Skreven d. 6.4.17.

Kære elskede Mie!

Idag paa Langfredag i Middagstimen et par Ord vi har tjeneste som hveranden Dag, men Tankerne gaar dog paa denne Dag hen til den lidende Frelser som motte tømme Lidelsernes Beger indtil Bunden, for mine og dine Synder, for vore Synders Skyld han led, til vor Retferdighed han brød, de sterke dødens Porte, ja hvad har han ikke lidt for vor Skyld, og det frivillig af Kærlighed til os, for at gjøre os Adgangen fri til Guds Naadetrone og udslette vore Synder som en Taage for den retferdige Guds Aasyn, saa vi kan staa for ham som Udstraffelige Hellige og elskede, alt dette skete for os paa Langfredag og vi vil paa denne Dag med ærefrygt ned­senke os med Andagt ved Forsonerens Fødder og lytte til alle de Ord han paa denne Dag udtalte særlig det store og herlige Ord, det er fuldbragt, og Hjærtet vil blive fyldt med en stille og dyb Fred. Ja min elskede Mie, der, ved Korsets Fod hos Jesus der fandt mit Hjerte Fred, og aldrig mere vil jeg gaa fra dette sikre Sted, det vil vi heller ikke min Kæreste thi der ejer vi den sødeste Lykke. Du tænker vist min kære Mie, at det maa være en trist Paaske, det er det jo ogsaa i en vis Forstand, dog den kære Frelsermand er dog altid ved min Side og forsøder ogsaa Arbeidet og Livet her, tænk dog saaledes modtog vi i gaaraftes vore Julegaver (Liebesgaben fra Potsdam) jeg fik en Pibe med Tobak, som jeg lige manglede, Zigarer Zigaretter Honningkage, og mange andre Ting bleve fordelte, sam­tidig modtog jeg 2 Pakker fra dig med Flesk Smør og Kager, samt en Pakke fra Tinne R. med Tobak Skraatobak - kogt Skinke saa du seer det klappede alt storartet. Nu er Kl 1/4 2 og jeg maa til Tjeneste altsaa bagefter videre. Sender dig hermed de første Feilchen hvor de dufter herlig jeg har plukket dem i Eftermiddag oppe paa øvelses Plassen, der vokser saa mange i Krattet, min hjerteligste Tak for Sne­klokkerne, de var nydelig anbragte og de glædede mig og mindede mig om min lyse­blaa Julerose. Forleden sente min Feldwebel mig Bud at jeg kunde lade mig see hos ham nu var jeg der i Aftes, men traf ham ikke. Skriveren sagte mig at det vist var angaaende min Orlov, han mente ogsaa at der var en Ansøgning hjemme fra. Jeg merker jo at du venter forferdelig efter mig nu er det jo ogsaa 10 Maaneder siden vi var sammen Morgen kører der Landmænd paa Orlov, da kommer jeg vel ikke med moske neste gang indtilda er jeg din egen Georg.
Onesti


Veilchen (som Georg staver Feilchen) betyder violer.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.