Ravit d. 11.7.14.

Min inderlig elskede Mie!

Da jeg ikke har saa travlt i Dag vil jeg paabegynde dette Brev til dig. Paa Grund af den megen Rejn som vi fik paa Mandag og Tirsdag, er det os ikke mulig at komme i Engene, derfor er Høstarbejdet stanset et par Dage. Engene vare alle fulde af Vand, saa de maa have lidt Tid at tørres igjen. Vi mangler nud kun 2 Enge at høs­te saa er vi ferdige, men de er rigtignok ogsaa en 25 Tønder store tilsammen, saa du kan nok forstaa at vi har nok at bestille endnue, hvorledes gaar det eder paa Ballegaard med Høsten. Det er nud det 3 Brev som jeg skriver til dig i denne Uge, saa nud er du vel rigtig tilfreds med mig (ikke?) Nud skal vi spise til Middag, Budding, det er ellers ikke min Kost, men det gaar jo nok for en Gang imellem. Lør­dagaften. Efter ent Arbeide er Hvilen sød, siger et gammelt Ordspraag, saa vil jeg i Tankerne, hvile mig hos dig i denne Aftentime. O min kære Mie jeg længes saa tit efter, naar jeg efter Dagens Arbeide vender Hjem at sidde og hvile mig hos dig i din nærhed, da tænker jeg mig, at jeg maa hvile allersødest det vil blive mig en Glæde at see dig gaa og pysle om mig for det vil du da gjøre somme tider (ikke sandt?) Jeg seer dig ofte i Tankerne gaa og kikke ud af Vinduet for at see om jeg snart kommer og saa at rette paa Et og Andet og staa for Komfuret og gøre Mad i­lave, for at alt kan være hyggelig og ferdig naar jeg kommer, maa jeg haabe at det bliver saaledes, eller er det formeget? dog ligemeget jeg glæder mig dog til at du maa blive min lille kære Hustru, som jeg nok skal gjøre alt det beste for, jeg kan, med Guds Hjælp skal det nok gaa, thi har vi ham paa vor Side, vi trøstig maa stri­de, derpaa kan vi lide, vor Herre ved Raad, til Ham vil vi anbetro alle vore Sager og Anliggender, han er dog vor store Fader som vil sørge aller bedst for os, ikke sant. Marie er ved at rage Gaardsplassen. Moder er endnud ikke kommen Hjem. Idag rejste N Callesens op efter hende de kommer hvist saa med hverandre paa Mandag tæn­ker jeg. I Dag kom Tinne hjem fra Haderslev men jeg har ikke talt hende endnud. Hvorledes gaar det dig min kære Mie med dine Tænder, har du Ondt af Bedøvningen endnue? du ser vist forferdelig ud nud uden Tænder, saa jeg maa nok hellere blive hjemme til du faar nye, ellers kunde jeg for blive kjed af dig, tror du ikk? Mor­gen skal vi til Rødekro til en stor Basunøvelse. Til Slut de kærligste Hilsener og Herren anbefalet, din tro hengivne Georg.