Ravit d. 18.7.14.

Min inderlig elskede Mie!

Allerførst min hjærteligste Tak for dit kære Brev som jeg modtog i Dag, det var mig kanske lige saa stor en Overraskelse som da du fik Brev fra mig i siste Uge. Det glæder mig meget at det gaar dig godt med Sundheden og at du er veltilfreds i din Plas, ja kære Mie, Herren er saare rig paa Miskundhed og Barmhjærtighed, at han forunder os Sundhed og Velvære, det er store Gaver vi nok kan have behov at takke ham for det vil vi aldrig glæmme, og for alle hans Naades-Førelser med os, tros al vor Uverdighed Synd og Skyld og vi vil bede ham, Gud skab i mig et rent Hjærte, og forny en stadig Aand inden i mig, at vi paa hin den store Dag kunde staa for ham iførte lange hvide Kjortler som ere tvætte i Lammets Blod, for der at kunde synge ham Lov og Pris for al hans Barmhjertighed imod os. O hvor herlig at mit Hjem er der, og at jeg skjønt ringe did kan komme thi vi have hær ingen bli­vende Stad men vi søge den Tilkommende, Gader af Guld og Porter af Perler hvilken Rigdom hvilket Maal vi har i vente kære Mie, lader os derfor alvorligen tragte ef­ter at vandre for hans Ansigt og bede om den Hellig Aands Vegledelse, thi det er hær en syndig Verden vi lever i, der er nok der vil forhindre os paa denne Veg. Mange Tak for den gode Forjættelse som du sent mig, hvor er det dog stort, at naar vi søger ham saa vil han lade sig finde, og at vi atter og ater paa ny har lov til at søge hen til ham han er altid rede til at tage imod os og forlader os rundt alle vore Synder naar vi blot ville komme.

Moder er nud kommen Hjem fra Angel hun siger, at du maa vente en lang Rejsebeskri­velse fra hende. De er nud ved at vakke Ærter men det er jo en svær masse Ærter den lille Have giver, du kan tro den staar ordentlig i Flor derude ovenpaa den megen Rejn, og Græs er der paa Marken i Overflod. Kræaturene bliver helt stærke, blot skade at vi har Mund og Klovsygen saa nær paa Nakken det kan blive os en be­tydelig Skade paa Handelen vi er med i Sperren, dog det er godt at dette maa vi og­saa lægge over i Herrens Hænder han Alting vel for os mager. I Dag har vi atter været paa Vandsyn i Wollerup. Græs har jeg endnud at slaa til 1 Dag. Morgen skal vi til Lundtoft at blæse (Kliplef Sovn). Næste Søndag skal vi jo saa til Agerschau at blæse, da vilde det være mig en stor Glæde om du kunde komme for nud er den læn­ge ventede Begivenhed dog overstaaet, men ak dine Tænder, men naa det gaar vel nok du kan jo lukke Munden i, ikke? Du hilses fra Moder, Marie, Tinne og Didde Mathisen hun gik lige forbi, men mest være du hilset fra din i Kærlighed hengivne Georg.


thi vi have hær ingen bli­vende Stad men vi søge den Tilkommende er et citat fra