08/12/2016

Skreven d. 8.12.16.

Min kære søde lille Mie!

Guds Fred til Hilsen!

I Aften et par Ord til dig min lengselsfuldt ventende Kæreste, som sikkert i den siste Tid har mottet øve dig i denne svære Ting at vente? Vi har i Dag gjort en March paa 11 Klm. og er her bleven indkvarteret i et Hus, som stod saaledes som Rumænerne havde forladt det, det saa forferdelig ud og vi motte straks til at gjøre rent. Kulvet laa fuld af Smus Bøger og ituslaaede Flasker og alt Bohave laa i et Virvar, en lille Skorsten laa veltet paa Gulvet, den fik vi oprejst og sam­mensat og klint med Kalk, et Rør op gjennem Loftet, og nu i Aften sidder vi i en varm og gemyslig Stue, og kan kaage og stege efter hjertets Lyst. Ja min Kæreste i Krigen lærer man at hjelpe sig i alle Situationer, du kan ellers tro at det er meget smukkere hernede, end i Volhynien her er alt bedre i Orden baade Vejene og Husene, det er et rigt velsignet Land og bliver godt udnyttet megen Mais og meget Korn bliver der avlet her. Jeg er glad ved, og Herren taknemmelig for at jeg er kommen herned, hvorledes det bliver med Krigføringen her i Bjergene ved jeg ikke dog tænker jeg ikke at det er saa grufuld som i Franz da det jo mest er Offen her, som jeg hellere vil være med til, som Skyttegravekampene, hvor længe vi bliver her ved jeg heller ikke, dog alt staar i Gud Faders Haand hvad han vil, det gjør hans Aand, af Guds Naade til Guds Ære evig Glade vi skal være i vor Herres Jesu Navn. Ja min elskede Mie, i vor kære Frelser kan vi være lykkelig og veltilfredse baade hvad Nutiden og Fremtiden angaar, saa er han altid tilrede med den Trøst og den Kraft vi netop i Øjeblikket trænger til og vil føre os med sikker Haand gjen­nem alle Vanskeligheder og føre Sagen ud til vort sande Gavn og Vel, ja til ham vil vi anbefale os i Liv og i Død.

Med min Orlovs ansøgning er det nok gaaet i vasken for din Skyld havde jeg ellers glædet mig til at komme en 14 Dag hjem, dog jeg tænker altid, man maa jo atter bort, og saa er det mig nesten lige saa kært at blive her, saa kommer man ikke ud af Tou­ren, det kan du vel ikke forstaa? Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro Georg.

Hilsen fra Carl, han har brekket Tænderne og seer ud som en gammel Mand.



Lyt til "Alt står i Guds faderhånd"

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

0 kommentarer: