Ravit d. 14.1.14.

Kære Mie!

Mange Tak for dit kære Brev. Det er dog godt at vi kan skrive sammen naar vi ikke kan være sammen, det glæder du dig vist ogsaa til. Det er henrivende at faa saadan et langt Brev fra sin allerkæreste ikke sant? Du kan ellers tro jeg har arbeidet i de siste Dage jeg har hjulpet at tærske hos Andreas med Maskinen, en god monnision. Du længes vist efter at faa at vide om jeg kommer paa Søndag du vil jo vist gjærne have at jeg kommer da jeg tænker mig at du længes forfærdelig efter mig, ja kære Mie det kan du tro det gjør jeg ogsaa. Derfor er det ogsaa en Glæde for mig, at komme ned til dig paa Søndag Kl 12 i Haderslev, om Gud vil. Nud kommer Marie med Aftensmaden saa jeg maa lægge Brevet til side. Med fornyet Kraft tager jeg atter til Pennen. Ja Herren er god Han giver os alt i saa rigt Maal hvad vi trænger til. Hvor har vi ikke meget at takke for kære Mie, men mest af alt ville vi takke for den udusigelige Gave sin Søn, som han gav os, paa det vi ved ham kunde faa vore Synders Forladelse og Fred med Gud, er det ikke stort kære Mie at vide sig under en forsonet Faders Haand, at vi tros alle vore Synder og Fejl, dog maa komme til ham som en Fader. O at vi aldrig matte gaa ud af den Naadestand, men altid blive i hans Fodspaar, hor han sit Fodspaar bod, der setter jeg min Fod, tros al den Del mig ikke staar, jeg gaar til Himlen hvor jeg gaar. Ja matte vi altid have ham for øje i alt hvad vi foretager os af Stort eller Smaat, at han maa blive den ledende og raadende. Han altid kund det Beste vil og han har almagts Kræfter. Nu maa jeg slutte denne gang, da vi skal om til Andreas i Aften, Nis Callesen's er der.

De kærligste Hilsner fra din tro Georg.

Lev vel og paa Gjensyn paa Søndag.