Rusland d. 16.8.16.

Kære lille Mie!

Guds Fred til Hilsen!

Min hjærteligste Tak for dit kære Brev, som jeg modtog idag skreven d. 10. Smør­ret var godt og slet ikke blød, det glæder mig at du har hørt saa meget fra mig, nu har du vist i en lille Tid ikke hørt, da jeg ikke havde Tid da vi laa i Gore­gow, nu paa Lørdag har vi ligget 14 Dage her i denne Stilling i første Linie her kan de rolig lade os ligge da vi her har det meget bedre som naar vi ligger bag i Ro, vi forlanger nu slet ikke at blive afløste, smukt Vejer har vi ogsaa saa det er en Fornøjelse, den ene Dag gaar hen efer den anden, og Morgen er det den forhengnisfulde Dag, da der skal blive Waabenstilstand eller Fred, det seer der nu ikke meget ud efter, jeg har nu heller sletikke troet derpaa det er bedst at vente af, dog haabentlig bliver vi ikke Vinteren over her jeg haaber om Gud vil at fejre Jul hjemme hos eder. Gud giver at det snart faar Ende med denne Krig, dog saa længe vi ligger her lider vi ingen Nød, vi har hver Dag frisk Vand som bliver os tilkjørt saa vi kan vaske os, og kaage Kartofler, som vi har paa en Ager lige bag os den bliver godt benyttet, en Kamin har vi lavet ind i Grovkanten, den trækker saa det ordentlig brummer. Papiret er ikke for meget, jeg mente blot naar jeg skulde fylde det alt ud til dig det er tvertimod knap, da man ikke kan kjøbe, og naar man har nogle Kuvert saa kliner de sammen. Med Høet er i nok bleven Basse­grynt, det er lenge siden jeg hørte fra Ravit at de var ferdig. Du kan rolig skri­ve mig dine Sorger, jeg svarer dig saa godt jeg kan. Saa de kærligste Hilsener

fra din dig inderlig elskende egen Georg.
Kovel


Bassegrynt (eller bassegrunt), den som næstsidst bliver færdig ved grødfadet; do blöw æn Bassegrynt: du er den sidste; ordet synes at kunne tydes: en basse, et svin, som grynter. Kilde: Feilberg (1886), Bidrag til en ordbog over jyske almuesmål (http://www.archive.org/details/bidragtilenordb01samfgoog)

Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.