Nürenberg d. 13.10.14.

Min dyrebare elskede Mie!
Nurenberg,49.48333,11.08333,6
Guds Fred som overgaar al Forstand, bevarer vore Hjerter og Tanker i Christus Jesus vor Herre. I Dag er det saa atter min Tanke at gjøre dig glad igjen, for jeg tror jo du er bleven bedrøvet over det siste Brev, dog jeg ser jo, at din Bedrø­velse atter har vendt sig til glæde. Jeg takker dig, du min Elskede, mange Gange for dit kære Brev, du kan ikke tænke dig hvor glad jeg blev derved. At brænde di­ne Breve kunde jo nu aldrig falde mig in, og kaste dem bort langt mindre, da de dog er fra min egen elskede Mie. Ja Egenkjærligheden den var det, jeg sigtede ef­ter, og jeg glæder mig meget at du har indset det. Ja kære Mie det tror jeg nu det er fuldstendig ret, at bede om at komme med ud at kæmpe for Konge og Fædreland, for det er dog i Grunden det samme som naar du beder om at jeg maa blive sund og rask. Men du maa ikke tro kære Mie, at jeg ikke ved at det er Herren der har ført mig hærhen i Stilhed, han har sin vise Hensigt dermed, han vil lære mig at være taalmodig og stille over for ham, det er det der er saa svært at faa lært, og hvis jeg ogsaa skulde beholde noget ved Armen, saa vil vi ogsaa takke Herren derfor, han ved godt hvad der er til vort Gavn. I Morgen sagde Doktoren til mig at om en 8 Da­ge saa maatte jeg hellere komme paa et Institut hvor de har de mekaniske Reskaber til at gjøre min Arm bevægelig, da Saaret nu saavit er helet, saa er det Hovesagen nu at Armen atter kommer i bevægelse at den ikke blive stiv, lidt kan jeg jo bevæ­ge den, men den er dog som Bly endnu saa tung er den. Jeg spurgde da om jeg ikke kunde komme lidt nermere Hjemad saa sagde han: "Jeg har ikke noget imod det" jeg skulde saa have et Bevis fra et saadant Institut, at jeg kunde blive optaget i Kiel eller i Flensburg. Jeg har nu skreven Hjem til Moder, at hun setter sig i Forbin­delse med Doktor Dibbern Aabenraa han skal jo nok vide hvor der er et saadant og hvor det er bedst. Ja kære Mie nu tænker jeg at du bliver rigtig glad, vi vil læg­ge alt i Herrens Hænder han leder alt til vort Gavn. I Dag har jeg modtaget et Kort og en lille Pakke fra Dig, du kan nok tænke dig at det glædede mig meget, men mests glædede det mig, da jeg saa dig min yndigste Veninde, lyslevende for mine øjne, du har altsaa ogsaa været i Frankrig, i Krigen, mon du har set meget der? Sidder hær i Solhuset og skriver, vil nu slutte, da det begynder at blive koldt, jeg skal jo passe godt paa min Arm skriver du - . Hils alle i Huset men de kærlig­ste Hilsener til dig min allerkjæreste Veninde, fra din tro hengivne Georg.

Marie sendte et portræt i pakken til Georg