Skreven d. 21.11.16.

Kære lille Mie!

Min hjærteligste Tak for dine kære Breve, hvoraf jeg seer at du er meget bekym­ret om mig, det ligger i at Posten har været sperret den Tid da vi var paa Rej­se, haabentlig har du nu atter hørt fra mig, at jeg har det godt og befinder mig vel om ogsaa det ikke bliver til saa meget med det Skriven i denne Tid, men ak o Schrek det har jeg faaet nok bebrejdet nu! - du er dog en ængstelig lille Høne du, det er jo noget forferdeligt, som jeg slet ikke kan forene mig med, dette at gaa i Angst det er noget jeg ikke kjender meget til. Men ak i Kvinder derhjemme stik­ker Hovedet straks fuld af allehaande gruelige Ting som i Fantasien bliver udma­lede paa det sorteste og saa lader I saa let Hovedet henge. Men dog af dit Brev kære Mie, glæder det mig at erfare, at du i disse Tilfelder, dog prøver paa at søge Trøst og Kraft hos ham som allene har Trøst og Kraft til ængstelige og for­sagte Hjærter. Ja kære Mie lad os ikke glæmme at komme med alle vore Anliggender til Herren han vil hjelpe os i stort og i smaat, forlyst dig i Herren saa skal han give dig dit Hjærtes Begjær. Igaar havde jeg Brev fra min kære gamle Moder som hun havde skreven i Bryllupshjemmet, da Brudeparet var til Kirke, hun havde truk­ket for at blive hjemme da hun har lidt Gigt i det ene Ben, det var kun et lille Bryllup med hendes Far og Mor og hans Søskende og Bestemor, 3 Vogne til Kirke. Nu har de ikke mindre en 2 Gange forstyrret mig i mit Skriven først til Lønnings­apel og bagefter til Arbeide saa nu er jeg snart kjed deraf, dog jeg vil endnu tage mig sammen den siste Side. Morgen bliver vi atter afløste her, det er ved Stochodfloden og alt er Sump. Meget usund, jeg er dog atter fuldkommen rask, saa du behøver ikke at være angst, du kan ellers tro kære Mie at dit Lys gjør mig en stor Tjeneste da jeg slet ikke har havdt i den senere Tid fordetmeste seer vi ved Kaminilden, som altid bliver underhold med grøn træ, som brender saa det er en Lyst. Ja jeg tror gjerne at du kan merke paa mine Breve at det ikke er her, som det var i Potsdam der havde man Ro og Lejlighed her skal man nesten altid skynde sig, dog er du altid i mine Tanker som den sødeste lille Pige som jeg har skjen­ket min Kærlighed som jeg ogsaa ikke altid gjør mig følende dermed, saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys din egen tro Georg.
Kovel


Forlyst dig i Herren saa skal han give dig dit Hjærtes Begjær er et citat fra

Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læger er et citat fra

Hvor er Georg? I nærheden af Kovel. Se noten den 27.6.16.