Sonderburg d. 4.11.14.

Min kære elskede Mie!

Det er altsaa mit første Brev som jeg skriver til dig derhjemme i Quorp, jeg tæn­ker at du er lykkelig og vel ankommen og at du glæder dig til, atter at være Hjem­me. I Syd og Nord, i øst og Vest naar alting er prøvet er Hjemmet bedst, det maa du vist ogsaa sige. Jeg kom jo godt Hjem paa Mandag Eftermiddag. Paa Tirsdag fik jeg mine 3 siste Kvier indstaldede. 2 kom til Lorenz Jørgensen i foder og 1 til J. Vibe. Om Eftermiddagen var Hansen fra Berendorf og hentede sine ham hjalp jeg jo saa ogsaa paa Vej saa du kan see jeg har ordentlig været i gang. Og tænk dig om Aftenen fik vi besøg af Pastor Nielsen, saa du kan nok tænke dig at vi havde en interesant Aften, ja han havde rigtignok meget at spørge om og jeg motte jo for­tælle men han havde ogsaa meget interesant at fortælle, han havde ogsaa læst mit Brev til dig fra 5 Sep. op ved et Ünglinge Møde men jo dog uden at gjengive Navn, saa gjør det jo heller ikke noget, gjør det vel? jeg tænker jo nok at det har in­tereseret Ünglingerne at høre lidt fra Krigen. Det var ellers en deilig Tour jeg havde til Ballegaard med at besøge min allerkjæreste Veninde og det var mig en stor Glæde at overraske dig ved Skrivebordet og see dig sidde at skrive til din Kjæreste, da fik jeg en lille Anelse om hvordan det tager sig ud naar du lader dine Tanker gaa ud til din Ven. Den Situatsion du har været i da jeg traate ind, røbede dit Brev, og jeg kan nok tænke mig at Pennen ikke rigtig har villet glide, det røbede ogsaa de mange forkrassede Ord (ikke) det var mig en Glæde at jeg kunde løse dig ud af den trykende Stilling, og at du i mine Arme kunde fortælle mig og lade mig merke at jeg var den du var gladest for? - Ja kære Mie vi vil bede Jesus om at vi ret maa forbindes i hans Kærlighed, og at vi maa blive stær­ke til at modstaa paa den Onde Dag. Nu en kærlig Hilsen til dig og alle Derhjemme i Quorp fra din tro hengivne Georg.