Ravit d. 8.7.14.

Min kære lille Mie!

Da Vejret er saa smukt og Klokken ikke er mere vil jeg skrive dig et par Ord, har lige faaet min Davre. Kl er nud 7, en syvsover, ikke, jeg skulde nud ud til Kræa­turene men det rejner saa stærkt endnud saa jeg sad og kom i tanker om dig og fik lyst til at skrive dig et par Ord du min inderlig elskede du det er jo ellers uden for Rejlen men jeg tænker mig at du vil blive glad naar du ser Brev fra mig, fra ham, du forsikrer mig saa meget om, at du elsker saa højt, som jeg glæder mig me­get til. Hvorledes gaar det dig efter den slæmme Tur med Tænderne det var ellers vist ikke saa rart. Jeg siger dig mange tak for dit siste Brev som jeg glædede mig meget over, du har jo vist travlt i denne Uge da du har det alene, du spørger om, om vi ikke har lov til at kjærtejne hinanden, jo det har vi sikkert lov til, men der sniger sig let noget uren med ind, det skal vi vogte os for. Moder kommer hjem først i neste Uge, jeg har været mest hjemme i den sist Tid, den Dag vi var paa Mosen og sed Vandløb efter var jeg til Frokost hos Metha og Adolpf, de var glade for at være gifte. Af Kræaturene har jeg ingen solgt endnud. Til Slut de kærlig­ste Hilsener fra din tro hengivne Georg, som ikke er for god til dig.