Potsdam d. 11.1.1915.

Min kæreste Mie!

Kærlighed er hans Banner over mig, staar der i Højsangens Bog. Allerførst min hjer­teligste Tak for alle dine Breve og Kort, som glæder mig meget, ja nu er det nok dig der skriver flittigst, men nu tænker jeg ogsaa at det er dig som har den meste Tid. Ja kære Mie nu har jeg været den længste Tid hær i Potsdam da jeg igaar er bleven Feldtgraa indklædt, vi skal være rede til at rykke ud den 15. men det kan got vente lidt endnu inden vi tager bort, funklende ny Sager har vi faaet fra Top til Taa, ja der hører rigtignok mange Ting til en Soldats Rustning, ja jeg tror nok du vilde undre dig over den masse Sager vi skal have med, men naar alt faar sin bestemte Plas, saa bærer det sig helt godt. Du har jo ordentlig været paa rundtrejse de havde det vel godt nede i Haderslev? og saa var du ogsaa hjemme i Ravit, til Moders Fødselsdag, hvor jeg tænker at du ogsaa har havdt det rart? ja kære Mie du har jo vist læst mine Breve, som jeg har skrevet til hende jeg tror nesten at jeg har skreven oftere til Moder, i den siste Tid som til dig min kære lille Mie, tænker dog ikke at du føler dig tilsidesat der­over, jeg skriver ellers nesten hver Dag, men der er jo ogsaa saa mange at skrive til, og en Soldat vil jo gjærne have Brev igjen, havde i Dag Brev fra Th. Fester­sen, med velagt Apenrade Tageblatt. Brevet glædede jeg mig meget til havde igaar en Pakke fra Søster Tinne, Joh. er jo dog hjemme endnu. Peter har jeg ikke hørt fra siden i Julen, jeg tror ogsaa at han kommer snart bort, jeg gaar jo ud til I G. R. z Fuss, som fortiden skal ligge for Arres i Frankrig. Var i Gaar til Møde i Gemeinschaftsverein og om Aftenen til Samtalemøde og Bønne­møde hvor jeg blev rig velsignet vi vare 7 Soldater deriblandt 3 Underoffizerer og 5 Civillister, vi samtalte over Ordet i Math. "Frygter ikke for dem som slaar Legemet ijæl og s. v. - Ja kære Mie hvor kan vi dog være tryg, naar vi ere i Je­sus, og har vore Synders forladelse ved hans Blod. Selges ikke 2 Spurve for 2 Pen­ning, og en ikke en af dem falder til Jorden uden vor Himmelske Faders Vilje, der­for, frygter ikke i ere bedre en mange Spurve ja endog alle eders Hovehaar er tal­te. Ja kære Mie lad os med hverandre lære at indordne vor Vilje under Guds Vilje, saa er alt saa let at bære naar vi tager det af hans Haand, og at vi maa lære at ofre os selv i stort og smaat, saa faar vi ogsaa at mærke sødmen i, at vandre i hans efterfølgelse. Jeg glæder mig til at du har den Overbevisning i dit Hjerte, at jeg nok skal komme hjem til dig igjen, og om det er fra Herren skal Tiden nok vise, dog jeg beder Herren om at han vil løse dig mere og mere fra det Jordiske, og at vi med verandre maa have Blikket himmelvendt, dog dette er ikke saa let en Sag, det maa gjennemkæmpes og den Kamp gaar ikke af uden Smerte, der slaar Herren ofte dybe Saar, for saa atter at læge, og gjore os stille. Paa Lørdag Aften var jeg ude at besøge Georg han ligger nu i det nye Palais, og paa Søndag Eftermiddag besøgte han mig vi gik saa sammen til Møde. Ellers har jeg det meget godt, og er ved god Sundhed og haaber det samme om dig. Til Slut de kærligste Hilsener fra Din tro hengivne Georg.


Kærlighed er hans Banner over mig må være et citat fra

Frygter ikke for dem som slaar Legemet ijæl er ikke fra Matthæus men fra