29/07/2008

Zerbst d. 29.7.15.

Kære elskede Mie!

Min hjerteligste Tak for dit kære Brev som jeg modtog i Morgen, jeg tænkte jo nok at du var kommen for sent i Magdeburg da du ikke traf Joh. og Tinne i Hamburg, dit Kort fra Magdeburg har jeg ikke faaet. Jeg sidder hær under Pæretræet og skriver disse Linier, du ved jo nok Besked hær, det er kanske den siste Dag jeg forlever hær da jeg vist kommer bort Morgen eller moske først paa Søndag. Morgen er det 6 Uger siden vi kom hærtil, jeg havne ikke tænkt at det havde varet saa længe, men den Tid er nesten gaaet alt for hurtig, dog jeg glæder mig til atter at komme i Bevægelse, og kan ikke takke Herren nok, at jeg atter er sund og rask og kan tage fat paa mit Arbeide hvor jeg slap. Motte Herren have faaet mig lært i denne Tid hvad der var hans Hensigt. Men ak Synden har endnu saa stor et Herredømme over mig, saa jeg maa sige med Apostlen: det Gode som jeg vil, det gjør jeg ikke, men det Onde som jeg ikke vil det gjør jeg. Jeg elendige Menneske hvo skal fri mig fra dette dødsens Legeme. Ja kære Mie der føres i denne Tid, ogsaa i vort Indre en Kamp mellem Lys og Mørke som ogsaa gaar paa Liv og Død, men vi vil bede Herren om Kraft og Bistand, saa vi motte kunde gaa sejrende igjennem. Vær tro indtil Døden saa vil jeg give dig Livsens Krone. Ja naar vi giver Kampen op og falder i søvn, saa kommer Fjenden let og overrumpler os og tager os til Fange, derfor øjnene op og vort Vaaben rede til Kamp, saa lad kun Fjenden komme, men saa maa man ikke være fejg og modløs naar det gjelder et Angreb for naar Fjenden merker det saa detter han hordere an og vil let kunde vinde Sejren. Derfor ned med Feghedsaanden og vis det frejdige friske Mod i Kampen, saa vil vi ogsaa vinde Sejer ved vor Herre Jesus Christus.

Nu kommer Posten, han bragte mig et Kort fra dig som du havde skrevet i Magdeburg, du havde glemt at skrive Kreiskrankenhaus derpaa, du har vist været lidt forvirret min kære Mie ikke, men det er godt at faa en saadan lille Taalmodighedsprøve og lære at vente. Jeg kommer i Tanker om da vi som saarede sad 24 Timer i Avrikur og ventede efter at Toget skulde gaa, der fik man ogsaa lært at vente, det er jo nu en Ting man faar mere Erfaring i ved Millitæret som i Derhjemme. Tak for at du skriv mig hvad du fejlede, jeg beder dig indtrængende om at tage dig i agt og nøje at holde hvad Doktoren forordne, hvis ikke for din egen skyld saa gjør det for min Skyld; jeg beder dig - det kan let blive kronisk naar du ikke passer det i tide, altsaa din strenge Georg. Rejser du til Festen i Agerskov, saa hils dem, jeg har skrevet et Kort. Til slut en kærlig Hilsen og Guds Fred din egen kære Georg.

0 kommentarer: