Wolhynien d.8.8.16.

Min kære lille Pige!

Altsaa idag min sødeste lille Brud, et lille Livstein fra din vejerbitte Kriger i Wolhyniens Mudderholler, her faar man lært at skatte et rent og hyggelig Hjem, som i har det derhjemme, og som jeg har mottet vokse op i. Jeg maa undres over disse Leerhytter som de har her, da der dog her er den fedeste Jordbund, og Landet kunde her flyde med Melk og Honning, men det maa jo være russisk Kultur, som ikke vækker synderlig stor Sympathi hos en Nord-Slesvigs Bonde. Ja du min kære Brud og alle de kære derhjemme, hvor har i det ikke godt derhjemme i det kære Nord-Sles­vig, jeg vil paaskjønne dig til Lov og Tak for Herrens Godhed, ja vi seer den alt for lidt i de gode Dage, men her i Krigens Nød og Elendighed faar man øjet op der­for. Min hjærteligste Tak for dine kære Breve de er mig altid til opmuntring, jeg synes ogsaa at du maa hellere paatage dig, at blive der, det kunde jo være rart for dig om du kunde faa en af Chr. Hinrichsens Piger i de faa Maaneder, jeg tror nok de er helt dygtige, idetminste er de godt tilsat hjemme fra, og du havde li­gesindet Selskab. Min kære Moder har jo i den siste Tid været i Angel, har faaet et par gange Hilsen fra hende derfra i Form af en Pakke. Nu er det bleven Aften og jeg sidder lidt i min Understand ved et Tællelys og vil skrive Brevet ferdig, jeg behøver jo ikke at staa vagt, men har at sørge for, at Posterne bliver afløste i rette Tid, og saa gaar vi 5 Gruppenførere afvekslende paa Patrouille, som somme­tider er meget interesant, men ikke uden Fare, da maa man have øje og Øre aaben og kold Blod i Aarerne, thi naar man saadan løber om mellem Stillingerne da ser man allehaande Spøgelser og der er mangen en, som der er løben kold ned af Ryggen, efter Midnat maa jeg revidere Lytteposterne, som staar en 100 m for Traaforindrin­gerne, det er meget rolig her og vi har det meget godt, og naar man saa faar en god Pakke hjemme fra, at støtte ved med, saa gaar alt lettere, ja min kære Mie, den kære Frelser lægger Dog alt saa underlig tilrette for os to, saa vi atter og atter maa udbryde i undrende Tak, ja vi maa sige! jeg er ikke værd, al den Mis­kundhed som du overøser mig med. Saa maa jeg slutte, og ønsker dig en rolig Søvn og en god Nat, og i Kærlighed mit Godnatkys.

Din egen Georg.

Jeg maa ikke sove før Morgen Kl 6, nu er Kl ½ 11, fra 6-4 om Dagen har vi Ro da staas der kun i Posten i Gruppen.
Kovel


Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.