26/06/2008

Zerbst d. 26.6.15.

Min kære elskede lille Mie:

Allerførst min hjærteligste Tak for Pakken med Kagerne, vi har lige drukket Kaffe og de smagte fortræflig dertil. I Gaar havde jeg en fra Moder, de kommer hurtigere hærtil, som til Galitzien, 2 Dage er de undervejs. Brevene er hær neste Dag, saa Postforbindelsen er god, du har jo havdt megtig travlt baade bagt og brygget paa en Dag, det er jo nesten for meget, det er vel nu til Festen, hvor hvilde jeg gerne have været sammen med eder paa Mandag, men det lader sig jo ikke gjore, haabentlig kommer jeg med Tiden hjem at besøge eder, det vil jo blive storartet ikke? nu har du jo vist faaet mine Kort fra Rejsen. Moder har jo ogsaa været i Angel, de har jo ogsaa faaet mine Kort fra Zerbst, først. Vi laa lige paa en Skrent og skulde gaa frem til storm, vi gravede os smaa Holler for at dække os for den forfærdelige Ild som kom os imøde, baade fra Artileri og Infanteri, da paa en gang eksploderede en Schrabnell i vor nærhed jeg fik et veldig Slag i Skulderet, i første Øjeblik troede jeg at min Arm var fløjet bort og jeg kunde ikke begribe at det var min Arm da jeg saa ned, da jeg havde den følelse som om den var borte, dog Smerterne lagte siq hurtig og jeg merkede at det ikke var saa slemt, en Kammerat som laa ved min Side, skar straks Ærmet op og forbandt mig, saa befandt jeg mig helt vel. Jeg kunde ogsaa merke at Lungen ingen skade havde taget, og jeg kunde kun takke Gud at han havde bevaret mit Liv. Ilden var altid lige heftig, men nu havde vi lidt mere Dækning, det varede ikke længe, saa kom der Ordene til at gaa frem til Storm, jeg tog da afsked med Kammeraterne og blev liggende, jeg kunde høre at det var en haard Kamp der blev kæmpet, jeg blev da rolig liggende, da Ilden var for sterk til at jeg kunde komme bort. Vi laa der en 5 Mand som vare saarede, da kom vor Kompagnifører Graf v. Wedel som den Dag førte vort Bataillon, med sin Adjodant, han trøstede os lidt og sagde bliv rolig liggende til Ilden hører op, det varede en Times Tid og Sejren var vor, 100drede af Fanger kom allerede tilbage forbi os, og Ilden holdt efterhaanden op. Jeg samlede da lidt af mine vigtigste Sager sammen, som jeg lagte i min Brødtaske, tog saa Ranselen paa Nakken og listede mig gjennem Dalen op til Byen, det gik helt godt, jeg havde ikke mange Smerter, paa Forbindingsplassen blev jeg bædre forbunden, saa gik det længere tilbage, vi var en hel Del som kunde løbe, om Natten logerede vi os inde paa en Bondegaard i Køkkenet hvor vi fik Halm inslæbt, det var godt varm der, i Sengen laa rigtignok 2 Koner med et lille Barn, og ovenpaa Bageovnen laa en anden, de lod sig slet ikke forstyrre af os, snart sov vi ind, men i Drømme sad jeg altid fast i Pigtraadsforhindringerne, og Russerne skod saa forferdelig. Dagen i forvejen havde vi nemlig ogsaa Stormet. Neste Dags Eftermiddag gik det videre tilbage, der havde da indfundet sig optil 100 Mand, som vare marschfähige, vi traskede da afsted tilbage til Feldlazarettet, som var ved Stillingen som vi havde forladt Dagen i forvejen, det tog ikke mindre en 5 Timer og vi bleve trætte, men vi havde endnu 15 Km til Krigslatzarettet hvor vi skulde hen, men vi kunde ikke længere, da magede Herren det saaled, at der kom 10 Lastantoer, som vare tone og kørte tilbage, der steg vi op og kom saaledes rask til Krigslazarettet, men en mindre behagelig Køretur var det rigtignok da det stødte forferdelig, og vi vare glade da vi kunde stige ud, vi kom da til at ligge ovenpaa Loftet i Halm om Natten. I Feldlazarettet havde vi faaet Aftensmad og Rødvin. Køreturen havde forvoldt mig lidt Smerter og jeg sov ikke godt. Om Morgenen fik vi Kaffe og Brød og saa gik det løs til Banen en 20 Min at gaa, derfra gik det til Jaroslao til Samleplassen, der skulde du have seet Saarede, alle let saarede fra de siste Dages Kampe, der kom vi alle sammen og saa gik det atter til Banen for at blive befordret til Tyskland i Lazaretterne, vi vare 1000 Mand til 1 Tog, i Kreaturvogne som vare fylte med Halm fandt vi en blød Plas, og rullede saa glade mod Hjemmet. Undervejs blev vi godt forplejet af Røde Kors, paa Lørdag Morgen ankom vi til Zerbst, 150 Mand vare vi tilsist som fandt optagelse der, vi trængte da til Ro da vi havde været undervejs siden Mandag fra Krigsskueplassen, en lang og besværlig Tour. Saa til Slut en kærlig Hilsen og ønsker eder en rig velsignet Fest.

Din tro hengivne

Georg C. Knudsen.

0 kommentarer: