Skreven d. 15.12.16.

Kære elskede Mie!

Jeg beklagede mig lige til Carl at jeg nu skulde til at fylde dette store Ark ud, da visker han til mig, skær det halv over saa har du 2 Ark, jeg vil dog ikke gjø­re det, men strenge mig an i Aften og see at faa Siderne fuld. Vi har ellers havdt en svær Øvelsesmarch i Bjergene, og de kan nok tænke dig at Benene er trette, da det strenger meget an med fuld Oppakning. Du skal have tusinde Tak for dine Breve og Kort som jeg nu har modtaget, det siste skreven d 6. altsaa kun 7 Dage under­vejs. Pakken kommer ikke an endnu de maa sidde fast et eller andet Sted, og Flesk­kilderne er ogsaa stoppede da vi er kommen til en anden By hvor der ikke er noget at kjøbe dog jeg haaber snart paa bedre Tider. Nu er det første Skrit dog gjort til Freden, da Tyskland har budt Fjenden Fred til, om de nu vil tage derimod vil jo vise sig, haabentlig gaar det med sterke Skrit Freden imøde som vi jo alle len­ges efter. Ja min sødeste Skat da vil Gjensynsglæden være stor, om Gud i sin Naade vil forunde os den, maaske kan Juleklokkerne ogsaa ringe Freden ind, saa kan vi af Hjærtet synge Fred paa Jord Fryd paa Jord. Er du kjed af at jeg er kommen herned? men det er nok om, om det er langt nok endnu, da der bliver mumlet om at vi kommer til Macedonien, det er du vel ikke saa glad for? mig er det ligemeget saa faar man dog noget at see, du siger maaske, ja det har han ret i, fra den ene Kriegsskueplas til den anden og altid lengere bort. Du har jo havdt meget travlt med alle de mange Folk ved tærskningen og du har ordentlig mottet røre dig. Min Kammerater sidder og frisker gamle Krigsoplevelser op saa jeg nesten ikke kan samle mine Tan­ker. d. 16.12. altsaa kom jeg ikke videre da vi skulde til Parole hvor vi fik at vide at vi om morgenen Kl ½ 3 skulde staa ferdig til Abmarch, altsaa gav det ikke megen søvn da der blev vækket 1½ Time før, altsaa Kl 1, idag en March paa 25 Klm. saa du kan tro vi kunde nok sidde rolig den første halve Time da vi kom her i Quar­ter, nu i Aften sidder jeg her i Køkkenet hos min Quartervirt lunt og godt og tæn­ker paa dig min Kæreste derhjemme. Orlovsansøgningen har jeg ikke merket noget til jeg har seet i Bladet at Auktionen har været den 6 Dec. men Jeg har endnu ikke hørt hvorledes det er gaaet, altsaa behøver jeg jo ikke at komme mere. Saa nu kommer den siste Side, jeg synes slet ikke jeg kan blive ferdig med dette Brev, jeg har ingen Lyst mere, lige motte jeg paa Skrivestuen og hente Parolen til Morgen, blandt andet er der ogsaa Fodapel, den arme Carl har løbet sig Blodblære, dertil ogsaa en hylen­de Ulv saa han er dorlig kørende i Aften. Vi hører i Aften at vor Fredstilbud er antaget, men Operationerne gaar videre, moske kommer Freden før vi havde ventet den. Gud give det i sin Naade. Fik igaar den første Julehilsen, og tænk dig fra P. Tiedje, som sendte mig Kirkebladet. Det er dog noget galt noget Carl har for­talt dig med min Ryg, den fejler jo ingenting, dog i denne Tid lider jeg lidt af Reuematismus i Benene men det gaar vel nok over syg melder jeg mig ikke, da Dok­toren giver mig det Raa stik dem 10 Minutter i Snee, det er alt det han gjør. Til Slut de kærligste Hilsener og Kys Din egen Georg.

Kærlig Hilsen fra Carl.
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.