellers ingen andre steder, og du kan forstaa at jeg har havdt god Tid til at tænke tilbage paa den skjønne Orlov som jeg motte tilbringe sammen med dig, min sødeste lille Mie, og kunde nyde Friheden i fulde Drag, om ogsaa der var Ting jeg kunde have Ønsket, der vare ugjorte. Ja kære elskede Mie, vi merker, som aldrig før, den Magt som den Onde endnu har over os, og hvor svage og skrøbelige vi er i egen Kraft, og vi maa sige med Apostlen: I mig, det er i mit Kød, bor ikke godt, men saa er det dog her­ligt at vide, at med alt det Onde som er og bor i os, det maa vi komme frem med for ham, som har Magt over alle Ting, ogsaa over det Onde som bor i os, og han vil uddrive alle Djævle af os, saafremt vi helt underkaste os hans Behandling, og over­give os helt og fuldt i Hans Villie. Herren hjelpe os dertil af Naade. Jeg maa og­saa med Glæde tænke tilbage paa de Timer vi motte tilbringe med hinanden paa Knæ for vor Gud og at vi to med hverandre maa dele felles Tro paa vor kære Frelser, deri ejer vi en Skat og Perle god, ja Herren hjelpe os til, at vi altid maa for­blive ved Korsets Fod hos Jesus. Jeg maa ogsaa sige: at jeg var lidt kjed af, at du var saa bedrøvet da vi motte skilles, dog jeg forsto dig helt og fuldt, men i Henblik til det der skilte os, og til de Opgaver der ligger foran os, maa vi være mandige og stærke, og trykke fejghedens Ond ned, som er i os. Vi ved hvorfor vi kæmper og hvad det gjelder. Herren vil give os Kraft og Styrke dertil, ja til at holde ud indtil Gud giver os en sejerrig Fred i Landet, og vi da, naar det er Herrens beskikkede Raa, kunde to og leve sammen til hans Navns Ære i Fred og Ro, men hvis det er Herrens Vilje at vi hernede skal skilles i denne Krig, saa maa vi dog engang mødes histoppe hos Herren hvor der er evig Fred og Ro, og hvor der ingen Skilsmisse er, der maa vi evig være sammen, og love og prise hans hellige Navn. Paa Søndag var Lorenzen og jeg i Soldaterhjemmet og traf der sammen med Møller, som allerede var fertig til at drage i Felten, paa Lørdag er altsaa Georg's og Mathias'ses Orlov udløbet, det er alt saa kort, og Skilsmissen kommer saa hurtig. Paa kommende Søndag rejser jeg om Gud vil, hen til min Ven Berghaus i Ligterfelde. Det er i Middagstimen og jeg har stjaalet mig herop paa Bynen bag Forhænget at skrive, da vi ellers skal ligger i Sengen, for at lade mine Tanker dvæle derhjem­me hos dig min Elskede, siste Onsdag vare vi altsaa paa Vejen til Glyksborg, jeg har faaet Brev fra P. Nielsen, at han glædede sig til, at vi havde været glade ved at besøge ham. jeg skrev til ham fra Hamburg.

Nu er mit store Brev snart ferdig og jeg vil slutte med en kærlig Hilsen og Guds Fred til dig min Elskede og til alle Kære derhjemme.

Din tro hengivne ven og Brudgom Georg Knudsen.


I mig, det er i mit Kød, bor ikke godt er et citat fra

Lindenpark 18.9.15.

Min sødeste lille Mie!

Da jeg i Dag straks er kommen paa Vagt har jeg god Tid til at lade mine Tanker gaa derhjem til dig min Elskede og jeg vil først takke dig ret inderlig for den dejlige Tid jeg har mottet være sammen med dig, og jeg vil sige dig at jeg har følt mig udsigelig lykkelig i din nærværelse. Kl er nu 1/2 11, men jeg kan dog ikke lægge mig før efter 12, kan du huske siste Lørdags Aften da sade vi ovre hos Chr. Hinrichsen's og drak Kaffe om denne Tid. Igaar Aftes ankom jeg her kl. 1/2 12 og var godt søvnig, som jeg ogsaa er i Aften det er alt ved det gamle, men de fleste af Kammeraterne er borte. I Dag er der afgaaet en Transport paa 1425 Mand Ersatz til l G. R. saa gaar der vel ingen i de 3 første Uger igjen.

Den 19 September, godMorgen min Skat, men det var dog smukkere da jeg kunde give dig et lille Kys paa Munden til Godmorgen, jeg har nu atter godt udsovet, da jeg har sovet fra 11-6 uden at blive forstyrret. Vagten blev rigtignok revideret kl. 2, men alt var i Orden. Har i Gaar modtaget 2 Kort og l Brev fra dig, som jeg glæ­dede mig over at læse, de var jo rigtignok fra før min Orlov. I Eftermiddag gaar jeg til Møde i Gemeinschaftsverein haaber der at træffe sammen med Kammerater jeg har ellers ingen Orlov for i Aften. I Gaar fik jeg Indbydelse til at besøge min Ven H Berghaus neste Søndag i Ligterfelde, om Gud vil og jeg faar Orlov ta­ger jeg derhen, han er mig en kær Ven, vi laa sammen i 4 Komp. siste Vinter i Potsdam. Lorenzen er ogsaa her endnu jeg skulde hilse fra ham, vi havde i Aftes en gemytlig Time sammen her paa Vagtstuen, og fik Minderne opfrisket fra Hjemmet og fortalte hinanden om vore Oplevelser. Nu maa jeg slutte da Morgenkaffen kommer saa en kærlig Hilsen fra din dig stesse elskende Georg.

Lindenpark d. 29.8.15.

Min elskede lille Mie!

I Dag sidder jeg atter her oppe paa Bynen bag Forhænget, jeg skulde rigtignok med til Tjenesten, men saa syntes jeg at jeg ingen Lyst havde dertil og flygtede saa herop for at lade mine Tanker dvæle derhjemme hos dig min elskede Skat. Kon­trollen er ikke saa skarb nu fortiden. Altsaa først min inderligste Tak for dit kære lange Brev som jeg modtog i gaaraftes, det glæder mig meget at det gaar dig godt, og at du har havdt en skjøn Dag i Bylderup Bau, jeg synes det var meget skjønt og gavnlig for dig, hvis du kunde komme ud til hende, du maa jo selv vide om du kan komme hjemme fra, naar du der kan undværes, saa synes jeg, at du skulde tage imod Tilbudet. Paa Søndag har du altsaa været i Bedstedt. P. Nielsen har jo vist havdt meget at fortælle, jeg hører jo vist nermere derom, naar jeg neste Gang faar Brev fra dig. Nu fik jeg min Pibe tændt, og saa gaa det med Fulddamp, du ved jo nok at jeg gjerne vil ryge, ogsaa naar jeg sidder med dig i Armen, ikke? Jeg bliver nesten bange naar jeg seer den store Plade for mig, om jeg ogsaa faar den fuld, eller om jeg skal skille den af paa Mitten, naa, om jeg ogsaa ikke naar til Enden tænker jeg at du tilgiver mig denne Gang, det er nemlig et Ark der blev over fra, da jeg rakte ind om Orlov, og saa syntes jeg at der nok kunde blive et Brev deraf, dænker ikke at du er kjed af et saadant til en Forandring? I Dag er Loren­zen til momisarisk Undersøgelse, han var meget bange for, at han blev udsmidt den­ne Gang, i gaar fik han 14 Dage hos den anden Læge. Jeg har igaar leget Fodbold­spil med og har i Dag helt stive Been, man er ikke vant til at røre sig saadan, som dette Leg forlanger. Forleden fik vort Regiment en Forstærkning paa 1200 Mand og nu har de atter gort Fordring paa 800 Mand, der siges at de har allerede været med for der, da Fransmændene og Englænderne griber an paa hele Linien i denne Tid, derom læser du jo vist ogsaa om i Aviserne, og jeg tænker at du er glad, og takker Gud for, at jeg af hans Naade, maa være her i Potsdam i god Behold? Ja min elskede lille Mie, det er nesten mere end vi har fortjent, tænk dig nu har jeg nesten været 4 Maaneder ude af kampen, med mit lille Kødsaar, saa kan vi dog ikke andet end være ham overmaade taknemmelig, og at han har forundt os to, som elsker hinan­den saa meget at være sammen i 3 Uger derhjemme i vores kære Hem, vi vil ikke glemme at takke ham derfor, og naar jeg nu atter er helt sund og snart maa ruste mig til nye Gjerninger, saa maa vi ogsaa takke ham derfor, og vi vil bede ham, om at gaa med os ind i Fremtiden, og give os Mod og Kraft til at staa faste og urok­kelig paa den Plas han stiller os paa, om det ogsaa kan koste os Livet. Ja min kære Mie vi ved hvad det gjelder om, og vi ved hvad vi kæmper for, for Konge og Fædreland, for Hjem og egen Arne, og fremforalt for Guds Riges Sag, vi ved at Gud er med os, og at han ved os vil have sit Rige fremmet, men han vil i denne Krig have os smaa gordt, for derefter at velsigne os desto rigeligere, naar vi betænker det ret, saa ligger der en veldig men stor og rig Gjerning foran os, derfor maa vi holde ud i denne Trængslernes Tid og forberede os til Herrens Komme til os. Med det for øje, er det ogsaa lettere at staa fast derude i Kampen og herhjemme i Bønnen, for vore kæmpende Brødre. Staa fast min Sjæl, staa fast i Herrens Krige, om alt en for dig brast, du ham ej sviger, det baader lidt din Sag først ham at kjende, og saa paa stridens Dag, dig atter fejg og svag til Verden vende. Vor Trængsel som er stakket og let, skaffer os en overmaade rig Vegt af Herlighed, siger Apostlen, og hvor Gud mig fører gaar jeg glad ham har jeg ved min Side, og vi synger Befal du dine Veje og al din Hjertesorg til hans trofaste Pleje, som bor i Himlens Borg, o.s.v. hvor har vi det saa ikke godt og let, naar vi blot altid vil tage alt fra ham. Det glæder mig at Broder Peter er kommen fri, og at Peter Grevsen blodt er taget til schipp schipp Hura, da der der dog ingen Fare er for Livet omenskjønt jeg gaar i Farer hvor jeg gaar, saa tænker jeg dog at Cicilie er meget taknemmelig derfor, der er jo vist ikke slupet mange fri af dem. Moder har jeg ikke hørt fra i de siste 8 Dage, men efter hvad Georg sagde er hun vist rejst til Vogelsang, da Peter havde skrevet efter hende, hans Orlov er jo ogsaa snart udløbet, og det bliver vist ogsaa ikke let for Emilie atter at lade ham rejse, du var jo ogsaa kjed af at lade mig rejse til Potsdam, men hun skal lade ham rejse til Fronten, det er da værre? Nu kommer de fra Tjenesten, og jeg er nu ogsaa snart ferdig med min Tjeneste og seer til min Forundring at det store Ark er fuld, saa nu maa du have Farvel for denne Gang og en hjærtelig Hilsen til dig min allerkjæreste, og til alle de Kære derhjemme, fra din dig altid elskende Ven og Brudgom Georg Chr. Knudsen.


Lyt til "Stå fast min sjæl, stå fast i Herrens krige"

Lindenpark d. 25.8.15.

Min kære Mie!

Min hjærteligste Tak for dine Kort og for dit kære Brev, som jeg modtog i Gaar. Jeg er i Dag atter paa Vagt og har saa Tid at skrive lidt til min Kæreste. Jeg tænker mig at du venter forferdelig efter mig hver Dag, og saa sidder jeg helt gemytlig og rolig hæroppe i Potsdam, og lader vente paa mig, du kan vist ikke begribe at jeg bliver saa længe bort, men jeg tænker at du ved sidenaf glæder dig ved, at det varer saa længe, for saa er han da fri for at komme i Felten i den Tid, passer det ikke?? Petersen's Orlov paa 3 Uger er længst omme, og kanske er han allerede i Felten igjen. Det er jo altid smukt at have noget Skjønt i Vente. I Gaar havde vi et meget fornemt Besøg, vi havde den Ære at have Kejserinden i vor Mitte det var oppe paa Krigsskolen. Hun besaa Salen, hvor de mediko-mechaniske Øvelser blive afhold, og saa til, ved Fodboldlegene, et Sangkor sang nogle Sange for hende, hun takkede hjærteligst for Sangen og ønskede os alle god Bedring, saa besteg hun hendes Auto, og med et tredoppelt Hura, af en 400 Mandsstemmer forlod hun Gaarden. Lorenzen sagte rigtignok, da han saa hende "hun seer jo ud, lige som enhver anden Kvinde, det er ikke at see at hun er Kejserinde" Hun var i mørke­blaa Kostyme, helt slet og ret, havde kun en Hofdame med, og kørte i aaben Auto, naar jeg, om Gud vil, kommer hjem, vil jeg fortælle dig mere derom. Jeg tænker jo nok at min første Gang bliver over til dig min Skat, men naar det bliver, derom har jeg kun en meget ringe Anelse, haaber dog snart at kunde overraske dig en skønne Dag, maa jeg det? eller vil du hellere have at jeg siger dig Beske fra Ravit? havde i Dag Brev fra Nis Callesen, om alle slags Nyheder, d. 29.8. kommer P. Brakker P. Nielsen jo og taler i Bjolderup Præstegaardshave, det kunde jo være rart at tage Del i den, men om jeg naar saa vidt - det kan jeg ikke sige, dog vi vil haabe det bedste. Saa til Slut Guds Fred og en kærlig Hilsen til dig min Kæ­reste og alle derhjemme, fra din tro hengivne Georg Knudsen.

Kejserinde Auguste Victoria (1858-1921), født som Prinsesse Augusta Viktoria von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.

Lindenpark d. 24.8.15.

Kære lille Mie!

I Aften atter et par Ord til dig min sødeste lille Veninde. Det er mig en veldig stor Glæde at høre saa ofte fra dig. I Dag er du altsaa i Bylderup-Bau, jeg havde nok havdt Lyst til at være med, da jeg dog ingen Ting har bestillet i Dag. For et par Dage siden har jeg givet en Urlovsansøgning ind, men i Aften til Parolen er den kommen tilbage, nicht genemigt, hvad siger du dertil? kjedelig siger du, ikke? Jeg har tejnet 500 M til det 3 Kriegslaan, og havde derfor givet Orlov ind for at gjøre Penge fri dertil, men det lader til at de de ikke vil tro det, saa kan det ogsaa være det samme, Morgen skal jeg til komisarisk Undersøgelse, moske kommer jeg saa til Ers. Batl. og vil saa forsøge min Lykke der, da det der ikke er saa komplitiseret, med at faa Orlov, bliver Morgen undersøgt af en Stabs­læge, den anden der ellers undersøger os er en civil Læge, der er stillet i Milli­tærets Tjeneste. Paa Søndag kommer jeg ikke til Ligterfelde da vi ingen Orlov faar, fordi der siste Søndag var 4 af vort Komp som havde drevet sig helt fulde om i Berlin, og som vare blevne melte af Komandanturen altsaa vil jeg i stedet for be­søge Georg hvis han da ikke har faaet efter Orlov. Møller havde ogsaa givet ind, men den var ikke bleven genemigt. Jeg havde Kort fra Moder i Dag hun skrev at Peter var hjemme i disse Dage paa Orlov, han havde fri til 3 Oktober han havde skreven fra Køln, d. 19. altsaa har han 14 Dage, Emilie er vist meget glad, tror du ikke? Moder ventede dem saa smaat. I Aften har jeg altsaa været hær i 8 Dag, hvor Tiden dog iler hurtig bort, man kan nesten ikke følge med, mit Regiment er nu atter i Belgien, saa naar det atter gaar i Felten, gaar det mod Vest, dog moske giver Her­ren os Fred inden den Tid kommer, dog Fremtiden lægger vi i hans Haand. Saa de kær­ligste Hilsener fra din dig stesse elskende Georg Chr. Knudsen.

Lindenpark d. 22.8.15.

Min elskede lille Mie!

Det er Søndag aften og jeg er lige kommen fra Møde i Potsdam, hvor vi fik en god Tale over Purpurkræmmersken Lydis, som aabnede sit Hjærte for Herrens Ord, og som blev den første Christen i Europa, Lederen af Gemeinschafforeningen, som i hele Krigen har været i Felten, er i disse Dage hjemme paa Orlov fra Rusland, han talte ogsaa et Ord, han er Underoffizer ved 24verne. Lorenzen var ogsaa med derhenne, vi traf der sammen med Møller fra Strandelhjøn, som var bleven saaret sammen med Georg, og de havde ogsaa ligget i Lazarettet sammen, men han var kommen før bort derfra som Georg. G's Arm var nok ikke rigtig ilave endnu, kanske kan vi komme til at ligge sammen hær, da der ogsaa hær ligger en Del fra I G.R.R., det kunde jo blive rart. Tak for dine 2 Breve som jeg har modtaget jeg kunde jo nok see at det første var gaaet i en Fart men det var aligevel ikke saa underlig som du troede, jeg kan jo nok merke at du længes forferdelig efter at jeg skal komme hjem, det læser jeg ud af alle dine Breve, og det more mig kostelig, jeg har derimod en veldig Ro i den henseende og kan let vente Tiden af, haaber derfor ogsaa, engang at kunde overraske dig en Dag naar du minst tænker derpaa, for jeg skriver dig jo ikke naar jeg kommer, for naar det slaar fejl saa bliver du jo skuffet, Ja kære Mie det vil blive mig en kostelig Glæde atter at kunde tage dig i mine Arme du min lille elskede Brud, og have dig i min Nærhed, for du er jo dog den jeg længes mest efter, tror du ikke det?? Hvad siger du om Billederne fra Dampertouren, du kan da see at vi er ikke saa kjede, ikke? eller kan du ikke lide dem med mit Fuldskæg?? Saa en kærlig Hilsen og paa Gjensyn, din tro hengivne Georg.

Venlig Hilsen fra Lorenzen.

Lindenpark, d. 17.8.15.

Min kæreste Mie!

Herrens Trofasthed og Naade er ny hver Morgen. Om vi er utro saa er han dog tro, han kan ikke negte sig self, ja han er den samme Igaar og i Idag, ja indtil evig Tid. Hvor uransagelige ere hans Tanker og hans Vilje udsporlige. Ja kære elskede hvor har vi ikke en stor rig og herlig Herre og Frelser, som hver Dag paa ny, over­øser os med sin Naade og sine Velgjerninger, omenskjønt vi ikke har fortjent dem, vi er saa tidt utro og ulydig imod ham, og har fortjent Sraf istedet for Naade. Om vi er udtro saa er han dog tro, han staar ved sine Forjettelser men saa gjeller det for os, at vi kommer frem for ham med vor Utroskab og bekjender den for ham og beder ham om Naade og Tilgivelse, saa er han ogsaa meget rund til at forlade, det har han lovet, og han kan ikke negte sig selv. Ja han er altid den samme, og de Tanker han har med os om Fred, de er uudgrundelig, hvem kan vel fatte hele dybden og hele den Fylde, der ligger i hans Forsoningsverk, det kan intet dødelig Menneske, men hisset i Evigheden, der vil vi kunde fatte og forstaa det, og i evig­hed love og takke ham derfor, og derhen længes vi hans Børn, som endnu bor i denne Keters-Hytte, for at blive forvandlet med ham fra Herlighed til Herlighed, thi vi har hær ingen blivende Stad, men vi søger den tilkommende. O hvor maa det blive herligt at komme Hjem, til al den Herlighed der venter os, ved Tanken derom, saa bliver denne Jord dog kun til en Jammerdal for os, omenskjønt Herren ogsaa forun­der os meget smukt og dejlig hærnede paa Jorden, vi synger jo ogsaa, dejlig er Jor­den, prægtig er Guds Himmel, skjøn er Sjælenes Pilgrimsgang, dog maa vi ikke hænge vore Hjærter fast ved det Jordiske, det Forgængelige, men stesse have øjet rettet mod det Evige, det Uforgængelige.

Tak for dit Kort som jeg modtog i Gaar, seer deraf at i er meget flittig nu bli­ver den vist smuk den blaa Kjole. Blaa er jo min yndlings Farve det husker du vel nok? haabentlig kommer jeg hjem at mønstre, mon det saa alt vil behage mig? Saa vil jeg atter slutte i Formiddag og sender dig en kærlig Hilsen fra din tro Georg Knudsen.


Keters-Hytte er vanskeligt at forstå. "Keter" er i fortolkningen af Kabbalaen den højest opnåelige guddommelige tilstand, som ingen dødelig kan forstå. Georg tænker måske også på en "Petershytte", som Peter ville bygge på Forklarelsens Bjerg for at fastholde øjeblikket.

vi har hær ingen blivende Stad, men vi søger den tilkommende er et citat fra

Lyt til "Dejlig er jorden"

Neu-Babelsberg, Lindenpark d.16.8.1S.

Min inderlig elskede Mie:

Altsaa i Dag atter et par Ord til dig, da jeg atter er paa Vagt. Du tænker kanske, det er ellers ofte han kommer paa Vagt og du ynker mig vist, men det gjores nu ik­ke behov da vi har det helt gemytlig og ingen ting har at foretage os, end at hol­de Ro og Orden i Lejren, saa man nok kan faa Tid og Ro til at skrive til sine Kære derhjemme. Havde i Gaar et veldig Brev fra Th Festersen, du kan jo saa godt lide hans Breve, ikke? mig er de til stor Glæde. Jeg var i Gaar i Berlin og havde en dejlig Søndageftermiddag ude i Baumschulenweg hos A. Jessen's, det er meget rare Folk og Guds Børn, der merker man ingen storhed til, alt er saa frit og hjemlig, han har nu havdt Orlov siden April Maanet, og har endnu til sist i Oktober, han er Ober-Maschinisten Maat ved Marinen, han gaar altid i Civil, hjemme. Om Aftenen vare vi til Møde i Gemeinschaftforeningen hvor vi fik en god Tale over Farisæren og Tolderen, om at blive ymyg og lille overfor Gud, saa kan han ogsaa velsigne os, som Herren sagde om hin Tolder. Denne gik retferdiggjord hjem til sit Hus frem for den anden. Ak søger de ymyge Steder, i Støvet for Frelseren græder, thi Roser­ne vokser i Dale. Agter i Ymyghed hverandre højre end eder selv, siger Apostlene, men det maa først læres.

Du skrev om forleden, at du havde sendt mig en Pakke. Samme har jeg ikke modtaget, ligeledes en Pakke fra UnglingeForeningen i Bollerslev har jeg heller ikke mod­taget, kanske kommer de endnu. Om jeg kommer i denne Uge er meget uvist, jeg tror det ikke, da vi ikke han køre før den komanderende General har været hær, og han kan jo gjerne lade længe vente paa sig, (det er jo fint). d. 19 skal jeg atter til Undersøgelse saa er det om, jeg ikke blive permenteret hærfra, dog vi haaber det bedste. Lorenzen er ogsaa hær endnu, det er 3 Uger siden han gav ind. En kærlig Hilsen til min lille Pige, som er saa glad saa glad, din Georg.



Farisæeren og tolderen er en lignelse fra
Ak søger de ydmyge steder er et uddrag af salmen Den yndigste rose.
i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv er et citat fra

Lindenpark d. 13.8.15.

Min kære Moder!

I Dag da jeg er paa Vagt, et par Ord til dig. I Forgaars da jeg gav min Orlovs­ansøgning ind erfarede jeg at Ansøgningen hjemme fra eder, allerede var paa Skri­vestuen, saa har de nu 2, i Gaar Morgen var jeg allerede til Orlovsundersøgelse. Doktoren bevilligte mig 3 Uger, og saa Krigsverwendbar, men den kan jo nok blive afknapet ved Bataillonnet, en 14 Dage tænker jeg sikkert at faa, kanske kommer jeg saa i neste Uge, det kan ogsaa blive draget længere ud. Til de mediko-meka­niske Øvelser behøver jeg ikke mere at tage Del i, da mine Arme jo ikke er stive, men jeg har dog ingen rigtig Kraft mere, det er med Nød og Neppe at jeg kan hæve mig selv i mine Arme, ikke at tale om, at jeg kan gjøre et Klimzug, men det kom­mer nok med Tiden igjen. Doktoren anbefalede mig at arbeide dygtig naar jeg kom paa Orlov. Det er længe siden jeg har hørt fra dig, tænker dog at du har det godt, er din lille Pige atter rask? eller har du det ene endnu, haaber at høre lidt i Dag. I Eftermiddag gør vi en Damperparti hele Komp. Forleden havde vi en stor Sportfest i Bataillonnen, der var smukke Priser udsadt, for dem som gorde med. Fodboldspil Veddeløb at smide med Haandgranater og meget andet, dem som ikke gjord med, var med som Tilskuere. De store Sejre i øst er ogsaa bleven fejret med Musik og Sang. Jeg har det ellers meget godt hærude. Kosten er ogsaa meget bædre som i Kasernen, Brød faar vi saa meget vi kan spise, og Tjenesten er mere Sport. Ja Herren har været saare god imod mig indtil denne Dag, hans Naade lyser mig imøde hver eneste Dag. Ja kære Moder vi vil ikke glæmme at takke ham derfor, og for at han saa storligen har velsignet vore Vaaben, og vi vil bede ham frem­deles at velsigne os og give os en sejerrig Fred. Ja Herren har alle Traade i sin Haand, han vil lede alt til vort Gavn, han kun vil vort sande Vel, Hvorledes er det ellers derhjemme med Høsten er i vel snart ferdig? Græs er der vel nok af nu efter den megen Rejn. Jeg maa nu slutte da det straks er Middag. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred fra din tro hengivne Søn Georg. Paa Gjensyn.


Klimzug (Klimmzug) betyder armløft, altså at løfte sin fulde vægt op fra strakte arme.

Lindenpark d. 12.8.15.

Kære elskede Mie!

Da jeg i Dag er paa Vagt, vil jeg i Aften fordrive Tiden med at skrive et par Ord til min lengselsfulde søde lille Mie, det er Lagervagt, 3 Mand og l Gefr. Jeg er altsaa Wachthabender, men det forstaar du dig vel ikke paa? har i Efter­middag skrevet et Brev til Mathias Toft's Fødselsdag, da jeg jo ikke har meget andet at bestille de 24 Timer Vagten varer. Hav Tak for dit Brev som jeg modtog i Aften, jeg tænker mig at du har meget travlt nu i desse Dage, da i har Besøg, saa du ikke har Tid til at have mig, for saa vil du jo helst have fri, naar jeg kommer i Besøg, siger du jo? der er heller ikke noget i Vejen for, at jeg skal forstyrre dig i din Virksomhed, da jeg sansynligvis ikke kommer før i neste Uge. Var i Formiddag til Orlovsundersøgelse, de sagde: di kan faa 3 Ugers Orlov, og saa Krigsverwendbar, men der kan let blive lidt afknapet naar det kommer til Ba­taillon's Komandøren, saa kommer det tilbage til Kompagniføreren til Underskrift, det tager gjerne en 8 Dage, somme tider længere, og saa er dine Fremmede vel rejste, saa du har Ro til at have mig. Jeg har en meget smuk Inbydelse fra Pastor Nielsen, jeg vil sende den med i Brevet, hvad siger du til den? det vil være ham en stor Glæde naar vi kommer. Nu er Kl. 10 og alle er gaaet til Ro, saa jeg har god Tid nu, det er længe siden jeg har vaaget en Nat, saa jeg vist vil blive lidt søvnig. Lorenzen kører vist paa Orlov i denne Uge, han glæder sig ogsaa dertil da han ikke har været hjemme som Soldat. Du skriver om jeg har hørt om, at dem der er paa Or­lov fra Fronten, at de har bemerket paa deres Pas, i Fald en Vaabenstilstand, da at melde sig ved Ers. Bat. Ja det har jeg ogsaa hørt fra en der var paa Orlov. Ja der kan jo gjerne være Mulighed derfor, og vi vil ogsaa bede indtrængende om Fred, men ak, naar man seer Livet hær, saa kan man nesten forstaa at Gud endnu ikke kan give os Fred, Ugudeligheden og Usædeligheden er saare stor endnu, og man maa spør­ge, hvornaar vil vort Folk bøje sig, for sin Gud; saa vi har nok Grund til at bede Gud om Barmhjertighed og Naade for os selv og for vort Folk, og at Gud i sin Naade vil see ned til os, og fri os fra alle vore Fjender, og give os en sejerig Fred. Ja naar vi seer tilbage paa det henrundne Krigsaar, saa har vi stor Aarsag til Lov og Tak for, hvad Gud har bevist imod vort Folk, og vi vil ikke glæmme at takke derfor. - Mange Tak for de gode Kager du sendte mig de har smagt mig storartet. Kysset havde faaet et Tryk men smagte derfor desdo bedre, som du skrev. Saftkagen var jo uforlignelig, da har I ellers strengt jer an med eders Bagning, kan du hilse Julie. Hils ogsaa Moder og sig hende Tak for hendes gode Vilje. Fader har vel travlt i Høsten, skal du hjælpe ham? eller er du for sart dertil endnu? du kan hilse ham at jeg vil komme og hjælpe ham. Saa til Slut, Guds Fred og en kærlig Hilsen til alle derhjemme i Quorp og til lille Carl, som er saa glad, saa glad, men den kærligste til dig, min Rose fra din, von

Kriger, Georg.

Lindenpark d. 11.8.15.

Min elskede lille Marie:

Min hjærteligste Tak for alle dine Breve, og for dit Kort som jeg modtog i Middag. Det glæder mig at du er bleven glad ved mit Brev, men glæd dig ikke for meget, at du ikke skulde blive altfor svært skuffet naar der skulde komme en Streg i Rejningen, for de lover saa meget men holde saa daarlig. Jeg var i Gaar til mediko-mekanisk Behandling, da jeg var ved at svinge Kübelstangen blev Doktoren var at jeg svingede dem fortreflig, kalte ad mig jeg motte gjøre et par Geværgrif blev saa opskreven til Arbeitsorlov, og behøvede ikke mere at kom­me til Øvelserne, der øver en 40 Mand paa denne Sal, som alle har mere eller mindre stive Lemmer paa allehaande Reskaber. I Aften har jeg givet en Orlovs­ansøgning ind, da jeg kom paa Skrivestuen og leverede den af sagte Feldwebelen: Knudsen? Sie haben ja schon einen Urlaubsgesuch eingewirft. Det vidste jeg jo ikke, nu har de altsaa 2, saa du kan see vi gjør da lidt. Sist ved 4 Kom siste Vinter, var jeg ellers 3 Gange ved min Haupmann men da fik jeg ingen, maaske faar jeg denne Gang, jeg vilde jo natyrlig glæde mig meget dertil, som du jo ogsaa skriver. Ja kære Mie vi vil bede Herren om at han vil lægge alt tilrette for os, han fører alt til vort sande vel. Jeg har det ellers meget godt hær, tje­neste gjør jeg hver Dag, men det er ikke at rejne for noget. Idag i Formiddag stod vi op 1/2 6. Kl 1/2 8 afmarsch til Wasser Luft og Sonnenbad, saa var Formiddagen borte og i Eftermiddag har jeg været i Potsdam og byttet min Mantel om, ved 5. Komp og saa har vi havdt Lønningsapell, saaledes gaar den ene Dag efter den anden, altid i Bevægelse, men det trykker ikke paa Knaagerne, som naar man skal løbe med Aben. Paa Fredag faar vi en Damperparti til Pfasaneøen, det vil jo blive smukt. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg Knudsen.


En "Kübel" er en spand, så en "Kübelstang" er måske en stang med spande på - et åg - som kan svinges med under den fysiske træning.

"Knudsen? Sie haben ja schon einen Urlaubsgesuch eingewirft" betyder Knudsen? De har jo allerede indleveret en orlovsansøgning.

"Pfasaneøen" er Pfaueninsel, en ø i floden Havel mellem Potsdam og Berlin. Øen var (og er) et populært udflugtsmål med bl.a. dyrepark med mange eksotiske dyr ... og et fasaneri! Se mere på http://en.wikipedia.com/wiki/Pfaueninsel.

Lindenpark, 9.8.15.

Min kære lille Mie!

Har i Dag modtaget et Brev, skreven d. 2.8. og en Pakke avsendt den 22.7. over Zerbst. Min hjerteligste Tak. Pakken har været længe under vejs saa den ikke var god mere, det var dog kjedelig at kaste den bort, Brød og Kager har du ikke be­hov at sende mig hær til Potsdam, da vi hær faar nok deraf. Kosten er lige som i Zerbst, blodt vi faar lidt mere Brød hær, 4 tykke Skiver om Dagen, belagt. Efter dit Brev har du vel ikke rigtig forstaaet mig, jeg er ikke bleven ringere, hvad min Sundhed angaar, thi da er jeg i beste velgaaende, men i min Stilling har jeg forringet mig, nemlig at jeg er kommen en Trappe lengere ned fra Ers. Batil. til Bataillon Sammelstelle, eller Erholungskomp, og med de gale Foresatte var det hel­ler ikke saa slemt, det lader en gammel Kriger gaa ind af det ene Øre og ud af det andet. Ingennyttig var det langt fra ikke, thi jo galere de skelder ud desto rarere det er, men det forstaa en saadan lille Tøs som du sig ikke meget paa, du som er saa blød og sart, men det falder jo ogsaa ind under det militæriske Liv, som du jo ingen Anelse kan have om, undskyld naar jeg ikke altid udtrykker mig saa klart. Jeg sidder i Haven og skriver, Lorenzen og en Kompagni Koleger kommer og forstyrrer mig. Nu har vi gaaet vore Krigsoplevelser igjennem og det er bleven mørkt under Træerne, nu maa jeg fortsætte hærinde i Salen. Det er jo en veldig masse Fødselsdage i atter har derhjemme i Quorp, til Cicilies har jeg skrevet, den kunde jeg huske da den var Dagen før Tines, og den samme Dag som Th Festersens som jeg jo ogsaa motte skrive til. Lorenzen ligger jeg sammen med hær, han har havdt et Bolning paa Knæet efter at han kom fra Lazarettet, han kører vistnok paa Orlov i denne Uge, hvis han ikke kommer bort forinden. Undskyld at jeg ikke har skrevet i de siste Dage. Paa Lørdag havde vi stor Sportfest paa Krigsskolen Veddesbøl. Sækløb, Fodboldkamp, at kaste Haandgranater, at trække Tov og alt saa­dandt, der blev smukke Præmier fordelt, jeg var med som Tilskuer. Regi Musikken gorde Musik, en masse Civilpersoner var tilstede som Gjester. Paa Søndag Eftermiddag var jeg til Møde i Gemeinschaftsverein hvor der en fra Berlin talte over l. Thessa 4. Ja hvor gjør det godt at komme sammen med Guds Folk der føler man sig hjemme, hver Søndag kl 1/2 5 er der Forsamling, om Aftenen er der for Soldater, hver Tirsdag Aften Samtalemøde, hver Onsdag Aften Bibeltime og hver Lørdag Aften Bønne­møde, jeg er jo nu kommen lidt længere fra Potsdam l Time at gaa men med Spaar­vognen er det jo ikke saa slemt. Saa til Slut Guds Fred og en kærlig Hilsen fra din tro Georg C. Knudsen.


Så bede vi eder i øvrigt, Brødre! og formane eder i den Herre Jesus, at som I jo have lært af os, hvorledes I bør vandre og behage Gud, således som I jo også gøre, at I således må gøre end yderligere Fremgang - sådan starter

Lindenpark d. 6.8.15.

Min elskede lille Mie!

Da det i Aften er saa deilig hærude i Haven, vil jeg lade mine Tanker gaa der­hjem til dig min kære Skat i det lille Quorp. Du kan ellers tro vi har det dejlig hær. Paa Salen ligger vi 120 Mand, i 3 lange Rækker 2 Etages Senge, alt smukt indrettet. I Haven er der for kort Tid siden bleven en Mindesten afsløret. Unseren Helden gewidmet, for de saarede af I. G R z F, der er ogsaa mange Gjes­ter i Haven om Eftermiddagen og Aftenen. I Dag har jeg været til de mekaniske Øvelser hvor jeg blev undersøgt af Doktoren dær, naar du hører hvad han sagte, saa ved jeg at du vil glæde dig storligen, han sagte: schwache in beiden Armen, og saa en hel Del Øvelser jeg skulde gjøre, paa Querstangen svinge Lodder save Træ og alt saadant, alt dette skal vi gøre i 1 1/2 Time 4 Gange om Ugen, nu kom­mer det vigtigste, naar jeg øvede flittig en 8-14 Dage saa motte jeg komme hjem paa Høstorlov - for at mine Arme atter kunde blive kraftige, hvad siger du der­til? kanske har du allerede havdt begyndt at vente efter mig, dog det er endnu lidt tidlig, dog ved du hvad jeg vil foreslaa dig, min taalmodige lille Mie, ikke at vente mig før du seer mig, thi før kan jeg ikke sige dig om jeg har Orlov eller ej. Jeg venter nu efter en Bescheinigung hjemme fra, for saa at give Orlov ind, og saa vil vi haabe det beste og vente det værste. Jeg ved jo, du vilde blive megtig skuffet hvis jeg ikke kom denne Gang, men man maa jo gjøre sig belavet paa alt, og lægge alt i Herrens Haand, han fører alt herlig ud for os. Nu forsamler der sig en lille Forsamling bag mig, det er et Sangkor, som vil til at øve sine Sange ind, det er Soldater, nu bliver de elektriske Lamper tændte, om Mindestenen er der Guri­lander i samme er der smaa El. Lys, det seer deilig ud. Nu synger de lige: an der Heimat halte fest. 4 stemmig, det lyder deilig i den stille Aften. Ja Sange om Hjemmet de lyder særlig smukt, de bliver ogsaa sunget med en særlig inderlighed i Stemmen, som kan gøre en blød. Nu vil jeg slutte denne gang og tænker at du ven­ter taalmodig til jeg kommer saa forbliver jeg din tro hengivne Georg C. Knudsen.

An der Heimat halte fest af Mathieu Neumann (1867-1928) er en sats for mandskor, opus 16 nr. 1. Franz Biebl har skrevet en sats for mandskor med samme navn, men han var kun 9 år i 1915!

Potsdam d. 2.8.15.

Kære Moder!

Først min hjærteligste Tak for Pakken som jeg har modtaget i Dag. Ægene vare ikke gode. Brød behøver du ikke at sende mere af da vi hær faar l Brød hver 3 Dag. Ferske Varer er heller ikke gode naar de kommer. Smørret var godt og Pølsen udmerket. Jeg har brugt temmelig mange Penge i de første Dage i Potsdam, da jeg jo har købt forskelligt, og lidt godt lever jeg ogsaa, thi jeg synes, at den korte Tid jeg bliver hær, da kan jeg dog nok leve lidt bedre, da jeg har undværet nok den Tid jeg var ude, jeg tænker ikke du vil misunde mig det, jeg har kun 8 Mark i Lommen men i Dag har jeg ogsaa faaet en Pakke fra Tinne, det hjælper jo lidt, for at købe alt hær, det løber op, dog det kan jo nesten være det samme om i kø­ber det, eller jeg. Zukker og Kager behøver du ikke at sende hærtil. Ellers har jeg det godt, er endnu ved 5 Komp, i denne Uge kommer jeg vist bort til Bataillon Sammelstelle, som ligger udenfor Potsdam, der skal det være bedre ude, hvad Kosten og Tjenesten angaar, med Kosten i Kasernen er det ikke meget bevent, den var bædre i Felten. Igaar var jeg til Møde i Gemeinschaftsverein hvor jeg ogsaa traf sammen med nogle troende Kammerater, og tænk dig der blev jeg bekjent med Anne Flints Mand, han er ved Garde Feld Artileri og Gefr. og danner Rekrutter ud, han har ikke været med i Felten, de har 5 Børn og hun er hjemme i Sønderhav, de var rejst fra England lige inden Krigen, han lader til at være en net Mand.

Ja kære Moder i Dag er det et Aar siden vi havde den første Mobilmagungstag, hvad har vi ikke alt oplevet i det hensvundne Aar, af Sorg og Nød men ogsaa af Glæde, saa vi dog maa udbryde: din Naade var dog stor over os, og din Hjelp var os altid nær naar vi behøvede den, og din Fred fylte vore Hjerter naar vi vilde blive for­sagte, saa vi paa denne Dag maa udbryde i Lov og Tak til vor Himmelske Fader, der saa forunderlig har velsignet os, og hele vort Folk i det henrundne Aar. Frygt ikke, thi jeg er med dig, jeg har kaldet dig ved dit Navn, du er min, siger Her­ren. Saa til Slut Herrens Fred til Hilsen fra din tro Søn Georg Knudsen.