Potsdam d. 30.4.16.

Kære lille Mie!

Søndagformiddag et par Ord til dig, hvor er det dog herlig ude i Guds frie Natur, alle Træer staar i fuld Flor, og Fuglene synger saa yndig saa det er en Lyst at høre paa, og Frugttræerne skinner i deres Farvedragt. Kirsebeeraleene er alle­smukkest i deres hvide Dragt, de skinner og funkler som Snee , alt er saa friskt og rent, og Solen skinner saa dejlig varmt og velsignende. Ja hvor er det oplivende at see alt det unge sprudlende Liv som Foraarssolen lokker frem, og Tankerne gaar uvilkaarlig hen til ham, vor Sol og Glæde, som ogsaa vil varme op i vore kolde Hjær­ter og bringe Liv og Grøde derind at vi kan bære Frugt til Jesu Christi Ære, men ak den onde Orm gnaver ofte ved vort Livstræs Rod, og faar Bladene til at hænge og om muligt at faa Frugterne til at død ud, ja saa er det paa Tide at vi faa den himmel­ske Gartner hidkalt at han kan faa Træet i behandling at ikke det ganske Træd dør ud. Ja kære Mie, motte vi dog altid komme til vor kære Frelser for at lade os ren­se fra vor Synd og Urenhed. - Nu lige modtog jeg 2 kære Breve fra dig, og 1 fra Baron v. Staruk, Norvarves med Blade. Jeg takker dig mange gange for alt hvad du skrev, og det glæder mig at du er ved frit Mod og atter er vel tilmode ved dit Arbeide, ogsaa tak for de 2 (Filchen), du ved nok at de blaa Blomster kan jeg godt lide. Blaa er Tejn paa Troskab og de vil minde mig om din Troskab til mig, Jürgas Fødselsdag har jeg rent glemt i al den Tumel. Igaar gik der atter en Transport ud paa 200 Mand. Rekruten Berghaus var bleven telegrafisk tilbagekaldt til den anden, men kom ikke med, han er atter kørt hjem. For den danske Oberst tabte vi ordentlig mange Sveddraaber paa Bernstettermarken hvor vi viste ham et Stormangreb. Nu slut­ter jeg med de kærligste Søndagshilsener fra din tro Georg.


Kære læser - hvis du ved, hvad Filchen er, må du gerne skrive det i en kommentar.