21/09/2007

Nürenberg d. 20.9.14.

Kære elskede Mie!

I Dag vil jeg vove at skrive et Brev til dig. Det falder mig ellers ikke saa let med venstre Haand, de første Kort kostede mig ellers Sveddraaber nu gaar det jo lidt bædre man venner sig jo dertil. I Dag vil jeg prøve paa at beskrive dig den 5. Sep. for du spørger jo saa nysgjerrig, du. Det var den 4 om Aften at vi marse­rede ud af Byen Luneville, marserede en Times Tid kom saa til den By hvor vi havde ligget i Skyttergravene fra 1-3 Sep om Morgenen. Hær gorde vi holdt og Kompagniet blev opstilt i Dækning beret til angreb, det var hen Kl. 11 Tornistere abhængen, bei den Gevehren hinlagen blev der komanderet. Saa lagde vi os til Ro, jeg anbe­falede mig og mine i Guds varetægt og sov snart sødt paa de horde Stene hen Kl. 4 blev vi vækkede af Kuglenes piben og Kanonernes Tordnen. Kuglene slog mod Tagene og Murene, saa det smeldede som piskeskrald, hen Kl. 6 kom Befalingen "in losen Wellen forgehen", vor Komp. var det første, vi svermede nu ud af vor Dækning. (Gruppenveise), vor Haubtmann i første Gruppe ud paa den frie Mark for Fjenden vor Haubtmann kom, dog straks kravlende tilbage han havde faaet et strejf Skud ved Ho­vedet snart kom turen til min Gruppe jeg anbefalede mig i Jesu Haand og saa gik det løs, med den største Fred i Hjertet og et frejdig Mod, alt hvad Benene kunde løbe ind i Linien, Kuglene fløjtede os om Ørene Schrapnel og Granatkuglene begynte at slaa ned hos os men vi gjorde det ene Spring efter det andet og naaede saa en dyb sænkning hvor vi vare i Dækning og kunde saa puste lidt, naar man saa tilbage op mod Banken saa man den ene Røgsky efter den anden det var Granaterne som eksplo­derede og derind imellem Soldaterne som suste ned ad bakken mangen en tapper Soldat motte der lade sit Liv for Fædrelandet, men hær maatte ikke sees tilbage men frem­ad heran an den Feind det gik saa atter op ad Bakken i marschtembo da vi hær var skjult for Fjenden, men da vi naaede op paa Bakken skulde du have seet, en morde­risk Ild kom os imøde, hær faldt en og der en anden men vi stormede altid frem, springvis da kom Signalet, Seitengever pflanst auf og snart blinkede Bejonetterne i Solen. Da paa en gang traf mig et Kugle i det højre Skulder den gik lige igjen­nem det var som om en gav mig et veldig Slag paa Skulderet, jeg fik dog straks min Tornister af. Kammerat Christensen, Gramm, hjalp mig han skar straks Ærmet op og forband mig med min Nødforbinding, Jeg har ham meget at takke for, han satte dog sit eget Liv i fare, for at hjelpe mig. Jeg havde først store Smerter, Forbindnin­gen tog vel en 10 Min saa ilede Chris. atter bagefter de andre, saa laa jeg der paa en Kartoffelager, det var saa hort der. Et 1/4 Time derefter kunde jeg høre dem raabe Hura da gik di paa Fjenden med storm, de drev ogsaa Fenden ud af deres Stil­ling, men motte dog atter trække sig tilbage da Fjenden var en 4 gange stærkere. Imidlertid havde Sanitæterne begynd at bjærge de Saarede jeg fik af dem en bædre Forbindning men motte blive liggende da der vare andere der vare hordere saarede. Jeg laa og bad Jesus om at han vilde give mig kraft og uholdenhed, da kom mit Komp. atter tilbage, men paa en Gang faar de fjendlig Artelleri Ild, de motte da hurtig søge Dækning, som de fandt lige til venstre bag en steil Skraaning. Jeg laa da at­ter ene i en skrækkelig Atelleri Ild som jeg ikke kan beskrive, dog jeg var ikke ene Jesus var hos mig jeg havde saadan en forunderlig stille Fred som jeg aldrig har anet før, det blev saadan ved en Times Tid, saa blev der atter en Pavse, saa kom Sanitæterne atter, men der laa 1 lidt fra mig som de forhen havde dækket til som død, men da de saa rigtig til var han endnu i live han motte da først med, jeg bad dem da om at hjælpe mig paa Benene kanske kunde jeg saa gaa, de fik mig da op paa Benene, det gjorde rigtignok ondt, men det gik, der var en Kammerat der fik mig under Armen og vi arbeidede os saa atter tilbage til Byen undervegs kom Kamme­rat Christen. og hjælp mig hen til Forbindingsplassen jeg havde ellers nar gjort slap et par gange men fik saa lidt Vand og naaede saa ogsaa godt hen. Hær blev jeg saa bædre forbunden og skulde hærfra befordres per Vogn til Feldlazarettet, da jeg der laa og ventede, gik Maieristen forbi han saa mig først ikke jeg kalte saa ad ham, og vi glæde os begge meget over at træffe hinanden jeg er nu træt af at skri­ve, Slutning følger, vil du ikke sende Moder Brevet at læse da jeg ikke godt kan skrive saa meget 2 Gange. De kærligste Hilsener fra din tro Georg.

0 kommentarer: