Sonderburg d. 29.10.14.

Min elskede Mie!

Det er vel snart paa tide at jeg lader lidt høre fra mig. Jeg er godt ankommen hær paa Reservelazarettet Kurhaus, og har allerede levet mig ind hær, da det jo ikke er saa svært, da alle de Saarede hær ere dansktalende, mest hær fra Als. Kurhuset lig­ger lige hær ve Mundingen af Alssund, meget smukt, med udsigt udover Havet, over til Skelle Skov og Angeln. Det er stærk Vind i Dag og Havet er i oprør, det ser prægtig ud med de hvide Skumtopper. Jeg ligger sammen med 2 Mand paa en Stue, som gaar ud mod Havet. Jeg har det ellers rigtig godt hær der bliver ogsaa godt sørget for os, hvad Mad og Drikke angaar. Hvorledes kom du Hjem forleden? det var ellers et par dejlige Dage vi havde sammen i Ravit, det var mig en stor Glæde atter at trykke min kære Mie in til mit Bryst efter saa lang en Fraværelse, men dog var der noget som trykkede dig paa Søndag Aften min kære Mie, jeg kunde ikke rigtig blive klog paa dig, kan du ikke skrive mig hvad der var i Vejen, skuffede jeg dig, eller var jeg ikke ret imod dig, eller havde du tænkt vort Gjensyn anderledes, jeg vilde dog saa gjerne see dig glad ved min Side. Det smertede mig at see dig saaledes, skriv du kun som du tænkte, du ved at jeg vil gjerne have at det skal være frit imellem os. Kanske kommer jeg paa Orlov paa Søndag og hvis det lader sig gjøre saa vil jeg besøge dig, men du maa ikke vente mig før du seer mig, da det jo er meget ubestemt, saa vil du nok aabenbare mig dine Hemmeligheder, ikke? jeg tænker jo nok at du atter er rigtig glad ved din Georg, er du ikke det, min Søde. Vi er hær stram under Militær opsyn og maa ikke gaa videre en til Have Gjærdet uden Orlovspas. Med den Ting havde det jo været nettere i Aabenraa der kunde vi gaa ud baade For og Eftermiddag. Du er kanske ikke saa glad for at jeg er kommen hærom, men nu til Nov. bliver Togforbindelsen vel bædre, saa er det jo dog ikke saa farligt til Sønderborg, dog altid bædre som i Nürenberg. Herren har jo ført det saadan saa vil vi ogsaa være glade derfor. Saa slutter jeg i Kjærlighed, din stesse tro hengivne Georg Knudsen.