West Galitzien d. 4.6.15.

Min elskede Mie!

Herren den Højeste, udvælger vor Arv til os. Ps. 47,3. Ja kære Mie, saa har vi ikke noget at sørge for, Herrens Del er hans Folk, Jakob er hans Arvelod. Som en Ørn der opvækker sin Rede svæver over sine Unger, saa udbreder han sine Slagfjedere, Herren allene ledede ham, og der var ingen fremmed Gud med ham. Ja en stor og omsorgsfuld Gud har I, der lægger alt saa herligt tilrette for os og han lader alt blive til Gavn og Velsignelse for os. Han siger: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig hvad nyttig er, og som fører dig paa vejen, som di skal gaa, hvo er en Lærer som han? ja saa kan vi sige: hvor han mig fører gaar jeg glad, han vil føre alt herlig ud ogsaa det for os saa uudgrundelige, vor Gud vil løse alle Gaader, og stille alle Savn. I denne Krig vil han lære os, at sætte vor fulde Tillid til ham, og tage alt som Naade af hans Haand. Vi kæmper hær Side om Side med Østerigerne. Forleden da vi grebe an, kom vi i en voldsom Artilleriild, vi gravede os da ned i Jorden, da jeg der laa i mit Hul, kom der en Østerigsk Kammerat i vildeste Oprømthed. Blodet løb ud af hans dybe Saar, Kjødet af hans højre Laar var revet ud og et dybt Hul paa Kalvet, og hele Musklen paa Armen, saa man allevejne kunde see Knaaglerne, og kravlede ned i mit Hul, han kunde ikke længere, og bad mig grædende om Hjælp, hvad skulde jeg gjøre, mit under Kampen, jeg gjorde da først Plas for ham og løb tilbage til en Holvej for der at søge en Saniteter men ingen var at finde, jeg ilede da atter i Kuglerejnen tilbage til min Kammerat, han stønnede i Smerter, saa gav jeg mig til at forbinde ham, med min Saks klippede jeg Tøjet op. 4 Forbindingspakker motte jeg bruge for tilnød at dække Saarene. Min Feldflaske tømte han med fulde Drag. Imidlertid havde Kampen lagt sig lidt og af den tilkommende Østerigske Forsterkning, som laa i Holvejen, kom der 4 Kammerater og bar ham længere tilbage. Jeg bad min Gud om at forskaane mig for saadanne uhyggelige Saar. Saa du kan see vi faar alt at prøve. Mange Tak for dit kære Brev fra den 26.5. du har jo havdt en net Tur til Angel. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred, fra din tro Georg.

Kan meddele dig, at jeg er bleven udnævnt til Gefreiter.

Plukket paa Westgalitziens Enge.
Jaroslao


En lille blomst lå i brevet.

Gefreiter er den højeste rang for en menig der ikke er befalingsmand.

Svarer nærmest til det danske "konstabel". En Gefreiter havde særlige pligter og rettigheder i forhold til de almindelige menige og var fx fritaget for vagttjeneste.

Herren den Højeste, udvælger vor Arv til os er et citat fra (ikke v.4 som Georg skriver)

Jeg er Herren din Gud, som lærer dig hvad nyttig er ... er et citat fra