Wendischfähre d. 9.12.15.

Min kære Mie!

I Dag haaber jeg at høre lidt fra dig, med Eftermiddagsposten som kommer kl. 4. Ja du kan tro, der bliver ventet! Den anden Transport som ligger sammen med os her gaar i Eftermiddag bort til Dresden. Vi er endnu i Mening om at vi kommer til Tyr­kiet saa vi sansynligvis bliver liggende Julen over her da Banen endnu ikke er aa­ben, vi tror at det er paa Grund af Moneterne at de har trukket os tilbage. I Gaar var vi en Tour oppe i Bjergene, paa Hjemtouren gik vi et langt Stykke ned af Trap­per, saa mine Ben rystede da vi naaede ned og jeg var glad da jeg kunde sette mig ned, men smukt var det dog deroppe. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, og lægger nu Brevet til Side til jeg hører fra dig.

Fortsettelse, det kom ganske anderledes vi er nu paa Vej til Frankrig og kører nu lige gjennem Hessen, det gaar over Kassel Koblenz. Kl 7 i gaar Aftes kørte vi fra Wendischfåhre. Nu er kl 11 og vi er nu paa Rangerbanegaarden i Kassel, jeg havde ventet at der var et Brev i Aftes fra dig men jeg motte drage afsted uden nogle opmuntrende og kærlige Ord fra dig du min eneste højtelskede lille Pige, jeg havde glædet mig saa storartet dertil, dog nu vil Trans­porten ikke vare lenge, saa vi nok skal være i Potsdam til Jul saa hører jeg sik­kert fra dig, godt var det at Pengene naaede mig, saa behøver man dog ingen Nød at lide. Nu er vi nesten 7 Uger paa Rejsen og har seet og oplevet mangt og meget, jeg er sund og rask og har ikke engang været forkølet, det er ogsaa en stor Naade fra Herren jo han er altid saa god mod mig, tros alle mine Fejl og Synder, han legger altid alt saa underlig tilrette for mig, saa jeg tit maa undre mig derover, og det er min Bøn at han fremdeles vil føre mig gjennem denne Krig, og hvis det er hans Vilje atter føre mig hjem til dig min Elskede. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg C. Knudsen.
Rathmannsdorf/span>


Wendischfähre er en bydel i byen Rathmannsdorf i det Sachsische Schweiz.

Wendischfähre, d. 6.12.15.

Min elskede lille Mie!

Nu er vi atter paa hjemlig Grund, og du kan tro min Kære at jeg glæder mig til atter at høre fra dig min eneste, sødeste Pige, da jeg nu ikke har hørt fra dig siden de første Dage i November, og jeg tænker ogsaa at det er dig en Glæde, at­ter at kunde skrive? Du kan tro det er storartet her i det Sachsische-Schweiz, jeg har sendt dig en Del Ansigtskort deraf saa du nok kan gjøre dig en Forestil­ling deraf. Elbe-Floden gaar her forbi i brusende fart efter Hamborg til, paa begge Sider de høje Bjerge, hvis vi bliver liggende her et par Dage, saa skover vi os en Bjergstok og saa gaar det op i Bjergene, havde du lyst til at gaa en Tour med? men det giver trette Ben, jeg er nu lige ved at kaage Kartofler til Middag giver der i Dag stegte Kartofler, da der er smalHans i Kassen, vi har nem­lig ingen Penge faaet i de siste Dage, da vor transportfører ingen mere har, saa min Potmone viser mig kun røde Penningstykker, men nu maa du ikke tro at jeg lider Mangel, hidintil har jeg havdt alt til Livets Ophold, saa du maa endelig ikke ynke mig, da jeg føler mig lykkelig og vel ja du kan tro at jeg er meget glad ved, og Herren taknemmelig for at jeg kom med paa denne Transport, ellers var jeg nu kan­ske allerede i Skyttegravene i Frankrig, saa jeg er meget tilfreds med at være her. Jeg gad nok vide om du har faaet alle mine Breve og Kort som jeg har skrevet til dig i den siste Maaned? Brevene har vist været aabnede, og Ansigtskort blive ikke befordrede, sagdes der os paa Rejsen hertil, hvis det er Tilfældet saa bekla­ger jeg det meget. Jeg gad nok vide hvorledes du har kundet holde ud ikke at kunde skrive i 4 Uger? har du lengtes ligesaa meget som jeg? jeg haaber at jeg bliver her saa lenge at jeg kan faa Svar fra dig, min yndigste Rose. Saa slutter jeg med en inderlig Hilsen til dig min Sødeste og alle Derhjemme. Din dig tro elskende Georg.
Rathmannsdorf/span>


Wendischfähre er en bydel i byen Rathmannsdorf i det Sachsische Schweiz.

Perjamos d. 30.11.15.

Mariska Braut geliebtes!

Ja min kæreste lille Matka du tænker moske kommer der snart ikke et Brev, denne gang lader han lenge vente paa sig, men du tager mig det vist ikke ilde op, for naar man ikke hører fra sine Kære saa er man tilbøjelig til, heller ikke at skri­ve, men du er jo undskyldt i den Henseende da du ikke har kundet, havde vi vidst hvad vi nu ved, saa havde jeg længst kundet have Brev fra dig, de Siste du har skre­vet til Mügeln har du vel faaet tilbage? Moder har vist ogsaa faaet hendes Penge tilbage de kunde ellers nok have kommet mig tilgode her da vi her ogsaa nu kun faar 2,50 M om Dagen, der kom Forleden, Telegram fra Spandau, at vi havde kun 2,50 at fordre, saa der er nu smal Hans i Køkenet men derfor er vi dog endnu altid ved frit Mod, thi en vakker Soldat taber aldrig Modet. Da jeg skriver disse Linier maa du tænke paa Mig, sidende paa en Stol med Ruggen mod den behagelig varmende Kakel­ovn, og Benene hvilende paa en omveltet Benk, mit Skrivepult er min Brevtaske paa mit Skjød, udenfor herger Vinteren i Form af et forferdelig Sneevejer, saa man nes­ten ikke vover sig uden for Døren, det kommer mig ogsaa prægtig tilgode at hvile ud i Dag, da alle min Lemmer er stive af de siste par Dages Sport paa Is. Du kan ellers tro at Byens Ungdom morede sig over at have tyske Soldater i deres Mitte, som saa prægtig kunde løbe paa Skøjter og kunde lege Grib med dem. Ja du kan tro min kæreste lille du at jeg har moret mig kostelig og Tiden er ilet hen saa jeg slet ingen Tid har havdt til at skrive. Dagen er ogsaa saa korte for jeg sover jo nesten en Omgang paa Klokken hvert Døjn, fra 12-1 staar jeg vagt om Dagen og om Natten ellers er alt endnu ved det gamle, haabentlig hos eder ogsaa? nu er der kun knap 4 Uger saa har vi atter den kære Julefest, med alle de kære Minder, maatte Je­sus, Julens Konge, dette Aar komme med længe ventede Fred. Fred paa Jord Fry paa Jord Jesus Barnet blandt os bor. Kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.


Citatet Fred på jord, fryd på jord er fra julesalmen Glade jul.

Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

Perjamos d. 24.11.15.

Min kære lille Mie!

Jeg har nu lige været henne at spise til Middag. Hønsesuppe, vi faar nesten hver anden Dag Hønsesuppe eller Hønsesteg som ikke er til at foragte. I Aftes var jeg og en Kammerat inbudt til Slagtefest, hos en lille Gaardmand, der gav det stegte pølser og Karbonader og Hvedebrød, og sure Agurker til. Vin efter behag, du tænker moske, det var en underlig Aftensmad, men du kan tro det smagte en hungrig Soldat godt, til Eftermad gav det smaa Kager med Kyrbis og Æble­kompot til. Andre Lande andre Stiler. Jeg tror dog at der ingensteder er saa godt som derhjemme i vort kære Nord-Slesvig, men rart er det dog at komme lidt rundt i Verden og see hvorledes andre Folk berer sig ad, ved denne Krig kommer jeg jo nesten rundt i hele Øjropa og man seer, hører og lerer meget derved. Men ak min kære Mie, du kan tro man faar ogsaa og see hvor Verden den er ond, og hvorledes Satan regjerer i den med sin haarde Haand og hvor tom den er, uden Gud, og jeg maa sige Sjælen finder ingen Hvile i den men kun ene og alene i Gud. Satan og Verden lokker og frister, og stiller alt saa glimrende og uskyldig op, og hvortidt lader man sig ikke forfører, men bagved er der tomhed og en bitter Drik af Galde, hvor anderledes er det ikke med Gud og vor kære Frelsermand, der seer alt saa ringe og foragtelig ud i Verdens øjne, men for os Guds Børn ligger der, der bagved en Fylde af Fred, Glæde, og Salighed, som er tilhyllet for den vantro Ver­den, men aabenbaret for dem som tror, og vor Tro er den Sejer som overvinder Ver­den. Nu tror jeg snart at det gaar bort herfra, saa vi snart atter kommer til Pots­dam, saa jeg atter kan høre lidt fra min sødeste lille Pige som mit Hjærte henger ved. Din dig tro elskende Georg.


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

Perjamos d. 23.11.15.

Min elskede lille Pige!

Jeg tænker mig at du venter efter Brev fra mig, da jeg ikke har skreven i de siste par Dage. Jeg har lige faaet min eftermiddagskaffe, og kommer lige fra Begravelse, du tænker moske, hvorledes kommer han dog til Begravelse nede i Ungarn. Det var hos en Søster af Klosteret, som var død af Brystsygen, vi har nemlig været der i Klosteret til en veldedigheds Consert for Krigerne, til Jule­gaver. Der ligger ogsaa Saarede der i Klosteret saa motte vi dog ogsaa gjøre no­get til gjengjeld, vi vare 20 Mand med, vi er nemlig 2 Transporter her. Folkene ere alle katolske her og det intereserede mig at see alle de Ceremonier de har hos en Begravelse. Det er meget koldt, haard Frost, Børnene løber allerede paa Skøjter her, og naar det holder et paar Dage saa leger jeg med, kan du huske en Søndag nede i Haderslev da vi var paa Is? men du vilde ingen Skøjter have paa, og jeg havde saadan Lyst dertil? men jeg motte nøjes med at sparsere paa Glatis, husker du det min Elskede? Jeg tænkte skade at hun ikke kan løbe paa Skøjter, el­lers skulde jeg nok have svinget hende om! Hvorledes har du det nu min elskede lille Pige, du kjeder dig vist meget over at du ikke kan skrive til din hjertens­kære, du kan ogsaa tro at jeg lenges meget efter, at høre lidt fra min kære lille Brud, nu har jeg mottet undvære dine kære Breve i 3 Uger, men nu en Kriger vænner sig til alt, ogsaa dette maa man tage med Ro, men naar jeg atter kommer til Pots­dam saa er det min største Lengsel atter at faa et Brev fra dig. Nu vil jeg slut­te, og ønsker dig Guds Fred og de allerkjærligste Hilsen fra din dig tro hengivne Georg Knudsen.


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

Perjamos d. 18.11.15.

Min eneste lille Mie!

I Dag et Brev til dig, Guds Fred til Hilsen. Jeg har nu lige spist til Middag her paa Hotel, den ungarnske Pötkölt smagte mig storartet, det er Hønsesteg tilberet med Pabrika, som bliver avlet her, det giver en fin rød Sovse. Det er meget koldt i Dag og Sneen ligger inu, da det har frøset haart i Nat, nu har de ungarnske unge Piger dog faaet Strømperne paa, hidindtil løb der mange i bare Ben, men strutter dog af Sundhed, det er ikke som vores unge Piger derhjemme, der gaar og fryser og skranter, nej her flyder der varm Blod gjennem Aarene, og vi har tit undret os at de ikke fryser deres Ben, da vores nesten vare kolde i Støv­lerne. En Pige paa 18-20 Aar gives der nesten ikke her, de er alle gifte, de bliver ikke saa gamle som hos os, men de er ogsaa før udviklet som hos os, her er Piger med 14-16 Aar fuldkommen udviklet, saa vi har tit undret os at de ikke vare ældre. Hvorledes gaar det dig min elskede lille Pige nu hører jeg jo slet intet mere fra dig, siden jeg er kommen saa langt ned i Syden, havde man vidst at vi bleve saa længe her saa kunde du nok have skrevet men nu kan det ikke lønne sig mere, da det jo dog vist snart gaar bort, hvorhen? I Dag er det 14 Dage siden vi kørte fra Mügeln, og jeg kan nesten ikke forstaa hvor de er bleven. December bliver det sikkert inden vi naar tilbage til Potsdam. Ja min Elskede Herrens Naa­de er stor imod os, vi vil med hverandre takke ham for hans Naadesførelse med os. Jeg vilde jo nok spørge om et og andet, men jeg faar jo ingen Svar saa lønner det sig ikke, vel? Jeg tænker mig at det er Vinter hjemme hos eder og at i sidder lunt og behageligt inde ved Kakelovnen, og arbeider paa eders Haandarbeide, jeg ønsker dig al Vel og Varme og Sundhed, din tro Georg.


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

Pötkölt er den ungarske betegnelse for gullasch.

Perjamos d. 14.11.15.

Kære lille Mie!

I Dag ligger vi altsaa 8 Dage her, og Tiden er gaaet saa hurtig med alt det nye, saa man maa undre sig. Morgen er vi saa altsaa 3 Uger undervejs, og hvis vi gaar til Tyrkiet, saa vil der vel forgaa andre 3 Uger, haabentlig er vi dog hjemme til Jul, kanske kunde jeg saa komme hjem paa Juleorlov, og atter fejre Jul sammen med dig min Elskede kan du erindre da vi sist fejrede Jul sammen derhjemme i Ravit og Quorp, det er nu nesten 2 Aar siden, og naar vi skuer tilbage paa den henrundne Tid, hvad har vi da ikke alt oplevet, baade gode og onde Dage, men de gode Dage vare dog langt de overvejende, og vi har nok Grund til Lov og Tak, for denne Guds Godhed, som han har bevist imod os. Ja kære Mie det er Naade, men ogsaa de onde Dage maa vi takke ham for, de har lært os, at see vor Intethed men Gud være takket, ogsaa hans uudgrundelige Storhed og Herlighed, og vi har bedre faaet lert at senke os ned i hans store Forsoningsverk ja, der, ved Korsets Fod hos Jesus, der allene er der trygt, og den sande Fred at finde. Ja hvor er Verden dog kold og mørk, den er dog altid en øde ørk, hvor Sjælen ei kan hvile, derfor hvor herlig at have dette Tilflugtsted, det er som en Oase mit i ørkenen som byder den trette Vandringsmand et skyggefuld Hvilested, og en vederkvegende Leskedrik.

Du kan ikke tænke dig hvor gjæstfri vi bliver optaget her, hos vore Landsbrødre det er man jo som Soldat slet ikke vant til, i Potsdam gav de en hellere et spark en at de bød os ind til Middag, men her kan man nesten ikke tage mod alle de Inby­delser man faar og det er oplivende at see med hvilken Kærlighed, de endnu henger ved deres Hjemland. og de bliver ikke ferdige med at takke os, for, at vi har be­friet dem for den Nød som truede dem. Til Slut, Guds Fred og den allerkærligste Søndagshilsen din tro hengivne Georg.


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

Perjamos d. 10.11.15.

Kære elskede Mie!

Da jeg i gaar ikke fik skrevet til dig, skal du i Dag have et Brev fra mig. Du kan ellers tro at vi lever storartet herned hos vore Landsbrødre i syd Ungarn, de ved ikke hvor gode de vil være imod os. I gaar eftermiddag da jeg og en Kamme­rat gik en Tour gjennem Byen og besaa os Bøndergaardene, det var hen ved 4 tiden, da Byens Hyrder kom hjem med Kvæg- og Svinejordene, det var interesant at see hvor kør, og Svin løb, hver til sit Hjem, det kjente de helt nøje, naar de om Morgenen skal ud, blæser Hyrden i et Meter lang Horn saa gjor Bønderne deres Kvæg løs, som saa løber efter Hyrdens tuden, et storartet Syn. Da vi der stod og nesten blev omrent af Svinene, siger min Kammerat, til en Bonde som stod ved sin Dør, for at tage imod sit Kvæg, "nu, her er ellers ingen Nød for Kød og Flesk endnu, det er jo nogle gode Svin til at slagte", og, siger Bonden, det er de endnu længe ikke ferdige til, de vejede vel rigelig en 200 lb, nej da skal i komme med ind og see, fede Svinene men vi har i Dag rigtignok slagtet de 2 beste, saa jeg tilligemed vil inbyde eder til et Kostmalzeit, som han sagte, nu det slog vi jo naturlig ikke af, men der skulde du have seet Svin, nogle løjne Fyre, til en 400-500 lb, saa matte vi til Bords og smage pølserne saa fik vi hver en Hinkel Brød, og kunde saa efter ønske spise, Leverpølse, Græver eller Kød til, og saa et Glas ungarnsk Vin til, det smagte fortreflig, men mest morede det os mest med den gamle Moder, hun kærtejnede og klappede os paa Haand og Kind, og spurgte os ud og fortalte, og sagte hele tiden, "die lieben Deutschen, die lieben Deutschen. Mest undrer de sig over vor høje Vækst, de fleste er større end jeg, den største omtrent 2 m. Byen har 6000 Indbyggere nesten alle tysktalende, af tysk Avstamning. Nu seer du hvorledes jeg har det, og jeg ønsker dig til Slut Guds Fred og en kærlig Hilsen. Din Georg.


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

Periamos d. 8.11.15.

Min kære elskede Matka!

I Gaaraftes bleve vi liggende her og det lader til at vi bliver her lidt, det overraskede os meget at finde tysktalende Folk saa langt hernede i Ungarn, det er nemlig ikke saa langt fra den Serbiske Grense, det er nemlig Folk som ere vandrede herned fra Tyskland for mange Aar tilbage. Alt her paa Egnen er efter tysk Snit, blot Vejene er uden Grund og fulde af Morast, det har nemlig rejnet meget her i den siste Tid, du kan ellers tro, at vi blev modtaget med Jubel, og vi bliver bevertede, storartet, i Middag da vi gik længs Gaden blev vi hentede ind og skul­de spise med til Middag, som vi naturlig ikke slog af. I Formiddag var vi til Marked der skulde du have seet i alle forskjellige Nationnaldragter stode de sam­men og solgte og købte Varer, i Hovedsagen Gæs Ender og Høns og Fødevarer, der var tyske, ungarnske, serbiske, bulkariske, et braaget Selskab, og saa vi tyske Sol­dater, alle saa de efter os, og hyldede os med deres Hilsener, naar jeg atter kommer hjem til dig vil jeg fortælle dig meget mere, vi siger jo Wenn jemand eine Reise tust, dann kann er wass erzählen men jeg tænker jo nok at du skal spørge ud for jeg er jo ikke god til at fortælle, jeg havde nok ønsket at have et pfotograferAperat her, saa kunde jeg vise dig mange morsomme Billeder. Igaar Mid­dag havde et interesant Følgeskab et godt stykke Vej, nemlig af en Rødekorsmission, baade Damer og Herrer, de rejste til Sophia i Bulgarien, det var Ungarer, der er tale om at vi gaar lige igjennem til Tyrkiet, det vilde interesere mig meget, jeg tænker heller ikke at du er kjed af det er du?? Nu maa jeg til at slutte denne Gang da det er mørkt, dine Breve faar du vel tilbage nu?

Saa en kærlig Hilsen fra din dig elskende, tro hengivne Georg Chr. Knudsen.
Perjamos


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

Wenn jemand eine Reise tust, dann kann er wass erzählen betyder Når nogen foretager en rejse, har han noget at fortælle.

5 Timer fra Budapest d. 6.11.15.

Min elskede lille Pige!

Nu maa du først undskylde Skriften da Toget støder, tænker dog at du kan læse det? Du kan ellers tro det er en interesandt Rejse, overalt hvor vi er kommen igjennem meget frugtbart Land her bliver dyrket uhyre Masser Sukkerroer og Mais, skjønnest var det dog gjennem det Böhmiske Schweitz langs i Elbdalen, jeg tror jeg sendte et Kort derfra saa du kan selv see, nu kører vi gjennem den ungarnske Tiefebene her kan man see saa vidt øjet naar, men Folkene her kan jeg ikke gjøre mig fortrolig med, nu lige holdt vi paa en Station hvor vi fik Tee med Rum hos Rødekors, der fik vi ogsaa Lejlighed til at see en Del at Landets Typer, det var Landstormrekrutter, som blev ført hen til Middagsmad der skuld du have seet, den ene var mere laset som den anden og jeg tror ikke at jeg kunde finde mere en l0 Mand ud, som var lidt civiliserede. Og Pigerne her, i deres lange Støvler og vide Skjorter seer morsomme ud, men mange smukke Ansigter er der dog imellem dem. For lidt siden kørte vi gjennem en By, der boede vist en rigtig egte Sigøjner Stamme, baade hvad Farven og tiggeriet angik tydede det sterkt hen der­til, nogle smaa grisede Børn med Kulsort Haar kom løbende lengs ved siden af Toget og raabte i gebrochen Tysk, gib mir Brot, gib mir Brot, jeg tenker det var det eneste de kunde, da vi saa dette Syn, gik det os Barbarer dog til Hjertet og vi fik fat paa en Endeskive, brød den i stykker, og kastede det ned til dem, da skul­de du have seet hvilken Glæde, og hvor hurtig det forsvandt i de smaa Munde saa det var os en Fornøjelse at see paa, de unge Knegter beder om Cigarett - Cigarett. Dit Brev, som du skrev, følger, naaede mig ikke, Pengene ligeledes ikke, men jeg slaar mig ogsaa saadan igennem, men maa dog spare naar man vil have det til at slaa til, da alt er dyrt. Jeg er Herren være takket sund og rask og haaber det samme om dig min Elskede. Saadan allerkærligste Hilsen fra din tro hengivne Georg.
Budapest


Tiefebene er det tyske ord for "lavland". Lavlandet i Ungarn hedder på tysk die Pannonische Tiefebene, på ungarsk Alföld og er groft set delt igennem af Donau.

Mügeln d.4.11.15

Min egen lille Mie!

Jeg sidder i Aften helt gemytlig ved det dejlig varmende Komphur i et af Baneverterhusene, som vi ogsaa bruger som Køkken, og lader mine Tanker dvæle derhemme hos dig, som med din Kærlighed opvarmer mig mere, som det foran mig staaende Kom­phur. Ja min kære du kan tro det er mig en Glæde at merke med hvilken inderlig hengivende Kærlighed du henger ved mig, og det er mit ønske, og min Bøn til Gud at jeg maa kunde være det for dig, som det bør en Mand at være, overfor den Kvinde som han elsker, og som Gud har givet ham, at jeg senere i Livet maa kunde være dig en Beskytter og Beskjermer, og at vi med hverandre i al Kærlighed kunde hjælpe hinanden til rette i alle Livets Vanskeligheder, at Herren vil give os Naade til Haand i Haand at vandre i hans Fodspor til vi tilsist maa staa sammen for hans Naadetrone og synge ham Lov og Pris. Ja kære Mie, Kærlighed er en underlig dra­gende Magt og uden Kærlighed var Livet dog ingenting som vi jo ogsaa læser i Cor. 13, men hvad er vor ringe Kærlighed imod den store hengivende Kærlighed som vor kære Frelsermand har bevist imod os, da han kom herned paa vor arme faldne Jord for at frelse os fra Synd og Død og Dom. See hvor stor en Kærlighed Faderen har bevist os at vi maa kaldes Guds Børn, ja det var og en egte Kærlighed. Nu fik jeg lagt lidt paa Ilden og sidder og seer ind i det lystig brendende Kul, som gør en saa drømmende. Kl er 1/2 10 og jeg er helt ene da Kammeraterne er i Byen, der gi­ves her nemlig ingen Zapfenstreich og ved du hvad jeg nok havde Lyst til, nemlig at have dig siddende ved min Side saa jeg kunde omfavne dig og give dig et lille Kys, men du skulde tage til takke med en Benk da jeg ingen Sofa har, men nu jeg maa nøjes med det i Tankerne, da det ikke kan lade sig anderledes gjøre. Nu vil jeg gaa til Ro, og jeg havde nok ønsket at kunde kravle i den gode bløde Seng oppe paa Loftkammeret derhjemme i Quorp, thi min Madratze er af Træ den er saa haard saa haard, men aligevel sover jeg ogsaa godt der. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg. Tak for Kortet i Dag.
Mugeln


Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden. Således slutter

Tappenstreg er en gammel militær ceremoni med musikledsagelse.
Ceremonien i dens nuværende udførelse stammer fra midten af 1700-tallet, og blev anvendt for at kalde soldaterne hjem fra ølstuer og marketenderier til deres kvarterer og kaserner.
Ordet Tappenstreg stammer henholdsvis fra tysk og hollandsk. Tappen-streg fra det tyske Zapfen og Streich (tap og slag).
Under marchen gennem byens gader opsøgtes de steder, hvor soldaterne sad og drak, hvorefter den ledsagende befalingsmand slog tappen i øltønden, eller med kridt en streg over spunsen til tegn på, at den ikke mere måtte åbnes den dag.

Mügeln d. 2.11.15.

Kære lille Mie!

Atter i Dag et par Ord til dig, thi du lenges jo altid efter at høre fra din Hjærtenskære, og da jeg her har storartet Tid vil jeg tilfredsstille dig denne Lengsel, og jeg gjør det med Glæde, da du dog er min eneste lille søde Pige, som mit Hjerte drages hen til i de ensomme stille Timer, i særdeleshed naar jeg staar paa Vagt. Vi synger ogsaa, som du vist ogsaa har hørt "Steh ich in finsterer Mitternacht so einsam auf der stillen Wacht, dann denk ich an mein fernes Lieb ob sie mir hold und treu verblieb" o.s.v. og saa gaar Vagten saa hurtig. Jeg havde nok havdt Lyst til at have dig her til Leremester i Kaagekunsten, da det ikke al­tid lykkes mig, for Eksempel i Middag da jeg var ved at stege Hvidkaal op og jeg kom Mel i det kaagende Mælk da blev det til lutter smaa Klumper, jeg skulde vel have rørt det ud i kold Mælk først, ikke? men med megen Møje fik jeg det nogen­lunde rørt ud og Kaalen blev storartet, og smagte fortrinlig. Kammeraterne sagte fein, fein. Kartofler laver jeg, som jeg aldrig har smagt dem før - ? paa Lørdag lavede jeg den fineste Hvidkaalssuppe 1/4 lb Pökelfleisch og et Stykke af Flesket som I sente mig, det maatte rigtignok kaage i over 1 1/2 Time, var det lenge nok? Paa Mandag var jeg med henne i Byen og spiste trap, trap, til Middag, det vil sige Heste, hikke hakke Bøf, nej det var Hestesteg da det skulde smage storartet og kostede kun 51 Pfg, det var det første Gang jeg kostede denne Ret men jeg tror ogsaa, den siste gang, jeg havde nesten allerede nok da jeg kom i Forstuen og ind­aandede den sterkt krytrede Duft som slog os i møde, du kan da see min kære at man oplever allehaande hernede i Syden af interesante Ting. Men ogsaa alvorlige Ting har vi oplevet thi i Aftes bleve vi sterkt mindede om Døden og hvor hurtig det kan være ude med et frisk og blomstrende Menneskeliv, det var i gaar Aftes henved kl 9 da 2 af vore unge Kammerater vilde gjøre sig det gemytlig i Kupeen, i den Vogn som ingen Varme har, i deres Ubetenksomhed havde de sat en Skuffe med glødende Brikets in i Kupeen og havde lagt sig til at sove, at det Gas som udgaar af Kullene bleve de bedøvede og hvis ikke Vagten var bleven opmerksom paa det u­naturlige snarken, og derved kom til at see efter hvad der var paa Ferde havde de mottet bøde med Livet derved, de vare helt stive og bevistløs, ved allehaande Bevegelser, og Guds Hjælp kom de atter til sig selv, og i Dag er de atter muntre. Nu maa jeg slutte da Papiret er fuld, og ønsker dig Guds Fred til Hilsen, din tro hengivne Georg.
Mugeln


Sangen Steh ich in finsterer Mitternacht var en populær soldatervise.
Tekst: Wilhem Hauff ca. 1827.
Melodi: Friedrich Silcher.

Steh ich in finsterer Mitternacht
So einsam auf der fernen Wacht,
So denk ich an mein fernes Lieb,
Ob mir auch treu und hold verblieb

Als ich zur Fahne fort gemüßt,
Hat sie so herzlich mich geküßt,
Mit Bändern meinen Hut geschmückt
Und weinend mich ans Herz gedrückt.

Sie liebt mich noch, sie ist mir gut,
Drum bin ich froh und wohlgemut.
Mein Herz schlägt warm in kalter Nacht,
Wenn es ans treue Lieb gedacht.

Jetzt bei der Lampe mildem Schein
Gehst du wohl in dein Kämmerlein,
Und schickst dein Dankgebet zum Herrn
Auch für den Liebsten in der Fern.

Doch wenn du traurig bist und weinst,
mich von Gefahr umrungen meinst,
Sei ruhig, bin in Gottes Hut,
Er liebt ein treu Soldatenblut.

Die Glocke schlägt, bald naht die Rund'
und löst mich ab zu dieser Stund'.
Schlaf wohl im stillen Kämmerlein
und denk' in deinen Träumen mein.

Vægtenheden Pund (lb) skriver Georg således:

Mügeln d. 31.10.15.

Min inderlig elskede Mie!

Vor Tro er den Sejer som overvinder Verden, var Teksten til i Dag, Reformationssøndag. Det var mig en stor Glæde at være med til denne Fest netop hernede i Refor­matorens Hjemland , og det var saare oplivende at høre, med hvilken inderlighed Presten talte over ovenstaaende Ord, og over Luthers Betydning i sammenhæng med dette Ord. Sangkoret sang nogle 4 stemmige Sange, meget smukke og gribende. Ja Luther, denne trosstærke Helt hvad har vi ikke ham at takke for, han har atter bragt os det rene Guds Ord, og den rette sande Lehre. Og det var med Tak til Gud at jeg gik Hjem fra Kirke, at vi her i vort kære Hjemland maa have Ro for Fjenderne, og kan i Stilhed samles om det rene Guds Ord hvilken Naade som nok kan stemme os til Lov og Tak. Siste Søndag i Gemeinschaftsforeningen i Potsdam talte Lederen af samme, som er Untffz. og er hjemme paa Orlov i denne Tid, over den 146 Ps. og han spurgte blandt andet om vi i denne svære Tid ogsaa kan synge Herren Lovsang? da Nøden dog slaar os i Møde alle Vejne, saa viste han hen til Paulus og Silas, som sang Herren Lovsange da de laa sluttet i Stokken, og saa vit var det da ikke kom­men med os mente han. Ja sagte han, et Guds Barn, om det end gaar igjennem Treng­sel og Nød, saa maa der dog i dets Indre være en Stemme som kan synge Herren Lov og Takkesang, ja naar vi har det saadan saa kan vi selv i Smerten føle os Lykkelig. Guds Folk maa være et Lovsyngende Folk, og det kan vi ogsaa være i henblik til hvad Herren har gort for os, og hvad han i Fremtiden vil give os, saafremt vi vil forblive tro intil Enden, saa vil han give os Livsenskrone.

Nu ved jeg nesten ikke hvor jeg skal skrive til dig, om du er i Ravit eller i Quorp, tænker at du endnu er hos Moder, eller naar det ikke er saaledes saa gaar Brevene vel bagefter til Quorp? Vi ligger endnu og venter, og har kronede Dage, mosked venter vi saalenge til vi kan køre lige igjennem til Tyrkiet, det vilde blive interesant ikke ?? Kærlig Hilsen din tro hengivne Georg.
Mugeln


Vor Tro er den Sejer som overvinder Verden er et citat fra
Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!, sådan starter

Mügeln d. 27.10.15.

Min sødeste lille Pige!

Da jeg ikke fik skrevet i Gaar skal du have et Brev i Dag. Guds Fred som overgaar al Forstand bevare vore Hjerter og Tanker i Christus Jesus vor Herre. Du kan ellers tro kære Mie at jeg har det godt, vi ligger endnu her og venter efter nermere Befaling. Vort Hjem er her en Jernbanevogn, hvor vi sover paa Benkene. I vor Transportvogn er der ingen Varme, saa har Forstanderen sat en Vogn hen som har Kakelovne, saa vi har det helt gemytlig deri, vi gaar ud og spiser i Byen, Middagsmad faa vi her for 80 Pfg. 2,50 faar vi om Dagen, i Udlandet faar vi 5 M Dagen, desforuden faar vi vor Lønning videre, og Brødpenge saa man nok kan komme rundt, vi er 12 Mand og 2 Untffz, saa vi behøver kun at staa 1 Time Vagt hver 12 Timer det er hele vor Tjeneste. 1 Transport med Artilerimunition ligger ogsaa her, de ligger allerede her i 8 Dage. Beboerne er meget gemytlige, de er meget glade ved os, der ligger ikke Militær i Byen, den har 7000 Inbyggere. I Gaar havde vi den første Snee og det var meget koldt, i Dag rejner det sterkt og vi sidder og skollere os i den varme Vogn, hvad der mangler mig er blodt at jeg ikke hører fra dig, dog prøf at skrive, naar vi bliver her lengere saa gaar det. Adr Gefr. Knudsen Ers Batl. I G RzFuss 3 Komp z. Zeit Mügeln bei Dresden Munitionstransport No 40815, wenne nicht Mügeln sofort zuruck, skriv din Adr ty­delig, haabentlig bliver vi lengere Tid liggende her, naar det nu skulde blive Vaabenstilstand saa er vi godt bjerget her for Tjeneste og alt andet, da der saa verken maa blive Tropper eller Munition befordret. I Dag skulde jeg have været til Undersøgelse paa felddinstfehigkeit, og sikkerlig havde han skrevet mig K. Nu gaar den Tid dog og jeg tænker at du vil glæde dig dertil? Ja kære Mie Herren er saare god imod os og legger alt underlig tilrette for os, vi vil takke ham derfor. Saa modtag de kærligste Hilsener fra din tro hengivne Georg.
Mugeln


Untffz er en forkortelse for Unteroffizier, underofficer.
wenne nicht Mügeln sofort zuruck må betyde, at brevet skal returneres hvis Georg ikke er i Mügeln.

Mügeln d. 26.10.15.

Feldpostkarte

Kære Mie!

Ligger nu her lidt Syd for Dresden og venter efter nermere Besked, en Transport har ligget her i 18 Dage. Sachserne er nogle gemytlige Folk, de er meget venlige imod os, som man ikke er vant til. Kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.
mugeln


Georg kludrer lidt i geografien, Mügeln ligger faktisk vest for Dresden, midt imellem Leipzig og Dresden.

Cosenaude d. 26.10.15.

Feldpostkarte

Kære Mie!

Nu er vi lige ved Dresden en herlig Engn, smukt Vejer en interesant Tour. Det er skade at du ikke kan skrive til mig og at jeg ikke hører fra dig. Vi kører i 2 Klasse, meget fint, ikke? Saa en kærlig Hilsen til dig og Moder. Din Georg.

Hilsen til alle i Ravit.

Elsterwerda, d. 26. Morgen kl. l.

Feldpostkarte

Kære elskede Mie!

Er nu paa Vejen ned til Dresden og derfra gaar det sansynligvis over Wien Budapest til Serbien, altsaa kommer jeg før derhen som vi troede, under Umstændigheder kan Transporten vare en 3 Uger, det gaar alt efter som vi faar afleveret, bliver her holdende til kl 1/2 3, jeg har lige staaet l Time Vagt. Nu vil jeg sove lidt, saa maa du have godnat, og en kærlig Hilsen fra din Georg.

Spandau d. 25.10.15.

Feldpostkarte

Kære Mie!

Da jeg lige er ankommen her, og skal med en Munitionstransport vil jeg sende dig og Moder en venlig Hilsen. I vil høre mere fra mig paa Rejsen om Gud vil. Herren bevare mig paa denne Rejse. Din tro Georg.

Potsdam d. 22.10.15.

Kære elskede Mie!

Da jeg i Dag er paa Vagt (Luftschiffhafen) har jeg Tid til at skrive til dig min Kæreste. Sidder her i Vagtstuen og har en herlig Udsigt ud over Havnen som er en stor fri Plas, bag Plassen glider Havelfloden, med dens grønlige vand, langsom hen. Paa den anden side Floden trækker sig en Højdedrag lengs, som er bevokset med Grandskov, alt seer saa fredelig og stille ud, saa man nesten ikke kan tro at der er en Verdenskrig igang. Ja naar jeg sidder her og nyder denne Skjønhed og Fred saa bliver mit Hjærte stemt til Lov og Tak, til ham som har ført mig hertil og har sat mig paa den Plas jeg staar, det er en veldig stor Naade som jeg ikke har fortjent, hvor er jeg ikke bleven fri for megen Nød og Fare og nu særlig i den forgangne Maanet. En troende Kammerat som drog ud for en 4 Uger siden, han er nu atter her i Potsdam han var af en Granat som slog ned 2 m fra ham, bleven levende begravet, men Kammeraterne havde hurtig faaet ham ud, saa han dog blev i Live, men hans Bryst har taget sterkt skade, og lidt lammet er han ogsaa, han fortæller om hvor forferdelig det har været der, det var lidt til Nord for Arras. Ja naar man seer tilbage paa, som Herren har maget det saa kan vi nok takke Herren for de Saar jeg har faaet, og saalænge jeg maa være her, er jeg Herren taknemlig, men naar det atter er hans Vilje at jeg maa drage med ud for Fjenden for 3die Gang saa er jeg stille for ham. Han har jo sagt "Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde for­lade dig, og som dine Dage er saa skal din Styrke være, og jeg ved at jeg er hans i Liv, og i Død. Dog vi vil bede Herren indtrængende om, at han dog i sin Naade atter vil skjenke os Fred i Landet, men naar man seer sig om her i de store Byer og i Garnisonerne, saa kan man nesten blive angst og bange, og man maa spørge sig, kan Herren give os Fred, naar Ugudeligheden tager saadan Overhaand og jeg tror at det kun er de troendes Bønner der endnu kan hjelpe derfor lad os tilskynde hver­andre til BØn for vort dybtsunkne Folk, og bestorme Guds Trone, om Naade og For­barmelse. Bliver ikke lunkne i eders Iver, det maa nok tjene os til Formaning. Jeg har det ellers meget godt og haaber det samme om dig. Min hjærteligste Tak for dine 2 Breve og hils Moder og sig tak for Strømperne og for Pakken som jeg modtog i Middag, inden jeg drog paa Vagt, jeg fik ikke Tid til at aabne den. En kærlig Hil­sen til dig min Mie og til alle derhjemme i Ravit fra din tro hengivne Georg.

Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde for­lade dig er et citat fra .
Som dine Dage er saa skal din Styrke være er et citat fra , selv om det i dag oversættes noget anderledes: Måtte din livskraft vare, så længe du lever. Linien er også kendt fra salmen Kun en dag, et øjeblik ad gangen. Lyt til melodien.

Potsdam d. 19.10.15.

Min kære lille Mie!

Min hjærteligste Tak for dit kære Brev som jeg modtog i Gaar, og hils Moder og sig tak for de Ord hun skrev. Det glæder mig meget at du nu er hjemme hos min gamle Moder, for at hjælpe hende lidt, jeg takker dig meget derfor, og skal nok gjengjelde dig det engang, naar Herren forunder mig en Gang at komme hjem. Jeg seer af eders Breve at i har havdt meget travlt da Moder har været hos eder, jeg tænker dog ikke at i har anstrengt eder formeget?

Tænker dog ikke at du længes derhjemme hos os i Ravit, for det vil dog ikke være som hjemme i Quorp? haaber at høre lidt desangaaende. Mit Landstormbataillon er fløjet i Luften, og med Lorenzens luftskipper Komando er det vel ogsaa mau, da han forleden dag blev skreven K. (Kriegsberuf ) det var til arbeide han var udtaget, saa han ikke behøvede at uddannes, det havde ellers været en net Druk, som vi siger, han er endnu ved 5 Komp, du skriver at du skal til at koge Blodpølse, jeg faar nu lige et stykke Blodpølse til Aftensmad, men det er rigtig nok ikke af den slags som i koger derhjemme. I Aften kom der til Parolen at der ikke maa gives Orlov ind inden l November, da vi den l skal flytte herfra, vistnok ud til Eiche i Kasernen, og vi da alle maa være tilstede, altsaa kommer jeg ikke hjem til Sølvbrullupet. Jeg har det meget godt her, nesten bedre som i Lin­denpark, da vi her har mere Fritid. Paa Søndag kom jeg ikke til Berlin, Lorenzen og jeg var saa ude og vilde hente Georg, men traf ham ikke, da vi saa gik tilbage og stod og ventede efter Spaarvognen, kom Prins Oskar og hans unge Gemalinde spa­serende og stege ind i samme Spaarvogn, vi havde da den Ære at staa stram for dem, og at kjøre sammen med dem i en Vogn, Sporvognskonduktøren blev lidt forlegen men det gav vist en god drikkeskilling, det kunde man da see paa ham. Gram sidder lige og spiser Blodpølse han siger "nu maa du nok holde op med dit Kærestebrev", jeg skal hilse fra ham. Moder skrev til Slut, hold fast ved det du har at ingen skal tage din Krone. Ja det vil vi bede Herren om at han vil bevare os, og give os Kraft og Mod til at vandre med ham. Saa til Slut de kærligste Hilsener til dig min elskede Brud, til Moder og alle derhjemme. Havde i Dag Brev fra P. Nielsen. G. C. Knudsen.

Prins Oskar (1888-1958) blev den 31. juli 1914 gift med prinsesse Ina (1888-1973)