25/12/2016

Skreven 1. Juledag 1916.

Min kære sødeste Mie!

Eder er i Dag en Frelser fød som er den Herre Christus i Davids Stad. Ja min kære, dette Budskab har ogsaa lydt til os herude i Felten, om ogsaa det ikke var under de behageligste Forhold saa har Julekongen dog fyldt mit Hjerte med en uudsigelig Glæde, fordi han lod sig føde herned paa vor syndige Jord for at frikjøbe os fra Synd Død og Dom. Herren magede det saadan at vi kunde fejre bag Fronten i et godt Quarter, vi kom her til Byen den 22, den 23 var vi for til Fronten med Levneds­midler 5 Timers March altid stejl opad, somme Steder maa man nesten kravle paa Knæerne, da vi havde afleveret gik det atter tilbage ned af Bjerget hvad det er for Vanskeligheder at overvinde kan du vel neppe forestille dig. Kl 9 om Aftenen var vi atter tilbage. Kl 8 om Morgenen var vi marcheret bort den forfatning vi kom tilbage i, vil jeg ikke beskrive dig, om Morgenen (Juleaftensdag) kunde jeg nesten ikke gaa saa stiv saa jeg var ikke meget oplagt til at fejre Jul, jeg havde løbet mine Tæer itu og kunde derfor ikke komme med til Kirke om Aftenen, men motte bli­ve hjemme, et Juletræ havde vi opsaa, pyntet med Granæbler og Julekort, Julies Ju­lekort hjalp ogsaa til at forskjønne Træet. Min hjærteligste Tak for Julebrevet som jeg modtog igaar sammen med mange andre det var mig til stor Glæde men Pakker­ne de bliver borte saa det var lidt tørt, dog i Krigen bliver man vant til baade godt og Ondt, og Stemningen var desuagtet god, fra Køkkenet fik vi om Aftenen Tee med Rum, 3 Mand en Flaske Vin og 1 LB hakket Kød. Kartofler fik vi ved vor Quartervert, saa blev der Kartofler kogt, jeg lavede mig Bøf af Kjødet og stegte Kartof­ler, det var min Juleaftensmad, slet ikke daarlig hvad? Kl 8 blev Træet tænt og Ju­lelysene skinnede os imøde, saa blev de gamle Julesalmer sungen, bagefter var Carl og jeg ene og vore Tanker gik derhjem til eder, og fejrede sammen med eder, gjerne havde vi været personlig i eders Mitte, men Pligten tillader det ikke. Jeg har i disse Dage ofte tænkt tilbage paa den Tid for 3 Aar siden, hvor var vi da lykke­lig, ja min kære Mie Tiden gaar hen og Krigen bliver ved, men jeg haaber dog nu, at der snart bliver Fred, der bliver jo talt meget derom, vi vil bede Gud om at det snart maa blive Virkelighed. Du skulde bare see mig i Bjerguniform. Bokser med Knæerne og Bagenden af Leder, Bjergstøvler og Viggelgamascher. Saa vil jeg slutte med de kærligste Julehilsener din egen tro Georg.

3 Batl. var igaar 2 Batl idag til Arbeide vi Morgen, altsaa har vi dog truffet det godt?



Sådan så den tyske uniform ud, efter at langskaftede støvler blev erstattet med snørestøvler og vikkelgamacher. Tidligere i krigen bar soldaterne "pikkelhue", altså en hjelm med en pikkel (en spids) på toppen, men pikkelen blev fjernet i krigens første år.
Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

0 kommentarer: