Rumænien d. 21.3.17.

Kære elskede Mie!

Allerførst en hjærteligste Tak for den gode Pakke med Smør og Skinke fra d 19.2 samtidig modtog jeg 3 Breve fra dig og 1 Kort 1 Kort fra Carl 1 Brev fra Moder og 3 Aviser saa jeg ligesom du havde noget at læse. Det gjør mig ondt for Grevsens at lille Dide er saa syg, jeg beder Herren om at han vil forskaane hendes Liv jeg kan tænke mig at Cicilie er meget nedtrykt, godt hun ved hvor der er Trøst og Kraft at finde. Fra Moder hørte jeg at hun havde en Pige i udsigt en Bondedatter nede fra Jessdal, at jeg ikke er vred paa dig min Kæreste fordi du ikke tager over til hende til Mai har jeg allerede skrevet i et andet Brev, haabentlig har Krigen en Ende før Nov, saa maa du komme over og være min lille Kone til November det vil du vist hellere? Jeg tror nesten ikke, at jeg kjender at omgaas en fin og sart N. Slesvigs ung Pige mere, da jeg nu nesten atter har været borte et helt Aar i Krigens Bulder hvor man bliver haard og hensynsløs med Tiden, haard maa man være mod sig selv og haard bliver man mod andre, saa nu plager Lusene mig og jeg maa holde op og give dem en Overhaling -. Nu er vi ferdig med Eftermiddagstjenesten, altsaa Fortsættelsen. Nu har vi dog den haardeste Del af Vinteren overstaaet og Foraaret vil snart begynde. Sneen er nu snart borte da Solen skinner varmt om Dagen og du skulde bare se Strømmen som her raser ned fra Bjergene gjennem Dalen, et stor­artet Syn med de smaa Vandfald og saa det stenede Leje hvor Vandet baabler og bruser hen over, naar man saadan staar og betragter den, falder man i drømme og Tan­kerne begynder at vandre. Om Sommeren maa det være vidunderlig smukt her, men om vi vel maa faa Lov at nyde Skjønheden i denne herlige Natur? jeg tror det neppe.

Vi staar nu atter i Pasionstiden kære Mie og Vore Tanker drejer sig om ham den smer­tens Mand som paatog sig alle de Lidelser, for at sone vor Synd og Brøde og gjøre Adgangen fri ind i det Allerhelligste og tilvejebringe os en evig Forløsning og vi ser med undrende Tilbedelse op til ham, og udbryder i Lov og Tak at vi nu har Frihed til at indraa i Helligdommen ved hans Blod. Ja kære Mie, hvor Syndernes For­ladelse er der er Liv og Salighed siger Lutter, og derfor kan vi have Fred i Hjer­tet, tros den alt omstødende Verdenskrig, Lammet kun Lammet dets Vunder og Saar Æren og Prisen i Evighed faar, Ammen Haleluja ammen. Saa til Slut min allerkær­ligste Hilsen og tusinde Kys Din egen Georg.

Morgen kører det andet Parti paa Orlov. - 4 Mand.
Onesti


Lammet kun Lammet ... er et citat fra salmen Brødre og søstre, vi skilles nu ad. Lyt til en lydoptagelse her.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.