Zerbst d. 20.7.15.

Kære Moder!

Guds Fred som Hilsen.

Har i Gaar modtaget den store Pakke fra dig, min hjærteligste Tak, det var ellers en god. Du har vist lenge ventet efter Brev fra mig, nu er jeg saa nogenlunde kommen til mig selv igjen, efter mit kjære Besøg, ja det var ellers skjønne Dage vi havde sammen, det havde jo været rarere om jeg kunde have gaaet med ud i Byen, men det gik jo nu ikke, dog jeg var Herren taknemlig for, at Operationen var godt overstaaet, og at jeg kunde være oven Senge. Det er dog en underlig Følelse naar man skal opereres, dog der greb Herren ogsaa ind med sin Hjelp og stille Fred, saa da Doktoren sagde at jeg skulde lægge mig op paa Bordet, tror jeg nesten jeg mere fløj end lagte mig op, saa let gik det. Saa blev jeg bunden paa Hender og Fødder fast til Benken. Saa kom Søsteren med Masken og satte mig for Munden. og jeg aandede ind i fulde Drag, det var mig, som sov jeg saa sødt ind, det siste jeg merkede var rigtignok som om der en løb mig hen over Brystet med bare Knappenaale, da har han vist begyndt at skære, saa merkede jeg ikke mere. - Da jeg atter vaagnede var jeg ved at fortælle Doktoren om mit Besøg som jeg ventede Morgen, og de lo alle, det sved lit i førstningen, og jeg havde en hæslig Smag i Munden efter Eter, du kjender det jo vist altsammen godt, kære Moder. Men Kuglen var borte, den havde jeg i Skuffen, og jeg motte takke Herren at han havde hjulpet mig saa forunderlig. Ja kære Moder det er dog godt at have en Jesus, man saadan kan overgive sig helt til i alle Ting, som hjelper os saa gjerne i alle Vanskeligheder. Du har jo vist faaet alle Nyheder mundlig af min kære Mie, dog af vore Bedrifter har de ikke faaet saa mange med hjem af, jeg kunde ikke komme i Gang dermed jeg ved ikke hvor det laa, det kan jeg kanske fortælle eder mundlig om, naar jeg skulde komme Hjem paa Orlov, som jeg dog sterkt haaber denne Gang. Saa en kærlig Hilsen fra din tro Søn Georg.

Vil du sende mig 20 M. da jeg vist kommer bort i neste Uge. Hilsen til alle Derhjemme.