28/09/2007

Nürenberg d. 28.9.14.

Min søde Mie!

Du længes vist snart efter at faa et Brev fra mig, da du jo vist snart er kjed af de mange Kort. Hvor Herres Jesu Christi Naade og Fred være med os. Jeg tror jeg lo­vede at berette lidt om Rejsen hærtil og om Livet hær. Altsaa Søndag d. 6 laa jeg over paa Lazarettet i Mareville, paa Mandag Morgen blev jeg erklæret Tranportfähig, og straks om Formiddagen gik det løs, du maa nu ikke tro kære Mie, at det gik med Iltogets hurtighed. En tük Landwehrmann kørte os per Høvogn til Statsionen, hvor vi blev hjulpne in i 3 Kl Vogne, hen Kl 12 begynte Toget at sette sig i bevægelse nu gik det hjemad mod Tyskland (men hvorhen der?) en god Time og vi var ved Græn­sen (Tysk-Avrikur) nu nok for i Dag, jeg er for dovn til at strenge mig an (und­skuld).

d. 29. Har nu lige spist Frokost og har nu atter Kræfter. I Avrikur motte vi alle ud, jeg blev lagdt ned inde ve Toldboden, der var en Søster, der forsørge­de vor Mave, som undervegs var bleven temmelig tom, med en velsmagende Grynsuppe og Kaffe. Kl 2 motte vi alle stige i Toget, vi vare glade at det nu gik videre, men tænk dig kære Mie, til vor store Skrek gik det atter tilbage til fransk Afrikur en 5 Minutter at køre, og der lode de os saa staa i samfulde 26 Timer og kun tørt Brød at spise, der fik man lært at være taalmodig vi fik saa at vide at der var ble­ven 1 Armekor forladet til Belgien og det motte ikke forstyrres. Paa Tirsdag Efter­middag kom der en Overdoktor og saa efter hvem der motte med Sanitætstog, saa kom jeg dermed, det var 3 H Vogne som vare indrette med 8 Senge, ialt 44 Vogne et lang Tog ikke. Kl 4 sattes vi atter i bevægelse, mon det nu skulde gaa løs, vi havde ik­ke megen tiltro, men virkelig vi blev ved at køre, men kun meget langsom, dog vare vi glade at det nu havde en Ende med dette Forferdelige at vente. Nu lidt med højre Haand til en Avveksling, det gaar ellers ikke saa godt, men jeg tænker dog du glæder dig dertil og vil med mig takke Herren for sin store Barmhjertighed han har bevist imod os, nu atter til Sagen snart naaede vi den første Forpleiningstation, hvor vi fik noget varmt for den knurrende Mave jo længere vi kom ind i Landet jo raskere gik Toget og Forpleiningen bedre tilsist kunde man næppe følge at fortære alt hvad de kære medlidende Folk bragte os det var rørende at see somme tider. Paa Torsdag Middag naaede vi Nürenberg, altsaa 3 Døjn i Taaget men Herren gav mig ogsaa der en forunderlig Kraft saa jeg godt kunde holdet det ud. Nu sluttes med en ven­lig Hilsen Din Georg.

Lev vel med Jesus.

Mange Tak for Bogen. 2 Kort fik jeg i Morgen.

0 kommentarer: