Skreven d. 18.11.16.

Min kæreste lille Mie!

Ved dit Lys, mit om Dagen sætter jeg mig til at skrive vi har nemlig ingen Vindue og Døren, eller rettere Udgangen er tilhengt da det er Snee og Fraast udenfor. Du kan vist ikke forstaa min Kæreste at jeg ikke har skreven i de siste Dage. Jeg har i de siste 4 Dage været syg. Hovepine og lidt Feber, jeg spiste slet ikke. Igaar blev det bedre og siste Nat vaagnede jeg af Sult hen K ½3 og motte straks have en Skive Brød og en Taar Vin til og i Dag ryger jeg atter min Pibe og føler mig at­ter vel. Hvad Carl har fortalt dig om min Ryg og Skulder har ikke synderlig noget ved sig, og, min kæreste lille Pige, hvis jeg vilde komme til Doktoren dermed, han vilde jage mig paa Hovedet ud at stuen og oven i Kjøbet kunde jeg blive Straffet, her er man halv død inden man bliver syg skreven. Og hvad har jeg af at blive syg skreven, ikke andet en Ubehageligheder og derved at komme til Tyskland er nesten lige saa godt som udelukket. Nej min kæreste vær du kun lykkelig og glad ved at jeg maa væer her paa den Plas Gud har sat mig og tak Gud for at jeg hidintil saa let har kundet holde det ud. Jeg føler mig best tilfreds her. Jeg takker dig min kæreste Mie for de 3 gode Pakker Kjødet smager udmerket, og Flesket steger jeg Kar­tofler med, som vi graver op her paa Marken og Tobaken har jeg sat smagen paa idag og den er meget god. Med Orlovsansøgningen til Auktionen, tør vi vel neppe gjøre rejning paa at vi skul­de faa den Glæde at see hinanden, den Forhaabning gjør jeg mig nu heller ikke me­get forventning af isaafald var det bedst at faa Hjemmeskud, det siger lille Carl jo ogsaa til dig. Til foraaret tænker jeg der kan være Tanke om Orlov. Jeg er ikke meget oplagt til at skrive idag, dog haaber jeg i nermeste Fremtid at forbædre mig, ellers bliver du jo alt for kjed. Her havde Kort fra Andreas, den­gang vi byggede de store Understænder ved Kolbitow var vi Reserve ved hans Div. havde jeg da havdt hans Adr. kunde jeg moske have besøgt ham, dog nu ligger vi len­gere op efter Kovel. Nu vil jeg slutte med de kærligste Hilsener og Kys Din egen tro Georg.

Carl beder hjærtelig hilse, han befinder sig nu atter i de gamle Genger, han har meget at fortælle hjemme fra.
Kovel

Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.