Rumænien d. 19.4.17.

Min elskede lille Pige!

Da jeg idag har modtaget 6 Breve fra dig er jeg dog nødt til at takke dig straks, jeg har heller slet ingen Post havdt siden Paaske saa det glædede mig atter at hø­re fra dig. Du har altsaa været til Fødselsdag i Ravit og det glæder mig at du har havdt det rart der, omenskjønt du har savnet mig. Du tænker vist, hvor er han dog bleven slægen med at skrive, jeg Skjender ogsaa ofte paa mig selv, nu har du ikke skreven i saa og saa længe, det er dog for galt, jeg undskylder mig saa med de vanskelige Omstendigheder, og skyder det ofte for længe op. d. 20.4. igaar var det dog alt for uhyggelig hos mig, vi er nemlig ved at bygge Understænder og var knap ferdig da det satte ind med et øsende Vand. Vandet kom ned til os og det blevet veldig Smøre da det er ler Jordbund. Idag har vi nu lagt Gulf og en Kamin ind i Veggen, Bord og Benk og det er nu mere gemytlig, naar du kommer ind ser du ikke andet end lutter Bøgestammer, Loftet er af Bøg og Veggene er beklædte med Bøg. Britscherne er af Bøg. Understanden er stor og rummelig 2 m høj 5 m lang og 3½ m bred. 11 Mand ligger vi her og har god Plas, naar vi først har os indret­tet har vi det helt godt, farlig er det heller ikke da vi ligger godt skyttet bag et Bjerg, dog forsigtig maa man omgaas med Uhyret - Naar jeg ser ud af Vinduet eller Døren ser jeg ned i en dyb Schlugt som tager sig herlig ud nu da Bøgene saar i deres første friske Grøndt og Aftensolen pipper ind til mig og Straalerne spil­ler lystig paa Papiret. Husker du dengang da vi nede ved Haderslev søgte de første udsprungne Bøgegrene? og Dortea var femte Jul paa Vognen dog hun var lystig og fi­del, da var vore Hjerter som svulmende Knopper, der gjennemtrængte af Kærlighed, vuggede sig i Fremtidens Tryllerverden, ja lykkelige Følelse at elske og vide sig elsket. Ja min Elskede lille du det var lykkelige Tider, og naar jeg nu kommer til­bage til Nutiden hvad har Fortiden da ikke alt lert os - Kærligheden er bleven prø­vet gjennem Ildovnen, dog den er derved bleven dybere og fastere, og Karakteren er bleven staalsat, og ved Herrens Naade, Guds Kærlighedstanker med os klar og stor, og vi har lært at sige! som du vil o Herre. Om Gud i sin Naade vilde forunde os den længe ventede Fred denne Sommer saa skal du snart være min lille søde Kone, hvorledes det saa bliver med husly vil Tiden da vise, med Moders Plan er jeg heller ikke mediforstanden, jeg er jo vant til at bo under Jorden, vi kan jo saa bygge os en Understand? -

Saa til Slut de kærligste Hilsener og tusinde Kys Din egen Georg.
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.